Jeg går ud fra, at vi nu kan få Barnløse i Behandling-prædikatet sat på os. Igår startede jeg på Pergotime. Men denne start i behandlingslivet er lidt af et kompromis. Da gynækologen ikke har weekend åbent, og lukker tidligt fredag, ja så er det blevet til scanning på 12. dagen, evt. Pregnyl der, hvis æggene er klar, og ellers skal vi selv give sprøjten herhjemme. Og så står den ellers på hjemmearbejde! :) Så i virkeligheden er det en blid opstart i behandlingslivet. Og så kan vi jo kun håbe på, at vi ikke behøver at gå videre!
Ellers har weekenden stået på hygge, alvorlige snakke om behandlinger, sidste feriedage for mr. N og lange snakke om jobmuligheder og evt. flytning. Så en god blanding af dejlige og mindre dejlige ting.. Næste weekend er jeg inviteret til min venindes fødselsdag. Hun har termin om små tre uger, og alle hendes andre veninder og deres små nyfødte (fordi de bare alle blev gravide inde for det samme halve år i første hug!!!!) kommer. Og for første gang nogensinde, så tror jeg, at jeg bliver nødt til at melde afbud til hendes fødselsdag. Jeg kan ikke helt overskue at sidde og høre om deres fødselshistorier, ammeproblemer og hvor hårdt, men dejligt det hele er. Jeg ved det er egoistisk, men engang imellem tror jeg, at jeg har godt af at tænke på, hvad der gør mig glad og så rent faktisk lytte efter til det jeg finder ud af.
onsdag den 25. februar 2009
fredag den 20. februar 2009
tirsdag den 17. februar 2009
Ventetid og humørsvingninger
Det er sjovt som humøret kan ændre sig så drastisk.. Jo tættere jeg kommer på at skulle have min menstruation, desto mere sikker bliver jeg på, at det heller ikke er denne gang jeg skal se de berømte to streger! Det er som om at alt håbet forlader mig de sidste dage (læs den sidste uge). Idag har det f.eks. slået mig helt ud at læse på Facebook, at en af mine gamle veninder fra Folkeskolen er gravid. Jeg orker ikke flere: "ih, hvor skønt for jer. Stort tillykke." Nu må det snart være vores tur til at få nogle "tillykker".
Jeg er træt af, at det skal fylde så meget i mit liv, at jeg endnu ikke er gravid. Jeg prøver at lægge det på hylden og bare nyde, hvad jeg har, men det er altså ikke nemt. Hvordan kommer man ud af det her tankespind?
Herhjemme ligger der nu en recept på Pergotime pg Pregnyl, og en indkaldelse til scanning på dag 13 i cyklus. Så hvis ikke jeg er gravid denne gang - ja så starter livet som BIB'er for alvor for os! Mr. N er den positive af os, bliver ved med at sige, at jeg er moody fordi jeg er gravid, og at det selvfølgelig er lykkes for os nu.. Mens jeg bare graver mig dybere og dybere ned i et hul, hvor jeg ikke tror på, at det nogensinde lykkes! Suk.. Jeg hader ventetiden!!
Jeg er træt af, at det skal fylde så meget i mit liv, at jeg endnu ikke er gravid. Jeg prøver at lægge det på hylden og bare nyde, hvad jeg har, men det er altså ikke nemt. Hvordan kommer man ud af det her tankespind?
Herhjemme ligger der nu en recept på Pergotime pg Pregnyl, og en indkaldelse til scanning på dag 13 i cyklus. Så hvis ikke jeg er gravid denne gang - ja så starter livet som BIB'er for alvor for os! Mr. N er den positive af os, bliver ved med at sige, at jeg er moody fordi jeg er gravid, og at det selvfølgelig er lykkes for os nu.. Mens jeg bare graver mig dybere og dybere ned i et hul, hvor jeg ikke tror på, at det nogensinde lykkes! Suk.. Jeg hader ventetiden!!
lørdag den 14. februar 2009
En lille smule lykkelig
Mon ikke det er en generel ting, at når det går skidt eller ikke som man forventer det i livet, så er behovet for at læsse af et sted stort eller i hvert fald større end normalt. Mens de dage, hvor man er glad og lykkelig, de tider hvor alting bare flasker sig og hvor livet er skønt - ja der har man ikke det samme behov for at skrive tingene ned, fordi man spontant deler tingene med dem omkring en. Og måske også fordi lykken er så nem at bære på:)
Idag har været en skøn dag! Solen giver livet et fantastisk skær.. Dage som denne tænker jeg, at uanset, hvad livet vil bringe os, så skal vi nok klare den sammen mr. N og jeg. Kærligheden ligger der i hjertet og bobler, glæden den springer frem og smilet ligger løst på mine læber. Der er dage, som idag, hvor kærligheden kan få mig til at svæve. Jeg ved bare, at jeg har den mest fantastiske mand i verden, der giver mig så meget her i livet.
Jeg tror jeg vil bruge aftenen på selvforkælelse. Og så nyde, at jeg lige for tiden er bare en lille smule lykkelig:)
Idag har været en skøn dag! Solen giver livet et fantastisk skær.. Dage som denne tænker jeg, at uanset, hvad livet vil bringe os, så skal vi nok klare den sammen mr. N og jeg. Kærligheden ligger der i hjertet og bobler, glæden den springer frem og smilet ligger løst på mine læber. Der er dage, som idag, hvor kærligheden kan få mig til at svæve. Jeg ved bare, at jeg har den mest fantastiske mand i verden, der giver mig så meget her i livet.
Jeg tror jeg vil bruge aftenen på selvforkælelse. Og så nyde, at jeg lige for tiden er bare en lille smule lykkelig:)
tirsdag den 10. februar 2009
Nostalgi
Kan man få lov at skrue tiden tilbage? Jeg sad lige og så nogle gamle billeder af mig og mine veninder, og jeg tænker - kan vi ikke gå tilbage dertil? Til dengang ingen havde børn, ingen havde store gravide maver og jeg ikke behøvede at forestille mig at være overlykkelig på deres vegne.
Tilbage til dengang, hvor ingen af os havde børn.. Og så kunne vi starte et år tidligere, så der ikke behøvede at være babyboom i det år, hvor vi har forsøgt uden at det er lykkes. Så kunne jeg være den første der fik mave på. Det var jo sådan det var meningen det skulle være. Jeg har altid været den mest skruk af os alle, altid været den der var mest klar til at få børn, altid været den der havde forestillet mig, at jeg skulle have børn under studiet, jeg var den der kiggede langt efter barnevogne i årevis. Og pludselig sidder jeg her, færdig med studiet, uden mave mens alle mine veninder er gravide!
Hvordan skete det lige? Det er ikke altid jeg syntes at livet er retfærdigt!
Tilbage til dengang, hvor ingen af os havde børn.. Og så kunne vi starte et år tidligere, så der ikke behøvede at være babyboom i det år, hvor vi har forsøgt uden at det er lykkes. Så kunne jeg være den første der fik mave på. Det var jo sådan det var meningen det skulle være. Jeg har altid været den mest skruk af os alle, altid været den der var mest klar til at få børn, altid været den der havde forestillet mig, at jeg skulle have børn under studiet, jeg var den der kiggede langt efter barnevogne i årevis. Og pludselig sidder jeg her, færdig med studiet, uden mave mens alle mine veninder er gravide!
Hvordan skete det lige? Det er ikke altid jeg syntes at livet er retfærdigt!
fredag den 6. februar 2009
Normale indtil andet er bevist
Umiddelbart er vi normale! Normal sædprøve - eller i hvert fald en, der uden problemer burde kunne gøre mig gravid. Fine follikler på æggestokkene og et styks der var næsten modnet, fin gennemgang i æggelederne og fin slimhinde i livmoderen.. Så langt så godt.
Så kan vi bare vente på brevet fra gynækologen med svar på blodprøverne og samlet status for muligheden for at blive gravide..
Det mærkelige er, at trods det, at jeg umiddelbart er lettet over, at der ikke er noget i vejen, så synes jeg, at jeg nu befinder mig i lidt af et tomrum. For hvis vi er fuldkommen normale, hvorfor lykkes det så ikke for os at blive gravide?
Så kan vi bare vente på brevet fra gynækologen med svar på blodprøverne og samlet status for muligheden for at blive gravide..
Det mærkelige er, at trods det, at jeg umiddelbart er lettet over, at der ikke er noget i vejen, så synes jeg, at jeg nu befinder mig i lidt af et tomrum. For hvis vi er fuldkommen normale, hvorfor lykkes det så ikke for os at blive gravide?
torsdag den 5. februar 2009
Håb?
Hvad får mig egentlig til at starte denne blog?
Imorgen skal jeg til gynækolog, scannes for at se om der er follikler på mine æggestokke, tages blodprøver, smear, fortælle om menstruations uregelmæssigheder osv. Det er første skridt på vejen til behandling, og jeg både glæder mig og frygter det. Det føles rart at tage det skridt fordi jeg får en følelse af, at vi går igang med at gøre noget aktivt. Og det giver på en eller anden måde en følelse af kontrol. Men jeg frygter det også. Jeg frygter, hvilke konsekvenser det vil have, frygter at skulle igang med behandling, er bange for hvor hårdt det kommer til at tage på os og er vel i bund og grund bange for, at vi aldrig kommer til at få børn! At vi går en lang rejse i møde fyldt med sorger, uden at være garanteret, at eventyret ender godt...
En gang imellem tænker jeg, om jeg allerede, inden det hele er startet, har mistet håbet? Og i mine tanker kører alle de her udsagn om, at positiv tænkning hjælper, at hvis jeg bare slapper af, så kommer det af sig selv - og de er frygtelige at have, for det eneste de medfører er, at jeg tænker det er mit eget ansvar, at vi ikke er gravide endnu. Og det ansvar er tungt at bære!
Så bloggen her startes for at kunne komme af med alle de tanker. Den startes i håbet om, at eventyret vil ende godt, at vores bumpede vej vil føre til at vi holder et dejligt barn i armene, at den vil føre til at lykken vil komme til os og at vi vil være så heldige at få øje på den og værdsætte den.
Imorgen skal jeg til gynækolog, scannes for at se om der er follikler på mine æggestokke, tages blodprøver, smear, fortælle om menstruations uregelmæssigheder osv. Det er første skridt på vejen til behandling, og jeg både glæder mig og frygter det. Det føles rart at tage det skridt fordi jeg får en følelse af, at vi går igang med at gøre noget aktivt. Og det giver på en eller anden måde en følelse af kontrol. Men jeg frygter det også. Jeg frygter, hvilke konsekvenser det vil have, frygter at skulle igang med behandling, er bange for hvor hårdt det kommer til at tage på os og er vel i bund og grund bange for, at vi aldrig kommer til at få børn! At vi går en lang rejse i møde fyldt med sorger, uden at være garanteret, at eventyret ender godt...
En gang imellem tænker jeg, om jeg allerede, inden det hele er startet, har mistet håbet? Og i mine tanker kører alle de her udsagn om, at positiv tænkning hjælper, at hvis jeg bare slapper af, så kommer det af sig selv - og de er frygtelige at have, for det eneste de medfører er, at jeg tænker det er mit eget ansvar, at vi ikke er gravide endnu. Og det ansvar er tungt at bære!
Så bloggen her startes for at kunne komme af med alle de tanker. Den startes i håbet om, at eventyret vil ende godt, at vores bumpede vej vil føre til at vi holder et dejligt barn i armene, at den vil føre til at lykken vil komme til os og at vi vil være så heldige at få øje på den og værdsætte den.
Abonner på:
Opslag (Atom)