Her er stille. Men ikke i mit hoved. I mit hoved kører tankerne på fulde drøn, men jeg er så hamrende træt af dem at jeg forsøger at ignorere dem det meste af tiden. Og heldigvis er der masser af andre ting at koncentrere sig om.
Primært min lille elskede pige, min smukke lille A. Hun fylder dagen med glæde, kærlighed og livsbekræftigelse. Og så er der lige dage, hvor hun udover dette fylder dagene med skrig, gråd, arrigskab og trodsighed. For hvem havde troet at en lille pige på 20 mdr kunne have så stor en meninng om, hvad der skal ske og hvornår det skal ske. Og hvad man gider og ikke gider. Men det har hun, og det giver altså nogen kampe herhjemme. Særligt fordi hun er begyndt at slå i frustration, når der er noget hun skal men som hun ikke vil. Og jeg ved godt det er frustration der gør sig gældende, men har en nul-tolerance overfor at slå. Det er bare ikke ok. Og så bliver hun så ked, så ked når mor hæver stemmen og siger nej. Puha, det trækker altså tænder ud!
Min lille, store skat<3
Mr. N og jeg kæmper også. Kæmper for at bevare nærheden, kæmper for at finde ud af tingene sammen, og kæmper for barn nummer to skal lykkes en dag. Men hold op det er ikke nemt når ens overanalytiske hjerne slår al lyst ihjel og jeg føler mig som en stor uduelig krop, der ikke kan finde ud af blive gravid eller nyde "processen" dertil. Jeg føler mig simpelthen som en fiasko, og kan kun tænke på, at det skal være nu, fordi nu er det ægløsning og så skal vi være sammen... Suk..
I stedet har vi kastet os ud i hus kiggeri. For som solen komer så trækker tanken om en have, om at kunne nøjes med at åbne døren og så er der grønt, og A kan komme ud at lege, vi kan sidde i en solkrog i haven, nyde hende og fuglene der synger. At have lidt mere permanent følelse over tingene, og gøre noget til vores. Men det levner ikke mange stunder til evt. ny behandlingsstart. Måske det i virkeligheden også er bedre kun at bide over en kæmpe ting af gangen, og så starte med huset, i stedet for at prøve alting på en gang og drukne på vejen??
Jeg kan godt se at hus og behandling er to store ting at fokusere på samtidig. Men måske kan et hus fjerne fokus fra behandling. Modsat behandling er det en sjov og spændende proces. Jeg kan varmt anbefale det - især haven :)
SvarSletPuh kan godt forestille mig, at det må være svært at skulle tale med store bogstaver til sådan et lille menneske. Det er nok noget man skal lære, men hvis det gøres på den rigtige måde tager de jo heldigvis ikke skade.