Jeg går ud fra, at vi nu kan få Barnløse i Behandling-prædikatet sat på os. Igår startede jeg på Pergotime. Men denne start i behandlingslivet er lidt af et kompromis. Da gynækologen ikke har weekend åbent, og lukker tidligt fredag, ja så er det blevet til scanning på 12. dagen, evt. Pregnyl der, hvis æggene er klar, og ellers skal vi selv give sprøjten herhjemme. Og så står den ellers på hjemmearbejde! :) Så i virkeligheden er det en blid opstart i behandlingslivet. Og så kan vi jo kun håbe på, at vi ikke behøver at gå videre!
Ellers har weekenden stået på hygge, alvorlige snakke om behandlinger, sidste feriedage for mr. N og lange snakke om jobmuligheder og evt. flytning. Så en god blanding af dejlige og mindre dejlige ting.. Næste weekend er jeg inviteret til min venindes fødselsdag. Hun har termin om små tre uger, og alle hendes andre veninder og deres små nyfødte (fordi de bare alle blev gravide inde for det samme halve år i første hug!!!!) kommer. Og for første gang nogensinde, så tror jeg, at jeg bliver nødt til at melde afbud til hendes fødselsdag. Jeg kan ikke helt overskue at sidde og høre om deres fødselshistorier, ammeproblemer og hvor hårdt, men dejligt det hele er. Jeg ved det er egoistisk, men engang imellem tror jeg, at jeg har godt af at tænke på, hvad der gør mig glad og så rent faktisk lytte efter til det jeg finder ud af.
Kære Håbet
SvarSletTak for din hilsen på min blog og hjertelig velkommen til blogland. Her er rart at være, når man trænger til at komme ud med de smertefulde tanker, man næsten ikke nænner at dele med den virkelige verden.
BiB-livet er en hård nød at knække og tvivlen om hvorvidt man nogensinde får lov til at blive mor, gør ufattelig ondt. Men her i blogland er man i det mindste ikke alene med den sorg.
Jeg genkender dine tanker om opstarten af BiB-livet - at nu sker der da i det mindste noget.
Jeg håber at miraklet venter lige om hjørnet :)
Kh. Ønske
PS. Jeg tillader mig at linke retur ;0)
Jeg krysser fingre for at det lykkes jer!
SvarSletKender meg selv stadig ny' i det hære BIB... Det var jo her i efteråret jeg sat med lige de samme tanker som du har nu. Det der har vært det bedste for mig har vært de fantastiske og utrættelige læger og sygepleiersker der alltid er klar til at gå videre og komme med nogle nye metoder og måter. Der er SÅ meget de kan gøre for at hjælpe i dag - så jeg er sikker på at de også kan hjælpe jer.
men som sagt, jeg krysser fingrene sammen med jer for at tilværelsen som BIB'er bliver kort!