Hjem igen

Vi er hjemme igen og i fuld gang med hverdagen efter to ugers dejlig ferie i smukke Italien. Det var en rigtig super ferie, men også lidt hård. Ikke så forfærdelig stabil nattesøvn og man er godt nok på dupperne med sådan en lille tumle-gøj som A, der bare ikke gider sidde stille og helst vil over og se på poolen, de mennesker der ligger der og pille i alt hvad hun møder på sin vej. Jeg begynder pludselig at se, hvorfor man tager på charter ferie. Jeg er ellers ikke den store tilhænger af charter, men en ferie hvor nogle andre laver mad, hvor forholdene er børnevenlige og der er andre børn at lege med.. Det er ikke helt dumt når man har sådan en lille krudtugle.

Nu har jeg haft sidste dag på arbejde, og imorgen starter jeg så det nye sted. Jeg er temmelig spændt, særligt på om jeg får den intro-stilling jeg ønsker mig. Det håber jeg godt nok, for ellers er det kun 2 måneders ansættelse og det kan jeg slet ikke overskue følgerne af.

A har bare lært så mange ting det sidste stykke tid. Hun er blevet virkelig stabil i sin gåen, kan næsten løbe når hun virkelig vil. Elsker at lege "kuk-kuk"-lege, at gemme sig og komme drønende frem. Hun kan sige "tak", "se", "prøv se", "hov", "mam mam" - og ud over det så siger hun bare konstant noget på sit eget lille sprog. Hun giver gladeligt kys, med stor åben mund - særligt lige når man kommer hjem:) Hun ligger sig ned på puderne ligesom os når vi slapper af. Vinker. Vil trykke på alle knapper. Hun er bare skøn:):)

Ferie

Endelig blev det ferie tid. Længe ventet og med stort behov. Gik fra på ferie søndag formiddag efter en lang og hård vagt. Desværre skulle jeg på et kursus ifm. det nye arbejde der starter 1. september, det var i tirsdags og ødelagde feriestemningen temmelig meget. Men imorgen tager vi afsted til Italien, forhåbentlig ned til noget sol selvom vejrudsigten er lidt svingende.

Jeg er spændt, håber det går godt med A. Både flyvetur, at sove alle tre på et værelse igen. omvæltningerne, fremmed land og nye indtryk - jeg håber hun vil nyde det, og at vi vil få slappet lidt af. Heldigvis er vi jo mange om at passe hende da det er min far der har inviteret. Så den første uge er der både min mor og far smt min lillebror. Min mor bliver kun en uge - hun har det rigtigt skidt for tiden, trænger til lidt tid bare hende alene. Snart flytter hun igen, for kærligheden holdt desværre ikke.. Så nu er de fra hinanden igen mine forældre. Men endnu føles det ikke helt sådan, da hun stadig bor hjemme. Mon ikke det bliver mere tydeligt når de igen bor hver for sig? Den eneste fordel ved at have travlt på arbejde, det er at jeg ikke har tid til at tænke så meget over tingene. Jeg overlever blot dag for dag for tiden, og så bruger jeg al energien på min lille pige.

Men imorgen - så er det ferie, tid sammen i 2 hele uger. Jeg håber det bliver en god tur.

For 1 år siden

For et år siden var jeg på vej hjem fra en veninde. Vi havde været ude at sejle, været forbi hos en anden veninde og i det hele taget bare haft en hygge dag. Det var med regelmæssige plukkeveer, lidt kildren i maven men mest af alt en forventning om, at det her nok gik i sig selv igen når jeg kom hjem i seng.

Så hjem i seng med mig. Efter en times tid i sengen, ud af sengen med mig og op at stå på gulvet, for det der med at ligge stille det var ikke helt sjovt. Og klokken 6.35 den 3. august kom en sund og velskabt, omend lidt lille, pige til verden. Så lige om lidt er det min lille piges fødselsdag. Lige om lidt har vi været så heldige at have fået lov at være forældre i et helt år. Og hvor er det dog bare den mest fantastiske ting i verden. Hvor mit hjerte det bobler af lykke, stolthed, kærlighed og glæde når jeg ser på min lille pige, får et smækkys med åben mund, får hende til at grine eller hvine, ser ind i hendes smukke blå øjne.. Jeg havde aldrig i mit liv kunnet forestille mig, at kærligheden kan være så stor. Tillykke min lille skat:) Jeg glæder mig til at få fri om en times tid og komme hjem og sove, jeg glæder mig til at kysse dig godmorgen imorgen. Godnat mit lille fødselsdagsbarn.

Helt selv

Min lille pige kan pludselig stavre rundt i stuen helt selv!!! Pludselig så slap hun bare bordet og i stedet for at sætte sig på rumpen, så gik hun bare.- 4-5 meter kan hun nu gå inden hun mister balancen. Hvor er det bare vildt:) Kan slet ikke komme mig over hvor stolt jeg er:) Og om 2 dage bliver hun et helt år! Min lille elskede pige..

Hverdag

I går aftes tog jeg mig lidt af en tudetur. Hvorfor? Fordi jeg lige havde talt med min mor, der fortalte mig, at hun godt nok synes der sker mange ting omkring A, jeg er startet nyt arbejde og skal starte nyt igen til september, og for tiden har dagplejen lukket så hende og min far skiftes til at passe, på lørdag holder vi fødselsdag, men noget af svigerfamilien kommer allerede fredag. Og næste uge er svigermor her hele ugen for at hjælpe med pasningen. Og det var godt nok meget hendes lille barnebarn blev udsat for. Og ja - det er det! Men jeg ved ikke helt hvad jeg skal gøre ved det? Jeg gør mit alleryderste for at passe på min lille skat, jeg forsøger at gøre hverdagen nem og overskuelig for hende. Men ja, jeg er startet nyt og skal starte nyt igen, og det er hårdt og der bliver vendt op og ned på tingene fordi arbejdstiderne er skiftende. Sådan er vores liv jo. Primært ramte det nok bare fordi jeg har dårlig samvittighed, fordi jeg i forvejen savner min lille pige og fordi jeg er tyndslidt af at være på, møde nye mennesker og bytte rundt på døgnet når jeg har nattevagter. Jeg synes det er drøn hårdt at starte op igen. Og havde vel i virkeligheden nok brug for at høre, at A vel nok tager det pænt, at hun er en dejlig glad pige, at hun nyder at se sine bedsteforældre og de virkelig hygger sig. For sådan er virkeligheden jo også..
Og når jeg så fortæller mr. N om det, så kritiserer han min mor, bliver sur på hende og synes hun er tarvelig.

I går endte jeg med at føle, at jeg bare står imellem to negative poler, der konstant støder sammen og jeg er stødpuden. Og nu orker jeg bare ikke mere! Jeg synes der sker rigeligt i mit liv også! Og jeg er så hamrende træt hele tiden, at jeg blot drømmer om at have tiden til at sove, sove og sove. Og hvordan katten skal jeg passe på min lille pige? Jeg kan jo ikke skærme hende fra skiftende arbejdstider, pasning og besøg fra svigerfamilien. Suk, synes bare ikke det er spor nemt lige for tiden.

De allerførste skridt

De allerførste skridt blev taget i forgårs. 3-4 vaklende skridt fra mr. N og over i mine arme. De blev gentaget i går, og flere gange i dag. I dag gik hun faktisk hele 8 skridt!!! De er temmelig vaklende, man skal helst være meget klar til at gribe hende, og lige hjælpe hende med balancen i starten. Men de allerførste skridt er taget:)

Forandringer

Hverdagen forsøger at melde sig. Og vi forsøger at finde en hverdag i skiftende arbejdstider, pasning hos mormor og morfar fordi vi har vagter på samme tid, dagpleje, indkøb, sovedage og træthed med træthed på.

Og så lige midt i det jeg troede skulle være vores nye hverdag - så kommer tilbuddet. En opringning med tilbud om 2 måneders vikariat og en halvvejs lovning om, at den 1-årige intro er min, hvis alt går som det skal i de 2 måneder. Så efter ferien er det en ny hverdag der venter. Og jeg tænker på, hvor mange flere "nye hverdage" vi egentlig kan tåle i vores lille hjem. For hver gang der sker noget nyt, så er det så overvældende, tager så mange kræfter og efterlader mig så drænet for energi, at den dårlige samvittighed vokser sig tårnhøj og savnet af min lille pige, er så stort, så stort at det slet ikke kan beskrives. Jeg nyder vores tid sammen som aldrig før, men jeg savner hende også så meget mere når jeg er på arbejde end jeg nogensinde havde forestillet mig jeg ville. Og nu bliver der lidt længere transport, lidt længere arbejdstider, og dermed lige lidt mere tid væk fra min lille elskling.

Det nye arbejde - jeg er så nervøs, at jeg faktisk fortryder jeg har sagt ja! Jeg er ved at dø af skræk, jeg er bange for, at jeg fagligt ikke er dygtig nok til at skulle have ansvaret i de akutte situationer. Jeg er rædselsslagen ved tanken om at begå en dyrebar fejl. Men nu har jeg i så lang tid tænkt, at dette var den vej jeg ville, så i virkeligheden er der jo ikke andet valg end det jeg har taget, at sige ja og hoppe ud i det, få det afprøvet og se om det så stadig er det jeg gerne vil. Og hvis det er - så håber jeg godt nok, at det passer, at jeg får den 1-årige intro. For ellers skulle jeg være blevet lige præcis der, hvor jeg er nu. Men det sagde jeg også i telefonen: at hvis det blot var en 2 måneders stilling, så synes jeg det var lidt for risikabelt at sige op fra den stilling jeg er i lige nu. Og så sagde hun: der kommer 2 intro stillinger til efteråret, og hvis du bliver glad for at være her og vi bliver glad for dig....

I dag har vi alle tre fri. Weekenden står på aften-nat, sovedag og dagvagt. Og så startede den næste uge! Den 30. juli skal vi fejre A's fødselsdag. Jeg glæder mig selvom jeg har måtte indse, at den fødselsdag jeg havde forestillet mig, det bliver det nok ikke helt til. Den eneste dag vi kunne finde var en dag, hvor jeg kommer hjem fra aften-nat kl ti om morgenen. Og så vælter der gæster ind klokken 13. Så forestillingen om hjemmelavede kager en masse, boller og husmor med overskud, den er blevet droppet!! Bare det bliver en dejlig dag.. Tænk at det snart er et år siden jeg fik min lille pige i armene for allerførste gang!