Forandringer

Hverdagen forsøger at melde sig. Og vi forsøger at finde en hverdag i skiftende arbejdstider, pasning hos mormor og morfar fordi vi har vagter på samme tid, dagpleje, indkøb, sovedage og træthed med træthed på.

Og så lige midt i det jeg troede skulle være vores nye hverdag - så kommer tilbuddet. En opringning med tilbud om 2 måneders vikariat og en halvvejs lovning om, at den 1-årige intro er min, hvis alt går som det skal i de 2 måneder. Så efter ferien er det en ny hverdag der venter. Og jeg tænker på, hvor mange flere "nye hverdage" vi egentlig kan tåle i vores lille hjem. For hver gang der sker noget nyt, så er det så overvældende, tager så mange kræfter og efterlader mig så drænet for energi, at den dårlige samvittighed vokser sig tårnhøj og savnet af min lille pige, er så stort, så stort at det slet ikke kan beskrives. Jeg nyder vores tid sammen som aldrig før, men jeg savner hende også så meget mere når jeg er på arbejde end jeg nogensinde havde forestillet mig jeg ville. Og nu bliver der lidt længere transport, lidt længere arbejdstider, og dermed lige lidt mere tid væk fra min lille elskling.

Det nye arbejde - jeg er så nervøs, at jeg faktisk fortryder jeg har sagt ja! Jeg er ved at dø af skræk, jeg er bange for, at jeg fagligt ikke er dygtig nok til at skulle have ansvaret i de akutte situationer. Jeg er rædselsslagen ved tanken om at begå en dyrebar fejl. Men nu har jeg i så lang tid tænkt, at dette var den vej jeg ville, så i virkeligheden er der jo ikke andet valg end det jeg har taget, at sige ja og hoppe ud i det, få det afprøvet og se om det så stadig er det jeg gerne vil. Og hvis det er - så håber jeg godt nok, at det passer, at jeg får den 1-årige intro. For ellers skulle jeg være blevet lige præcis der, hvor jeg er nu. Men det sagde jeg også i telefonen: at hvis det blot var en 2 måneders stilling, så synes jeg det var lidt for risikabelt at sige op fra den stilling jeg er i lige nu. Og så sagde hun: der kommer 2 intro stillinger til efteråret, og hvis du bliver glad for at være her og vi bliver glad for dig....

I dag har vi alle tre fri. Weekenden står på aften-nat, sovedag og dagvagt. Og så startede den næste uge! Den 30. juli skal vi fejre A's fødselsdag. Jeg glæder mig selvom jeg har måtte indse, at den fødselsdag jeg havde forestillet mig, det bliver det nok ikke helt til. Den eneste dag vi kunne finde var en dag, hvor jeg kommer hjem fra aften-nat kl ti om morgenen. Og så vælter der gæster ind klokken 13. Så forestillingen om hjemmelavede kager en masse, boller og husmor med overskud, den er blevet droppet!! Bare det bliver en dejlig dag.. Tænk at det snart er et år siden jeg fik min lille pige i armene for allerførste gang!