Mens kom langt om længe i lørdags, 32 dages cyklus bare for at irritere! Så i dag startes der pergotime, og så er der scanningsdag på 10. dagen. Det synes jeg er lidt sjovt, for det gamle sted var der scanning på 13. dagen samtidig med ægløsningssprøjte, så er lidt spændt på hvordan tingene kommer til at køre her. Men nu er vi da i gang.
Og samtidig venter vi spændt på en købsaftale på et hus. Vi har vidst nok fået aftalt både pris og overtagelsesdato, men fordi tilstandsrapporten skulle opdateres måtte vi vente på en meget langsom el-mand. Nu har ejendomsmægleren skrevet at tilstandsrapporten er ved at være der, så nu mangler der vist ikke så meget førend det snart er virkelighed. Det er et fint lille hus - det er ikke drømmehuset, for det har vi ikke råd til der hvor det lige nu er mest praktisk at bo. Men det er et dejligt hus, lyst og venligt. Trænger til et nyt køkken og ellers blot en kærlig hånd, er ifølge tilstandsrapporten et sundt hus og det sagde vores kyndige kammerat også da han var med ude at se det. Så det er spændende. Jeg svinger lidt imellem slet ikke at kunne vente, og så vild panik over om det nu er det rigtige, og hold op hvor er det mange penge, og hvad nu hvis vi fortryder?? Hvad nu hvis naboerne er forfærdelige? Puha, det er altså kolde fødder over at binde sig til noget som jeg ellers næsten ikke kan vente med at få. Men tænker, at det vel i virkeligheden er meget normalt at have det sådan?? Eller hvad?
mandag den 4. juni 2012
onsdag den 11. april 2012
Gab højt op
Vi kaster os ud i det hele på en gang. Bil nummer 2 er købt, alle forsikringer bliver lagt om og vi har budt på huset. Og så har jeg bestilt tid til samtale hos CFC!! Første bud på huset blev mødt med, at det ikke er interessant i det der er en del køberaktivitet på huset aktuelt. Det har ikke været til salg sålænge, så de har vist tid til at vente lyder det til. På mandag skal vi tale med en boligadvokat og så må vi jo komme med et nyt bud, der er højere. Det ville bare være så fedt at få det hus. Det er ikke så sort, men ligger dejligt og virker rigtigt hyggeligt. Og så ville det bare være skønt med en have, det begynder bare at trække rigtig meget. Men hold da op - det er godt jeg har lidt ferie til at få ordnet nogle af alle de her ting.
Jeg har bestilt tid hos CFC, skal først bare til helt almindelig samtale og så må vi se hvad der sker. Regner jo helt bestemt med at starte IUI, og håber det kan lykkes endnu engang på denne måde. Det føles lidt underligt at tænke på. Lidt nervøs, lidt spændt, masser af håb lige nu!
Jeg har bestilt tid hos CFC, skal først bare til helt almindelig samtale og så må vi se hvad der sker. Regner jo helt bestemt med at starte IUI, og håber det kan lykkes endnu engang på denne måde. Det føles lidt underligt at tænke på. Lidt nervøs, lidt spændt, masser af håb lige nu!
fredag den 30. marts 2012
Stille, stille, nu står solen op...
Her er stille. Men ikke i mit hoved. I mit hoved kører tankerne på fulde drøn, men jeg er så hamrende træt af dem at jeg forsøger at ignorere dem det meste af tiden. Og heldigvis er der masser af andre ting at koncentrere sig om.
Primært min lille elskede pige, min smukke lille A. Hun fylder dagen med glæde, kærlighed og livsbekræftigelse. Og så er der lige dage, hvor hun udover dette fylder dagene med skrig, gråd, arrigskab og trodsighed. For hvem havde troet at en lille pige på 20 mdr kunne have så stor en meninng om, hvad der skal ske og hvornår det skal ske. Og hvad man gider og ikke gider. Men det har hun, og det giver altså nogen kampe herhjemme. Særligt fordi hun er begyndt at slå i frustration, når der er noget hun skal men som hun ikke vil. Og jeg ved godt det er frustration der gør sig gældende, men har en nul-tolerance overfor at slå. Det er bare ikke ok. Og så bliver hun så ked, så ked når mor hæver stemmen og siger nej. Puha, det trækker altså tænder ud!
Min lille, store skat<3
Mr. N og jeg kæmper også. Kæmper for at bevare nærheden, kæmper for at finde ud af tingene sammen, og kæmper for barn nummer to skal lykkes en dag. Men hold op det er ikke nemt når ens overanalytiske hjerne slår al lyst ihjel og jeg føler mig som en stor uduelig krop, der ikke kan finde ud af blive gravid eller nyde "processen" dertil. Jeg føler mig simpelthen som en fiasko, og kan kun tænke på, at det skal være nu, fordi nu er det ægløsning og så skal vi være sammen... Suk..
I stedet har vi kastet os ud i hus kiggeri. For som solen komer så trækker tanken om en have, om at kunne nøjes med at åbne døren og så er der grønt, og A kan komme ud at lege, vi kan sidde i en solkrog i haven, nyde hende og fuglene der synger. At have lidt mere permanent følelse over tingene, og gøre noget til vores. Men det levner ikke mange stunder til evt. ny behandlingsstart. Måske det i virkeligheden også er bedre kun at bide over en kæmpe ting af gangen, og så starte med huset, i stedet for at prøve alting på en gang og drukne på vejen??
Primært min lille elskede pige, min smukke lille A. Hun fylder dagen med glæde, kærlighed og livsbekræftigelse. Og så er der lige dage, hvor hun udover dette fylder dagene med skrig, gråd, arrigskab og trodsighed. For hvem havde troet at en lille pige på 20 mdr kunne have så stor en meninng om, hvad der skal ske og hvornår det skal ske. Og hvad man gider og ikke gider. Men det har hun, og det giver altså nogen kampe herhjemme. Særligt fordi hun er begyndt at slå i frustration, når der er noget hun skal men som hun ikke vil. Og jeg ved godt det er frustration der gør sig gældende, men har en nul-tolerance overfor at slå. Det er bare ikke ok. Og så bliver hun så ked, så ked når mor hæver stemmen og siger nej. Puha, det trækker altså tænder ud!
Min lille, store skat<3
Mr. N og jeg kæmper også. Kæmper for at bevare nærheden, kæmper for at finde ud af tingene sammen, og kæmper for barn nummer to skal lykkes en dag. Men hold op det er ikke nemt når ens overanalytiske hjerne slår al lyst ihjel og jeg føler mig som en stor uduelig krop, der ikke kan finde ud af blive gravid eller nyde "processen" dertil. Jeg føler mig simpelthen som en fiasko, og kan kun tænke på, at det skal være nu, fordi nu er det ægløsning og så skal vi være sammen... Suk..
I stedet har vi kastet os ud i hus kiggeri. For som solen komer så trækker tanken om en have, om at kunne nøjes med at åbne døren og så er der grønt, og A kan komme ud at lege, vi kan sidde i en solkrog i haven, nyde hende og fuglene der synger. At have lidt mere permanent følelse over tingene, og gøre noget til vores. Men det levner ikke mange stunder til evt. ny behandlingsstart. Måske det i virkeligheden også er bedre kun at bide over en kæmpe ting af gangen, og så starte med huset, i stedet for at prøve alting på en gang og drukne på vejen??
torsdag den 9. februar 2012
Mens
Tog en test da jeg var gået tre dage over tid, negativ! Og siden da har jeg gjort hvad jeg kunne for at fremprovokere mens, lige fra at gå på arbejde uden bind, tage hvide trusser på, undgå alkohol i håbet om graviditet osv. I ved, alle de ting hvor det bare er typisk at man lige får sin mens lige på det ubelejlige tidspunkt. Men intet hjalp. I dag kom den dog, 6 dage over tid! Temmelig belastende ikke at kunne regne med noget som helst, måske særligt fordi jeg ellers altid har været rimelig regelmæssig. Men, men - så må vi jo på den igen:)
Nyder ellers en fridag herhjemme med A. Imorges stod hende og mr. N op og jeg lå og gassede videre under dynen. Kunne høre hende blive helt hysterisk over et eller andet. Og lige da jeg tænkte måske jeg burde stå op og hjælpe, så kan jeg høre hendes små fødder på gulvet og hendes "moar". Og så hoppede hun op under dynen hos mig og lå der og snakkede og puttede i næsten en hel time. Det var simpelthen bare så dejligt:) Stod først op da kl var 7! Så har vi leget, set lidt TV mens mor var i bad, bagt boller, været ude at købe lidt frugt og se på sneen, og nu ligger hun og sover sødt udenfor - godt pakket ind mod vinterkulden. Håber hun har det varmt nok! Når hun står op tror jeg vi skal have en smoothie for det elsker hun, og så ellers bare lege lidt mere. Jeg har overvejet, når jeg en eller anden dag får tid, at få fingre i en sang og fagter bog, for hun elsker at synge og danse, og høre musik i det hele taget. Måske kun fordi det er sjældent vi hører noget herhjemme? Men tænkte vi kunne lave lidt om på det.
I uge 8 har vi en hel uges ferie, der skal bruges på fastelavnsfest, hygge og svigerforældre der kommer på besøg, det bliver skønt at få noget tid sammen. Særligt fordi det ikke ser ud til at vi får meget sommerferie sammen i år. Mr N's arb holder tvungent lukket i uge 28-29-30, og det er sådan set ok, men mit arbejde vil kun at vi ønsker ferie i uge 27-28-29 ELLER 30-31-32. Og ejg kan slet ikke forene mig med at holde ferie allerde i uge 27 og så være færdig med ferien inden august. Så er der simpelthen alt for lang tid tilbage af sommeren som jeg kommer til at mega knokle væk på arbejde. Så nu har jeg ønsket ferie i de sidste tre uger, men det giver os jo reelt kun 1 uges ferie sammen:( Og i påsken kan jeg ikke få fri i dagene før påske, men har fået ferie efter pske. Og igen holder mr N's arbejde lukket i dagen før og ikke efter, så der har vi heller ikke fri sammen. Og slet ikke fordi jeg skal arbejde i helligdagen! Øv.. Men så må vi nyde denne ferie samme. Glæder mig godt nok også:)
Nyder ellers en fridag herhjemme med A. Imorges stod hende og mr. N op og jeg lå og gassede videre under dynen. Kunne høre hende blive helt hysterisk over et eller andet. Og lige da jeg tænkte måske jeg burde stå op og hjælpe, så kan jeg høre hendes små fødder på gulvet og hendes "moar". Og så hoppede hun op under dynen hos mig og lå der og snakkede og puttede i næsten en hel time. Det var simpelthen bare så dejligt:) Stod først op da kl var 7! Så har vi leget, set lidt TV mens mor var i bad, bagt boller, været ude at købe lidt frugt og se på sneen, og nu ligger hun og sover sødt udenfor - godt pakket ind mod vinterkulden. Håber hun har det varmt nok! Når hun står op tror jeg vi skal have en smoothie for det elsker hun, og så ellers bare lege lidt mere. Jeg har overvejet, når jeg en eller anden dag får tid, at få fingre i en sang og fagter bog, for hun elsker at synge og danse, og høre musik i det hele taget. Måske kun fordi det er sjældent vi hører noget herhjemme? Men tænkte vi kunne lave lidt om på det.
I uge 8 har vi en hel uges ferie, der skal bruges på fastelavnsfest, hygge og svigerforældre der kommer på besøg, det bliver skønt at få noget tid sammen. Særligt fordi det ikke ser ud til at vi får meget sommerferie sammen i år. Mr N's arb holder tvungent lukket i uge 28-29-30, og det er sådan set ok, men mit arbejde vil kun at vi ønsker ferie i uge 27-28-29 ELLER 30-31-32. Og ejg kan slet ikke forene mig med at holde ferie allerde i uge 27 og så være færdig med ferien inden august. Så er der simpelthen alt for lang tid tilbage af sommeren som jeg kommer til at mega knokle væk på arbejde. Så nu har jeg ønsket ferie i de sidste tre uger, men det giver os jo reelt kun 1 uges ferie sammen:( Og i påsken kan jeg ikke få fri i dagene før påske, men har fået ferie efter pske. Og igen holder mr N's arbejde lukket i dagen før og ikke efter, så der har vi heller ikke fri sammen. Og slet ikke fordi jeg skal arbejde i helligdagen! Øv.. Men så må vi nyde denne ferie samme. Glæder mig godt nok også:)
fredag den 3. februar 2012
Ensporet
Der er tale om virkelig ensporet navlepilleri - cyklus pilleri og graviditets ønsker, og hvorfor min cyklus så absolut skal drille når nu jeg så gerne vil være gravid og derfor næsten ikke kan holde det ud når mens ikke kommer præcis til tiden? De sidste 3 måneder har min cyklus været på 28-29 dage, og før det var der lige en enkelt på 34 og ellers har de været regelmæssige. I dag er dag 29, ingen tegn til mens. Bortset fra masser af murren eller tyngende fornemmelse, der minder lidt om mens smerter uden at være helt typiske mens smerter. Og nu begynder mit lille hoved at være helt på den anden side.. Og det kan jeg næsten ikke overskue, for når så mens kommer med fuld drøn om nogle dage, så er skuffelsen så meget større! Suk.. Det er mig fuldkommen uforståeligt at nogle mennesker ikke ved at de er gravide, at de ikke bruger tid på at tænke om de er det, selvom de prøver. Hvordan katten gør man det??
Nå, nok navlepilleri. Det er jo ikke til at holde ud!
Herhjemme har det kørt trægt på det sidste. Mr. N og jeg har brugt det meste af tiden på at skændes, jeg ved ikke helt om hvad, men alting har været en diskussion. Den kulminerede med et huskiggeri for 1 uge siden, hvor vi begge havde en fridag og havde besluttet vi ville bruge den til noget kærestehygge og derfor afleverede A. I stedet var vi uenige om alt, lige fra huset som mr. N elskede og jeg ikke brød mig om, til hvor vi skulle spise, hvilke cafeer der er hyggelige, hvad vi skal lave i vores ferie osv. Pludselig siger mr. N - "jeg er træt af at skændes. Vi må se at finde ud af det, for ellers er alternativet af vi ikke finder ud af det her, og går hver vores vej".
Jeg blev virkelig chokeret! Tænkte, jamen sider du og siger at du overvejer at vi skal skilles? At du ikke gider mere?? Var helt på den anden side i flere dage efter. Vi har dog fået talt ud om tingene og jeg synes vi ligeså stille bevæger os tættere på hinanden igen. Har haft nogle dejlige dage de sidste dage.
For at slutte med noget der er fantastisk og dejligt må jeg jo slutte med at fortælle om min elskede lille skat. Hold op hvor sker der bare sindsygt meget for tiden. Der kommer så mange ord, at jeg konstant bliver overrasket. Hun er i det hele taget bare vidunderlig. Griner, løber, snakker, leger, er krævende men også ekstremt kærlig. Mener hun kan følge med de store drenge i legestuen, så hun får som den eneste af de "små" lov at være med i deres leg. Det går vildt for sig, hun hopper op og ned fra alt hvad hun kan komme i nærheden af. Hun er så småt igang med at lære at cykle på en løbecykel. Hun kan godt men lige for tiden er den ikke sjov - tænker det kommer igen en dag. Hun er virkelig god til selv at sige fra når hun er træt, sålænge hendes mor bare hører efter hvad der bliver sagt. Og så er hun blevet forelsket i fjernsynet. Står hver morgen og eftermiddag og siger "lala" eller "oo-aa-aa" (som en abe) (teletubbies eller peter pedal). Til trods for at hendes mor oftest siger nej så bliver der alligevel sneget lidt fjernsynstid ind hver eneste dag. Men tænker at det forhåbentlig går, hun laver jo en masse andet resten af tiden! Hun bringer mig så utroligt mange glæder hver eneste dag, min lille elskede skat.
Nå, nok navlepilleri. Det er jo ikke til at holde ud!
Herhjemme har det kørt trægt på det sidste. Mr. N og jeg har brugt det meste af tiden på at skændes, jeg ved ikke helt om hvad, men alting har været en diskussion. Den kulminerede med et huskiggeri for 1 uge siden, hvor vi begge havde en fridag og havde besluttet vi ville bruge den til noget kærestehygge og derfor afleverede A. I stedet var vi uenige om alt, lige fra huset som mr. N elskede og jeg ikke brød mig om, til hvor vi skulle spise, hvilke cafeer der er hyggelige, hvad vi skal lave i vores ferie osv. Pludselig siger mr. N - "jeg er træt af at skændes. Vi må se at finde ud af det, for ellers er alternativet af vi ikke finder ud af det her, og går hver vores vej".
Jeg blev virkelig chokeret! Tænkte, jamen sider du og siger at du overvejer at vi skal skilles? At du ikke gider mere?? Var helt på den anden side i flere dage efter. Vi har dog fået talt ud om tingene og jeg synes vi ligeså stille bevæger os tættere på hinanden igen. Har haft nogle dejlige dage de sidste dage.
For at slutte med noget der er fantastisk og dejligt må jeg jo slutte med at fortælle om min elskede lille skat. Hold op hvor sker der bare sindsygt meget for tiden. Der kommer så mange ord, at jeg konstant bliver overrasket. Hun er i det hele taget bare vidunderlig. Griner, løber, snakker, leger, er krævende men også ekstremt kærlig. Mener hun kan følge med de store drenge i legestuen, så hun får som den eneste af de "små" lov at være med i deres leg. Det går vildt for sig, hun hopper op og ned fra alt hvad hun kan komme i nærheden af. Hun er så småt igang med at lære at cykle på en løbecykel. Hun kan godt men lige for tiden er den ikke sjov - tænker det kommer igen en dag. Hun er virkelig god til selv at sige fra når hun er træt, sålænge hendes mor bare hører efter hvad der bliver sagt. Og så er hun blevet forelsket i fjernsynet. Står hver morgen og eftermiddag og siger "lala" eller "oo-aa-aa" (som en abe) (teletubbies eller peter pedal). Til trods for at hendes mor oftest siger nej så bliver der alligevel sneget lidt fjernsynstid ind hver eneste dag. Men tænker at det forhåbentlig går, hun laver jo en masse andet resten af tiden! Hun bringer mig så utroligt mange glæder hver eneste dag, min lille elskede skat.
onsdag den 7. december 2011
Hverdag
Hverdagens trummerum har ramt os. Og så alligevel ikke, for med skiftende arbejdstider og weekend arbejde, så har det ikke været mange fridage vi har haft sammen. Og jeg synes i det hele taget, at det det er svært at få tingene til at hænge sammen, og har det som om jeg konstant er bagefter, konstant er træt og aldrig har tid til at komme ovenpå! Trods dette er tanken om nummer to blevet en der fylder, der spiller puds med min krop, laver om på cyklus og får mig til at håbe på at der denne gang skulle være to streger. Men det er der ikke! Jeg ved ikke helt hvad jeg skal sige til det, kan mærke at nogle af de gamle tankemønstre dukker op, og at tiden omkring forventet mens tidspunkt fylder væsentlig mere end vanligt. Jeg ved ikke hvordan jeg skal lukke af for det. Det irriterer mig, at det overhovedet skal have lov at fylde, for så længe har vi jo endnu ikke prøvet, og så mange gange bliver det jo desværre heller ikke til, så chancerne er ikke optimale. Forsøger virkelig at slappe af - jeg er bare ikke spor god til det..
A er vidunderlig:) Jeg er overvældet over, hvor stærkt det går for tiden, hvor meget hun forstår og hvor meget hun forsøger at sige. Hun efteraber alt hvad hun kan komme til og siger også en del forståelige ting efterhånden. Der bliver sagt mor, far, tak for mad, nej, ja, hej hej, kom mor, mere mælk, babu babu, og så en hel masse dyrelyde f.eks. ko, kat, hund, får, and, abe, tiger, bjørn, hest, gris. Der bliver også sagt traktor, nini (nisse), brum brum når der kommer biler og en gang imellem kommer det et godnat. Nå ja, og så maá = møs:):) Hun er fantastisk, smuk, kærlig - og så helt ekstremt stædig og med lidt af et temperament efterhånden:)
A er vidunderlig:) Jeg er overvældet over, hvor stærkt det går for tiden, hvor meget hun forstår og hvor meget hun forsøger at sige. Hun efteraber alt hvad hun kan komme til og siger også en del forståelige ting efterhånden. Der bliver sagt mor, far, tak for mad, nej, ja, hej hej, kom mor, mere mælk, babu babu, og så en hel masse dyrelyde f.eks. ko, kat, hund, får, and, abe, tiger, bjørn, hest, gris. Der bliver også sagt traktor, nini (nisse), brum brum når der kommer biler og en gang imellem kommer det et godnat. Nå ja, og så maá = møs:):) Hun er fantastisk, smuk, kærlig - og så helt ekstremt stædig og med lidt af et temperament efterhånden:)
torsdag den 13. oktober 2011
Tankemylder
Jeg har helt inden vi prøvede at blive gravide hørt utallige historier om par, der kæmpede og kæmpede, endelig blev gravide, fik et barn. Og så vupti var hun gravid igen, helt uden de nærmest havde prøvet. De historier har sidder godt fast, så godt at jeg et eller andet sted har haft overbevist mig selv om, at sådan vil det også være for os. Blandet sammen med min sundhedsvidenskablige baggrund, så har det haft mig overbevist om, at vi selvfølgelig skulle bruge k.ondo.m når vi er sammen. For til trods for jeg gerne vil have flere børn, så vil jeg helst ikke have nogen pseudo-tvillinger og har ikke været klar til nummer to.
Nu begynder mine veninder så at nærme sig terminen med deres nummer to. Bekendte, mandens venner og lignende. Nummer to alle vegne. Og min hjerne kører på højtryk. På den ene side føler jeg mig stadig ikke helt klar. Primært så synes jeg det er synd for A, at hun skal dele os med en lille baby der tager så ufattelig meget tid. Og så ved jeg slet ikke hvor den tid skal komme fra, for jeg føler mig stadig som en lille hamster der løber rundt i et hjul - jeg spæner og spæner, men kommer ingen vegne og der er konstant 1000 ting jeg mangler at gøre.
På den anden side - så er vi begyndt at droppe det der k.ondo.m, men har tilgengæld kun været sammen på ikke optimale tidspunkter. Så skete der det, at min menstruation som ellers lige var begyndt at være så fin regelmæssig og pålidelig, den udeblev. Efter 3 dage tog jeg en test - negativ. Efter 6 dage kom mens.
Og pludselig kommer alle følelser omkring den der negative test bare væltende frem. Alle de gange jeg har stået der og gloet på sådan en latterlig lille pind, forsøgt at mane en ekstra streg frem. Forsøgt flere metoder - kigge på den konstant, lade den ligge og sat et ur, nonchalant lade den ligge og bare set til den når jeg havde lyst (som om man kunne snyde testen ved ikke at vise den hvor vigtig den var i ens liv!!). Og nej, det er slet ikke det samme når jeg nu kan gå ud af badeværelset og tage min vidunderlige lille pige op i mine arme, dufte til hendes nakke, puste hende på kinden og høre hende grine. Men omvendt kan jeg slet ikke overskue tanken om, at nummer to skal blive en kamp at få. Og jeg er gået fra at være optimisten, der brugte beskyttelse til at synes jeg er komplet latterlig jeg har gidet bruge penge på det, for hvem siger den nogensinde lykkes på normal vis for os?? Jeg kan ikke overskue at skulle bruge kræfter på at gå og vente på at finde ud af om det lykkes. Jeg er træt blot ved tanken. Jeg er bange for at komme ind i det her mønster, hvor det at blive gravid tager over og fylder, som det gjorde før. Men jeg prøver at tage en dyb indånding og sige vi må jo starte et sted. Og da det trods alt lykkes ved IUI, så er det vel i sengen vi starter først. Så må vi se, hvad der sker og hvornår det sker...
P.s. jeg fik jobbet:) Er meget glad, omend træt hver dag når jeg kommer hjem.
Nu begynder mine veninder så at nærme sig terminen med deres nummer to. Bekendte, mandens venner og lignende. Nummer to alle vegne. Og min hjerne kører på højtryk. På den ene side føler jeg mig stadig ikke helt klar. Primært så synes jeg det er synd for A, at hun skal dele os med en lille baby der tager så ufattelig meget tid. Og så ved jeg slet ikke hvor den tid skal komme fra, for jeg føler mig stadig som en lille hamster der løber rundt i et hjul - jeg spæner og spæner, men kommer ingen vegne og der er konstant 1000 ting jeg mangler at gøre.
På den anden side - så er vi begyndt at droppe det der k.ondo.m, men har tilgengæld kun været sammen på ikke optimale tidspunkter. Så skete der det, at min menstruation som ellers lige var begyndt at være så fin regelmæssig og pålidelig, den udeblev. Efter 3 dage tog jeg en test - negativ. Efter 6 dage kom mens.
Og pludselig kommer alle følelser omkring den der negative test bare væltende frem. Alle de gange jeg har stået der og gloet på sådan en latterlig lille pind, forsøgt at mane en ekstra streg frem. Forsøgt flere metoder - kigge på den konstant, lade den ligge og sat et ur, nonchalant lade den ligge og bare set til den når jeg havde lyst (som om man kunne snyde testen ved ikke at vise den hvor vigtig den var i ens liv!!). Og nej, det er slet ikke det samme når jeg nu kan gå ud af badeværelset og tage min vidunderlige lille pige op i mine arme, dufte til hendes nakke, puste hende på kinden og høre hende grine. Men omvendt kan jeg slet ikke overskue tanken om, at nummer to skal blive en kamp at få. Og jeg er gået fra at være optimisten, der brugte beskyttelse til at synes jeg er komplet latterlig jeg har gidet bruge penge på det, for hvem siger den nogensinde lykkes på normal vis for os?? Jeg kan ikke overskue at skulle bruge kræfter på at gå og vente på at finde ud af om det lykkes. Jeg er træt blot ved tanken. Jeg er bange for at komme ind i det her mønster, hvor det at blive gravid tager over og fylder, som det gjorde før. Men jeg prøver at tage en dyb indånding og sige vi må jo starte et sted. Og da det trods alt lykkes ved IUI, så er det vel i sengen vi starter først. Så må vi se, hvad der sker og hvornår det sker...
P.s. jeg fik jobbet:) Er meget glad, omend træt hver dag når jeg kommer hjem.
Abonner på:
Opslag (Atom)