torsdag den 24. april 2014

8 måneder

I går blev lille A 8 mdr! 8 måneder, 9850 g, 72,5 cm lang og et hoved på 46 cm - så alt i alt en stor dejlig dreng. Han har lært at sidde op og synes det er fantastisk at sidder der midt på gulvet og trone. Det der med at ligge på maven, det er altså knap så spændende mere. Særligt fordi han har droppet alt om at prøve at løfte numsen efter han var syg med snot og hoste i hundrede år, så nu kommer han kun rundt og baglæns. Og det er bare ikke lige så sjovt som at sidde!!! Han sover på eget værelse, hvilket faktisk går rimeligt. Nogle nætter er vi heldige og hører slet ikke fra ham, andre er jeg derinde et par gange. Og en sjælden gang i mellem kommer han ind i sengen til mig, og så sover vi der i stedet:) Han sover dog generelt bedre om natten end store A gjorde på hans alder!

Han havde en lang perode med snot og host, jeg er helt overbevist om han havde RS, for han lød fuldkommen sådan. Men klarede det jo fint alt i alt. Fik dog samtidig noget væske på ørerne, og har derfor nærmest siddet op og sovet de sidste 3 uger. Sundhedsplejersken var her i går og spurgte om det havde ændret på hans pludrelyde. Og jeg sagde egentlig nej, men siden da har jeg tænkt lidt over det og synes måske ikke han helt siger dada, gaga og sådan længere. Må lige prøve at holde øje med det over de næste dage. Havde jo tænkt vi lige skulle have ørerne tjekket for en sikkerheds skyld.

Og så er han kommet i seperationsangst fasen. Mor er godt nok dejlig og jeg skal helst ikke være ude af syne, og allerhelst ikke uden for rækkevide! Det kan godt gøre livet lidt besværligt imens, særligt når han er sulten efter lur, og skriger som om jeg piner ham når jeg prøver at sætte ham på gulvet så jeg kan få lavet noget mad! Og mad, det kan han godt lide - sålænge jeg ikke giver ham græntsager, for det spiser rigtige drenge tilsyneladende ikke!! Ej heller banan, men alt andet spiser han glædeligt. Og med stor lyst og masser af namnam imens når han selv får lov at sidde med det. Han er skisme dejlig, den lille frække dreng:)

Og min store puge har smidt sutten her i påsken. Vi har givet hende lidt længere tid end hvad tandlægen anbefalede, pga flytning, børnehave opstart, renlig udne ble og så storesøster - dette skete altsammen indenfor 1 måned og 3 uger. Så vi har givet hende 7 måneder hvor alt var så meget rutine som det nu kunne blive og inegn store forandringer. Og i påsken blev det så. Sutten givet til suttefeerne der havde sendt brev, lagt ud i haven på plænen. Og så lagde de en gave (Ariel og prins Erik disney dukker og en disko lampe med røde hjerter der snurrer rundt!!!!). Og hun har bare klaret det så flot. Ingen gråd eller hysteriske udbrud over at sutten manglede, men lidt stille og har klart givet udtryk for at hun savnede den. Spurgte mr.N i forgårs om han ikke kunne skrive et særligt brev til suttefeerne, om hun ikke måtte få bare en sut tilbage for hun savnede dem sådan! Det gør jo helt ondt i hjertet når hun siger sådan! Og dagligdags kriserne har været lidt større end vanligt, men tænker at det er der jo ikke noget at sige til. Jeg synes virkelg det er gået over al forventning.

Vi har lige bestilt ferie - 2 uger til grækenland blev det i stedet for de to uger med vandreture i alperne som vi ellers ahvde talt om. Til sidst vandt tanken om solskin (som jeg satser på er mere sikker i grækenland end i østrig)og ungerne ved stranden og poolen. Jeg håber på at vi kan få slappet lidt af, at de konstante konflikter med en 3½ årig tager bare en lille pause, og at vi får hygget, leet, moret os og kommer glade og afslappede hjem igen. Glæder mig i hvert fald.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar