Tand nummer 4 brød endeligt igennem her for 3 dage siden. Så nu er der også to fine tænder i overmunden:) Og hun synes det er herligt at bide i maden, sidder stolt og bider alting over.
Der er endnu ingen kryben eller kravlen, hun kommer rigtigt flor rundt i cirkler, til tider lidt bagud, men i hvert fald ikke fremad. Dog er hun lige de sidste dage begyndt at løfte numsen en anelse mere, men ikke helt oppe på alle 4. Hun vil SÅ gerne op at sidde hele tiden, hvilket resulterer i, at hun næsten konstant ligger i en lang mavebøjning og bliver helt rød i hovedet. Og så bliver hun så glad, når jeg kommer og hjælper hende op at sidde, så sidder hun med et kæmpe smil og kigger sig omkring. Mor-sygen er også ved at gøre sit indtog, til tider er det meget sødt, men det kan altså også være temmelig frustrerende, når jeg prøver at putte hende til en lur og hun så bare skriger i det sekund jeg vender ryggen til!! Nogen gange skriger hun når hun er oppe hos Mr. N og hvis jeg står ved siden af. Så hænger hun og rækker armene over mod mig og græder indtil hun er hos mig. Det er lid svært synes jeg, for selvom jeg jo synes det er helt vildt dejligt hun gerne vil være hos mig, så ved jeg at det gør ondt på mr. N og det gør også lidt ondt på mig, fordi han bliver lidt ked. Men sådan er det vist bare for tiden - det går jo over igen:)
Ellers har jeg sendt ansøgninger afsted - spændende at se om der bliver gevinst på nogen af dem. Jeg har lidt svært ved at forholde mig til det.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar