Tomt

Nogle dage er det så tomt og gør så ondt at jeg mister lysten til at trække vejret..

Da jeg var gravid skrev jeg i en lille bog købt specielt til dette - jeg skrev om graviditeten og mine tanker til mit lille barn. Jeg har ikke haft bogen fremme de sidste 6 uger. Men idag blev der skrevet farvel. Jeg har et håb om at det kan hjælpe mig videre på vej fremad?

...

Idag er det 5 uger siden vi var til scanning! Har brugt formiddagen sammen med mine to dejlige veninder og deres fantastiske små drenge. Og pludselig var tomheden overvældende, der er et kæmpe hul i min mave og jeg har kvalme. Jeg føler jeg burde være kommet videre, jeg kan jo ikke blive ved med at være ked af det og være sur og vred over at det skulle ske for os. Men idag gør tomheden ondt og den fylder bare hele billedet. Måske det bliver bedre imorgen?

Start igen?

Har det i min mave som om mens er på vej. Og egentlig er det vel meningen det skal være en god ting for så kan vi komme igang med behandling igen.. Men i virkeligheden så har jeg slet slet ikke lyst til at den mens skal komme. Indeni mig er der et håb for, at jeg bare skal være blevet helt naturligt øko gravid efter MA! Jeg mener, det burde jo kunne lade sig gøre. Super sædkvalitet, fine æg, regelmæssige cykli, ingen forklaringer på hvorfor det ikke er sket endnu! Og så oveni så skulle der ifølge statistikken være en større chance for at blive gravid efter en MA. Hvordan det ikke kan ende med en graviditet, det ved jeg simpelthen ikke!! Men angiveligt set er statistikken ikke helt på vores side.. Suk!

Har været til barnedåb hos svigerfamilien i weekenden. Det var benhårdt synes jeg. Meget kristen præst (meget naturligt når nu vi var i en kirke, I know! men I ved sådan rigtig meget kristen præst) som stod og prædikede om, at man ikke skulle bekymre sig om de ting man ikke kunne gøre noget ved, så skulle man bare læne sig tilbage og stole på Gud. Og jeg kunne ikke lade være med at sidde og tænke på, at der vel nok var utroligt mange mennesker der aldrig ville få børn! I kirken var også to fantastisk dejlige adoptiv børn, hvor den yngste skulle døbes. Det starter godt nok også mange tanker hos mig!

Af positive ting så var i lørdags en smuk, varm og fantastisk september dag med leg med mr. N's niece og plasken i vesterhavet. Og jeg fandt en virkelig smuk højtaljet, blå nederdel til ingen verdens penge fra Philosophy Blues Original. Cykelturen på arbejde imorges var smuk. Jeg har fået et fantastisk kys og putning fra mr. N da jeg kom hjem fra arbejde idag:) Jeg øver mig stadig, men små, dejlige, positive ting sker der i min hverdag:)

P.s. hvad har du på hjernen?

Her er scenen - jeg står i køkkenet igang med at lave tidlig aftensmad da jeg skal ned og træne senere. Radioen er tændt, kyllingen steger, der dufter af hvidlåg og karry i hele køkkenet. Radioen spiller George Michael og jeg synger med min ikke lat for skønne sangstemme. Ordene der kommer ud af munden på mig: "Cause I gotta have sex..."... Hvad har man så på hjernen?? :)

Beslutning

Først og fremmest skal I have tak for jeres dejlige kommentarer. Efter at have læst dem har jeg taget en beslutning. De lyse sider skal hives frem og fokuseres på, for det trænger jeg vist til. Det kræver en del arbejde, nogen gange er det virkeligt bare nemmere at læne sig tilbage og have ondt af sig selv. Men jeg vil ikke være for evigt bitter (bare periodevis), og hvis det hele skulle ende i (7-9-13, krydser alt hvad jeg har og alle de der ting vi jo alle ved gør en kæmpe forskel!!), at vi var så uheldige ikke at få børn, så skal livet jo stadigt leves - og det er det kun værd hvis der også er noget dejligt i det.

Så jeg øver mig i at huske, at solen nok skal skinne på os en dag.

Vesterhavsstorm med solen omme bag skyerne

Så igår gik øvelsen ud på at nyde de smukke ting naturen kan skabe. Havde kameraet med under armen.

Lige efter bogen

Tilsyneladende er jeg lige efter bogen.. Alle sorgens faser - jeg er nu nået til vreden! Og desværre går det udover min elskede, forståelige mr. N, så han bliver råbt af trods alle de dejlige ting han gør for mig. Men jeg er vred, jeg har lyst til at råbe, slå, sparke på hele verden. Jeg er vred over at skulle starte forfra, vred over at det skal være nødvendigt med hjælp for at få børn, måske nok i virkeligheden vred over at livet ikke er som jeg vil have det til at være. Jeg tror, at med min missed abortion, så er alle følelserne over at være BIB'er kommet frem. De har ellers været godt gemt, bortset fra frustrationen over ventetiden, men nu kommer alle de forbudte følelser frem.

Jeg forsøger at minde mig selv om alle de lyse side i mit liv, om alle de ting jeg elsker, alle de fantastiske personer jeg har i mit liv, som elsker mig. Jeg ved godt, at det ikke er det værste der kan ske mig her i verden at få en missed abortion. Jeg ved også godt, at der findes masser af mennesker der går så meget mere igennem end mig -bl.a. mange af jer som har været på en meget længere rejse end mig, og som stadig formår at smile, at være glade, at nyde livet. Jeg tror jeg skal have ændret hele mit livssyn for at komme helskindet igennem. Gode råd modtages gerne?

Min kyniske humoristiske side har fået en ny ven. Til tider får den mig til at græde men oftest bare til at le, og være glad over at der findes andre som mig derude i verden. www.999reasonstolaughatinfertility.blogspot.com

P.s. Jeg er normalt et glad menneske, håber at vende tilbage snart med lidt mere livsglæde i indlæggene. Det er lige før jeg får dårlig samvittighed over at lukke så meget galde ud i cyberspace:)

Normalisering

Ligeså stille går det fremad.. Et lille skridt om dagen, og ikke helt så mange tilbage som der har været. Og tankerne om, hvad der nu skal ske melder sig. Det er idag 3 uger siden vi var til gyn, min krop er ved at være normal igen. Ikke mere blødning eller brunligt udflåd (ja meget lækkert), br(y)sterne er blevet normale og tankerne er ved at indstille sig på, at der skal prøves igen. Men det er ikke helt nemt at finde lysten frem, trods det at jeg dog kan så meget biologi, jeg ved det kræver s*x for at lave børn!!

Tanken om at skulle starte forfra er tung, og min lyst til at ringe til gyn og bestille tid kan ligge på et meget lille ikke-eksisterende sted. Vi har aftalt at kontakte gyn når mens engang melder sig, og så regner vi med at starte med IUI igen, men nu må vi lige se hvad meldingen bliver derfra.. Og ikke mindst hvad kræfterne byder på herfra!