Det er sjovt som humøret kan ændre sig så drastisk.. Jo tættere jeg kommer på at skulle have min menstruation, desto mere sikker bliver jeg på, at det heller ikke er denne gang jeg skal se de berømte to streger! Det er som om at alt håbet forlader mig de sidste dage (læs den sidste uge). Idag har det f.eks. slået mig helt ud at læse på Facebook, at en af mine gamle veninder fra Folkeskolen er gravid. Jeg orker ikke flere: "ih, hvor skønt for jer. Stort tillykke." Nu må det snart være vores tur til at få nogle "tillykker".
Jeg er træt af, at det skal fylde så meget i mit liv, at jeg endnu ikke er gravid. Jeg prøver at lægge det på hylden og bare nyde, hvad jeg har, men det er altså ikke nemt. Hvordan kommer man ud af det her tankespind?
Herhjemme ligger der nu en recept på Pergotime pg Pregnyl, og en indkaldelse til scanning på dag 13 i cyklus. Så hvis ikke jeg er gravid denne gang - ja så starter livet som BIB'er for alvor for os! Mr. N er den positive af os, bliver ved med at sige, at jeg er moody fordi jeg er gravid, og at det selvfølgelig er lykkes for os nu.. Mens jeg bare graver mig dybere og dybere ned i et hul, hvor jeg ikke tror på, at det nogensinde lykkes! Suk.. Jeg hader ventetiden!!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar