Søndag den 1. maj var sidste gang jeg ammede A!! Jeg har i lang tid kun ammet morgen og aften, og så gik vi jo som bekendt over til forsøgsmæssigt at give flaske om aftenen. Og jeg fandt ud af, at det faktisk var helt okay at give A flaske. Det føltes ikke længere helt forkert, det stak ikke i hjertet og det startede ikke et vandfald af tårer over, at min lille pige fik næring et andet sted fra end hos mig. Men så faldt mælkeproduktionen tilgengæld også. Og den sidste halvanden uges tid er hun blevet ammet om morgenen, men der har ikke været meget til hende. Jeg tror egentlig sagtens A ville blive ved, hvis hun fik lov, men omvendt virker hun ikke synderligt påvirket af ikke at blive ammet. Og pludselig kunne jeg mærke længslen efter bare at være mig, at få min krop lidt for mig selv, kunne blive aflastet lidt om morgenen nu hvor mr. N er hjemme på barsel - og nu er det altså blevet sådan. Slut med amningen!!! Jeg ved ikke om jeg helt nåede at sige farvel på den måde jeg gerne ville, men det føles godt at være nået hertil (bortset fra lige nu hvor jeg ser på skrift at jeg ikke ammer længere, og det pludselig er en anelse forfærdeligt alligevel, og jeg savner det bare en lille bitte smule)...
Så nu får hun bare morgenmad ved halv syv tiden ca. Jeg overvejede om vi skulle give flaske om morgenen også, men syntes det var en dårlig vane at starte på. Vi kan jo ligeså godt bare komme op og give hende rigtig mad, for når vi en dag skal starte på arbejde, så skal vi alligevel alle tidligt op.
Mr. N har barsel de næste 6 uger. Og på fredag skal jeg til jobsamtale! Ikke det perfekte job, men et der vil give erfaring som jeg kan bruge, og det er skønt. Så jeg er temmelig spændt på, hvad der kommer til at ske!!
Og så er min lille pige 9 måneder i dag! Hun møffer gladeligt rundt alle vegne, piller i alle de ting hun ikke må pille i, er begyndt at klappe og vinke, er sød, vidunderlig, stædig og hidsig når hun ikke får sin vilje, og jeg kan slet ikke komme mig over, at tiden går så hurtigt. Min ille bitte, bitte pige, med de store smukke øjne, er nu blevet til min lille, store, smukke, glade pige med de store smukke blå øjne. Tænk man har lov at være så ufattelig heldig:)
Ja tiden flyver bare afsted. Synes heller ikke det er længe siden, at jeg spændt gik og ventede på en opdatering på om du havde født. Men det må jo være 9 måneder siden. Det lyder rigtig hyggeligt, at I alle tre går hjemme og har tid til hinanden. Nyd det så meget I kan. Og held og lykke med jobsamtalen, jeg krydser fingre for dig.
SvarSlet