I dag er 28 fulde uger. Maven vokser, hovedet når vist ikke helt at følge med. Vægten siger +7-8 kg. Jeg synes jeg er ekstremt grådlabil for tiden, og har alle de her halv forbudte tanker - i hvert fald i mit univers forbudte. Arbejdet har fyldt alt, alt for meget det sidste lange stykke tid. Jeg kommer hjem senere end jeg synes er sjovt hver eneste dag fordi jeg ikke længere har nattevagter og så selvfølgelig skal have timerne på et andet tidspunkt. Jeg savner min store pige, jeg savner at være den der henter hende om eftermiddagen. Jeg savner at have god tid sammen med hende om morgenen, at tusse rundt herhjemme og jeg savner muligheden for at være på hygge tur på en flad hverdag.
Oveni al dette savn kommer der så tankerne om, hvordan jeg nogensinde skal få tid til at være sammen med 2 børn! Hvordan skal det lykkes at elske både den ene og den anden, hvordan skal jeg få tid til at hygge om min pige når der er en lille en der græder og skal ammes, hvordan skal jeg have overskud til hende når jeg er oppe hver 2.-3- time hver eneste nat?? Og det er her de forbudte tanker melder sig... Er vi overhovedet klar til nummer 2??? Jeg hader mig selv for den tanke, for vi har jo kæmpet for at komme hertil. Og mit "barnløse jeg", som husker tiden inden A, er lige ved mentalt at slå mig ihjel for overhovedet at tillade de tanker i mit hoved. Og jeg får dårlig samvittighed overfor lillemanden i maven, der jo bestemt er så ønsket som man kan være. Hvordan skal jeg nogensinde kunne elske ham ligeså højt som jeg elsker A??
Jeg ved ikke om det blot er træthed, hormoner eller lidt for meget stress og pres på arbejde, der udløser alle de her ting. Men i hvert fald føler jeg at livet løber forbi mig og jeg er hele tiden 2-3 skridt bagud. Jeg håber meget på, at jeg i min barsel får muligheden for at sætte farten lidt ned, lige nå at nyde maven inden den forsvinder og finde glæden og spændingen frem. Heldigvis er lillemanden derinde god til at give lyd fra sig og hvert eneste lille spark minder mig om det fantastiske mirakel der er i min mave. Jeg håber bare jeg får lidt emre tid til at nyde det, og finde den samhørighed, som jeg følte med A, frem.
Når det er sagt så står barslen ikke på ren ro og afslapning i det vi skal flytte 5 dage efter jeg går fra. Og mr N har selvfølgelig ingen fridage i juli andet end weekenderne, så jeg forudser rimelig meget udpakning og rydden op. Samtidig skal A starte i børnehave det nye sted vi skal bo, og det er et helt kapitel for sig hvor skræmmende jeg synes den tanke er. Der bliver vist nok at se til denne sommer...
tirsdag den 28. maj 2013
torsdag den 2. maj 2013
24 uger
Lige for tiden synes jeg tiden flyver afsted. Indtil den anden dag var jeg helt overbevist om at den uge jeg kom ind i nu var uge 23, indtil jeg så på app'en og der stod uge 24! Maven vokser, det går meget hurtigere denne gang. Den ligner maven med A, fraset at jeg ligner jeg er 28 uger henne i stedet for. MD viste en sund og rask lille dreng:) Og han sparker på livet løs. Moderkagen ligger på forsiden, men jeg har alligevel mærket liv siden uge 15+. Kan dog godt mærke at det føles anderledes og jeg mærker ham meget mere ude til siderne, opad og nedadtil end jeg gjorde med A.
Og så er jeg fortsat træt. Hold da op, kan sove næsten konstant og hele tiden hvis jeg bare fik lov. Det er en kamp at skulle holde sig vågen om aftenen, jeg når ikke noget af det arbejde jeg burde nå og jeg er helt flad i dagtiden på arbejde.
Tankerne kredser særligt om, hvordan det bliver at have to børn. Der er en masse på forhånd dårlig samvittighed over ikke at få lige så meget tid til A som jeg har nu. Jeg kan slet ikke forestille mig, hvordan jeg skal kunne dele mig mellem to børn og give dem begge kærlighed og opmærksomhed nok. Jeg håber løsningen kommer til mig, at det hele ikke drukner i dårlig samvittighed og kriser. Men jeg synes det er svært allerede nu!! Og det er på en eller anden måde ligeså svært at forestille sig hvordan det bliver som det var første gang.
Arbejdet har været travlt, fyldt lidt for meget og desværre ikke på den gode måde. Masser af bøvl! Jeg måtte sige farvel til nattevagterne allerede i uge 18 og har faktisk svært ved at undvære mine hverdagsfri og min afspadsering. Jeg synes det er kedeligt at møde ind hver dag kl 8-15.30. jeg savner at aflevere A sent, at hente hende tidlige og jeg savner den tid jeg havde på en fridag til at ordne de andre arbejdsopgaver der også skal gøres færdige. Artiklerne der skal skrives osv. Så selvom jeg synes det var svært at være væk fra A så lang tid ad gange på vagterne, så gav det alligevel noget i den anden ende.
Og så er jeg fortsat træt. Hold da op, kan sove næsten konstant og hele tiden hvis jeg bare fik lov. Det er en kamp at skulle holde sig vågen om aftenen, jeg når ikke noget af det arbejde jeg burde nå og jeg er helt flad i dagtiden på arbejde.
Tankerne kredser særligt om, hvordan det bliver at have to børn. Der er en masse på forhånd dårlig samvittighed over ikke at få lige så meget tid til A som jeg har nu. Jeg kan slet ikke forestille mig, hvordan jeg skal kunne dele mig mellem to børn og give dem begge kærlighed og opmærksomhed nok. Jeg håber løsningen kommer til mig, at det hele ikke drukner i dårlig samvittighed og kriser. Men jeg synes det er svært allerede nu!! Og det er på en eller anden måde ligeså svært at forestille sig hvordan det bliver som det var første gang.
Arbejdet har været travlt, fyldt lidt for meget og desværre ikke på den gode måde. Masser af bøvl! Jeg måtte sige farvel til nattevagterne allerede i uge 18 og har faktisk svært ved at undvære mine hverdagsfri og min afspadsering. Jeg synes det er kedeligt at møde ind hver dag kl 8-15.30. jeg savner at aflevere A sent, at hente hende tidlige og jeg savner den tid jeg havde på en fridag til at ordne de andre arbejdsopgaver der også skal gøres færdige. Artiklerne der skal skrives osv. Så selvom jeg synes det var svært at være væk fra A så lang tid ad gange på vagterne, så gav det alligevel noget i den anden ende.
tirsdag den 2. april 2013
Halvvejs
20 uger i dag, halvvejs igennem. Og var til MD scanning i dag, som viser en sund og rask lille dreng i maven! Er helt forbløffet over at der kan være en dreng derinde:) Men glædeligt overrasket.
Synes ellers det går rimeligt godt, hvilket jo altid er nemt at sige efter 6 dages ferie. Er blevet sygemeldt fra mine nattevagter efter at jeg allerede i uge 16+ begyndte at have rigtigt mange plukkeveer. Havde en rigtig travl vagt og dagen efter havde jeg nærmest konstant plukkeveer, medmindre jeg lå helt bom stille. Men bare jeg rejste mig op eller sad på en stol var maven helt spændt. Så ved 1. jordemoder besøg i uge 18+4 kiggede hun blot på mig og sagde, hvad tror du selv jeg siger nu? Jeg føler mig som en stor belastning, og slet ikke rigtigt i stand til at acceptere at det er sådan det er, samtidig med jeg er lidt lettet over ikke at skulle være helt bombet i flere dage efter hver nattevagt!
Jeg har desuden fået mig nogle ømme baller og lænd, særligt hvis jeg går for længe ad gangen eller bare i normalt tempo i ca 100 meter. Det er vildt belastende, for det passer ikke rigtigt til mit temperament st skulle slentre alle vegne. Men der er kontant afregning når jeg får lavet for meget i form af kraftige smertee i lænden og ned i ballerne, og til tider også foran. Desuden får jeg også væsentlig flere plukkeveer! Så det er ikke meget motion jeg får for tiden. Tænker jeg vil i gang med at svømme, men skal lige tage mig sammen. Savner lidt en svømme buddie der kan lokke mig afsted:)
Inden påske havde vi en lille syg pige med 40 i feber i 5 dage. Nej hvor var hun sølle! Vågnede konstant, sov max 1 time ad gangen om natten og havde det bare rigtigt dårligt. Og vi var to meget trætte forældre. Jeg må indrømme at tanken om en lille baby der skriger, skal ammes og vågner konstant lige pludselig blev lidt skræmmende. Og mine tanker kredser meget om, hvordan jeg skal få tid nok til begge to, hvordan jeg stadig gerne vil kunne være der for A, og hvordan vi skal få tingenen til at hænge sammen herhjemme. Men jeg tænker, at det vel er meget normalt når det er nummer 2 man venter?
Synes ellers det går rimeligt godt, hvilket jo altid er nemt at sige efter 6 dages ferie. Er blevet sygemeldt fra mine nattevagter efter at jeg allerede i uge 16+ begyndte at have rigtigt mange plukkeveer. Havde en rigtig travl vagt og dagen efter havde jeg nærmest konstant plukkeveer, medmindre jeg lå helt bom stille. Men bare jeg rejste mig op eller sad på en stol var maven helt spændt. Så ved 1. jordemoder besøg i uge 18+4 kiggede hun blot på mig og sagde, hvad tror du selv jeg siger nu? Jeg føler mig som en stor belastning, og slet ikke rigtigt i stand til at acceptere at det er sådan det er, samtidig med jeg er lidt lettet over ikke at skulle være helt bombet i flere dage efter hver nattevagt!
Jeg har desuden fået mig nogle ømme baller og lænd, særligt hvis jeg går for længe ad gangen eller bare i normalt tempo i ca 100 meter. Det er vildt belastende, for det passer ikke rigtigt til mit temperament st skulle slentre alle vegne. Men der er kontant afregning når jeg får lavet for meget i form af kraftige smertee i lænden og ned i ballerne, og til tider også foran. Desuden får jeg også væsentlig flere plukkeveer! Så det er ikke meget motion jeg får for tiden. Tænker jeg vil i gang med at svømme, men skal lige tage mig sammen. Savner lidt en svømme buddie der kan lokke mig afsted:)
Inden påske havde vi en lille syg pige med 40 i feber i 5 dage. Nej hvor var hun sølle! Vågnede konstant, sov max 1 time ad gangen om natten og havde det bare rigtigt dårligt. Og vi var to meget trætte forældre. Jeg må indrømme at tanken om en lille baby der skriger, skal ammes og vågner konstant lige pludselig blev lidt skræmmende. Og mine tanker kredser meget om, hvordan jeg skal få tid nok til begge to, hvordan jeg stadig gerne vil kunne være der for A, og hvordan vi skal få tingenen til at hænge sammen herhjemme. Men jeg tænker, at det vel er meget normalt når det er nummer 2 man venter?
torsdag den 7. marts 2013
16+2
Vi overlevede en ferie til Lalandia:) Og havde faktisk en rigtig hyggelig tur. Stedet levede op til samtlige af mine fordomme, men det viste sig jo at være fuldkommen lige meget for A havde en fest. Og så havde vi det også:) Det var simpelthen fantastisk at se hende i vandet, hun elsker det bare. Og var helt med på at vi skulle i svømmehallen hver dag og helst hele tiden! En af aftenerne var vi ude at spise, buffet mad som var rimeligt fint. Ikke nogen særligt romantisk restaurant, men der var et legerum, hvor A kunne sidde, hvilket resulterede i at vi faktisk sad næsten 1½ time over maden og spiste samtidig med at vi havde tid til at føre en helt almindelig samtale. Det var jo et mirakel i sig selv:)
Nu er ferien ovre og hverdagen i gang igen. Jeg synes trætheden er lidt mindre overvældende. Nattevagterne slår stadig benene væk under mig dagen efter, men jeg er hurtigere ovre dem end før. Tilgengæld havde jeg ekstremt mange plukkeveer efter min sidste nattevagt. Det spændte og spændte, så det var ubehageligt, og det kom uanset om jeg blot sad på en stol. det eneste der fik dem væk var at komme helt ned at ligge stille i længere tide. Knap så nemt med en 2½ årig i huset! Jeg er spændt på, om det er sådan det bare skal være fra nu af, eller om det var et tilfælde. Der var ikke så mange plukkeveer på selve nattevagten, eller også havde jeg bare for travlt til at registrere dem! Skal tiljordemoder i slutningen af marts og tænker lige at tage en snak med hende om, hvor meget der er er ok.
Ellers synes jeg maver vokser ligeså stille og roligt. Er begyndt at mærke de første små spark. Føles mere indvendigt end jeg husker det med A. Går ind i maven eller ned mod underlivet, men er efterhånden temmelig sikker på det er baby der siger hej. A taler meget om baby i maven i perioder, og vi læser bøger om hvad der sker i mors mave. Det er godt nok hyggeligt:)
Nu er ferien ovre og hverdagen i gang igen. Jeg synes trætheden er lidt mindre overvældende. Nattevagterne slår stadig benene væk under mig dagen efter, men jeg er hurtigere ovre dem end før. Tilgengæld havde jeg ekstremt mange plukkeveer efter min sidste nattevagt. Det spændte og spændte, så det var ubehageligt, og det kom uanset om jeg blot sad på en stol. det eneste der fik dem væk var at komme helt ned at ligge stille i længere tide. Knap så nemt med en 2½ årig i huset! Jeg er spændt på, om det er sådan det bare skal være fra nu af, eller om det var et tilfælde. Der var ikke så mange plukkeveer på selve nattevagten, eller også havde jeg bare for travlt til at registrere dem! Skal tiljordemoder i slutningen af marts og tænker lige at tage en snak med hende om, hvor meget der er er ok.
Ellers synes jeg maver vokser ligeså stille og roligt. Er begyndt at mærke de første små spark. Føles mere indvendigt end jeg husker det med A. Går ind i maven eller ned mod underlivet, men er efterhånden temmelig sikker på det er baby der siger hej. A taler meget om baby i maven i perioder, og vi læser bøger om hvad der sker i mors mave. Det er godt nok hyggeligt:)
fredag den 22. februar 2013
Uge 14 og vinterferie
Tiden går og maven begynder så småt at vise sig. Bukserne strammer så jeg er hoppet i graviditets tøjet allerede. Jeg har stadig en lille gnavende frygt for, at noget går galt, stadig svært ved at tro på at der ligger en lille levende baby derinde. Jeg ved ikke helt hvad der skal få mig overbevist, andet end tiden forhåbentlig. Frygten kommer særligt fra, at jeg synes den lille lå så utrolig stille til scanning! Tror jeg må ud at købe batterier til min Angel Sound, den brugte jeg også en del med A, forhåbentlig kan den virke beroligende igen.
I dag går vi på 1 uges ferie. Den skal fejres med fastelavnsfest i morgen, og så har vi hoppet ud i mit alletiders mareridt og bestilt en tur til Lalandia!!! Jeg forsøger at pakke alle mine fordomme langt, langt væk, og tænker for mig selv, at A formentlig vil synes det er rigtig sjovt. Og hvis hun har det sjovt, så har vi det jo også sjovt. Og så er det bare lidt nemmere, med en lille hytte, hvor der er mulighed for at vi kan sidde om aftenen og tale sammen uden konstant forstyrre hende i sin søvn. Og jeg må vel acceptere på et eller andet tidspunkt, at vi er blevet en børnefamilie, hvor sådan nogen ting bare nogen gange er nemmere. Men når A er blevet lidt større - og vi er blevet lidt rigere - så skal vi altså på road trip i New Zealand. Det er min store drøm at komme tilbage dertil, og jeg forestiller med en autocamper, solskin, vand og fantastisk smuk udsigt, og så bare os der triller rundt og hygger, krammer og leger.... Men so far så bliver det altså i Lalandia det sker!
I dag går vi på 1 uges ferie. Den skal fejres med fastelavnsfest i morgen, og så har vi hoppet ud i mit alletiders mareridt og bestilt en tur til Lalandia!!! Jeg forsøger at pakke alle mine fordomme langt, langt væk, og tænker for mig selv, at A formentlig vil synes det er rigtig sjovt. Og hvis hun har det sjovt, så har vi det jo også sjovt. Og så er det bare lidt nemmere, med en lille hytte, hvor der er mulighed for at vi kan sidde om aftenen og tale sammen uden konstant forstyrre hende i sin søvn. Og jeg må vel acceptere på et eller andet tidspunkt, at vi er blevet en børnefamilie, hvor sådan nogen ting bare nogen gange er nemmere. Men når A er blevet lidt større - og vi er blevet lidt rigere - så skal vi altså på road trip i New Zealand. Det er min store drøm at komme tilbage dertil, og jeg forestiller med en autocamper, solskin, vand og fantastisk smuk udsigt, og så bare os der triller rundt og hygger, krammer og leger.... Men so far så bliver det altså i Lalandia det sker!
torsdag den 14. februar 2013
NF scanning
Nakkefoldsscanning gik rigtig fint. Et styks levende lille myr, der dog var noget mere stille til scanning end A nogensinde var. Det var en meget hurtig og ikke særlig meddelsom scanningsdame, der næsten hele tiden bevægede ultralydshovedet så det var svært at nå at se den lille rigtigt. Men risikoen var lille, 1:11.000, så det var jo dejligt. Termin nu sat til 20.8.13!
Ellers går tingene stille og roligt derud af. Der er fortsat masser af arbejde for os begge, og jeg synes ikke rigtigt trætheden vil slippe sit tag i mig. Efter nattevagter er der en fortsat lidt trætheds kvalme, lidt nedsat appetit, og som noget nyt lidt spændinger i maven. Ved ikke om det virkelig kan være plukkeveer allerede? Det føles lidt sådan, den der knugende fornemmelse, men alligevel lidt mere uspecifikt end det jeg ellers husker. Næste scanning er den 2.4, jordemoder engang i slutningen af marts. Er så småt begyndt at fortælle det rundt omkring nu - har fortalt det mere officielt på arbejde, og der er også lidt flere veninder der får det af vide i løbet af ugen.
Ellers går tingene stille og roligt derud af. Der er fortsat masser af arbejde for os begge, og jeg synes ikke rigtigt trætheden vil slippe sit tag i mig. Efter nattevagter er der en fortsat lidt trætheds kvalme, lidt nedsat appetit, og som noget nyt lidt spændinger i maven. Ved ikke om det virkelig kan være plukkeveer allerede? Det føles lidt sådan, den der knugende fornemmelse, men alligevel lidt mere uspecifikt end det jeg ellers husker. Næste scanning er den 2.4, jordemoder engang i slutningen af marts. Er så småt begyndt at fortælle det rundt omkring nu - har fortalt det mere officielt på arbejde, og der er også lidt flere veninder der får det af vide i løbet af ugen.
onsdag den 6. februar 2013
12+0
12+0 i dag, og fortsat lige uvirkeligt. Den sidste uge har været præget af tragiske oplevelser på arbejde, og en syg lille pige herhjemme. Trætheden har været overvældende, A er en lille pjevset pige fortsat, der er ked af det når man afleverer hende, og hvis verden går itu over de mindste små ting. Så der har ikke været meget tid til at tænke på den lille, der forhåbentlig ligger derinde og har det godt. Om 6 dage er det tid til NF. Ligesom sidst er jeg lige nu primært bekymret for om der overhovedet er liv. Tankerne om, hvad vi gør hvis NF kommer ud med dårlige odds ligger der selvfølgelig også, men de kan ikke rigtig komme op til overfladen for de kræver at jeg tror på, at den lille er levende. Og det er fortsat lidt svært.
Men kroppen gør ellers sit bedste. B.rysterne er blevet større og tunge, maven vokser og er faktisk lidt svær at skjule - særligt når jeg nærmer mig eftermiddagen. Jeg er stadig træt, synes stadig ting lugter helt ekstremt voldsomt, måske lidt mere kortluntet.
Vi har fortalt vores familier det, faktisk allerede efter den første scanning, og en enkelt veninde har fået det fa vide, men ellers vil jeg gerne lige have NF overstået. Der er dog et par stykker der har gættet det på arbejde, fordi jeg har en tendens til at blive svimmel og utilpas på nattevagterne. Og så har min chef fået det af vide, da jeg denne måned er hårdt presset med nattevagter og derfor har måtte bede om fri i dagtiden så jeg har tid til at komme mig ovenpå vagterne.
Men kroppen gør ellers sit bedste. B.rysterne er blevet større og tunge, maven vokser og er faktisk lidt svær at skjule - særligt når jeg nærmer mig eftermiddagen. Jeg er stadig træt, synes stadig ting lugter helt ekstremt voldsomt, måske lidt mere kortluntet.
Vi har fortalt vores familier det, faktisk allerede efter den første scanning, og en enkelt veninde har fået det fa vide, men ellers vil jeg gerne lige have NF overstået. Der er dog et par stykker der har gættet det på arbejde, fordi jeg har en tendens til at blive svimmel og utilpas på nattevagterne. Og så har min chef fået det af vide, da jeg denne måned er hårdt presset med nattevagter og derfor har måtte bede om fri i dagtiden så jeg har tid til at komme mig ovenpå vagterne.
Abonner på:
Opslag (Atom)