Op og ned

Det går op og ned, frem og tilbage. I morges var testen hurtigere positiv end tidligere, og stregen måske lidt tydeligere. Nu er jeg så småt på vej på nattevagt. Så i morgen er det udelukket at teste på morgenurin, hvorfor der ikke bliver testet. Og jeg har heller ikke flere teste hjemme. Søndag har jeg fødselsdag og planer for hele dagen. Mandag har jeg nok ikke nået at købe nogle teste endnu, så nu bliver der lidt pause i det her tisseri. Så måske en ny test i starten af næste uge. Og indtil da forsøger jeg at bevare håbet og troen på, at måske vi har lov at være heldige denne gang. Lige nu føles den 3. januar meget, meget langt væk!!

Bio?

Synes ikke det går i den rigtige retning. Testen i morges var næsten fire min om at blive positiv. Og jeg synes stregen så mindre tydelig ud i dag. Og det var helt bestemt på morgenurin! Jeg synes det er frustrerende. Gider ikke mere ventetid!! Der er stadig ikke nogen graviditets symptomer, men på den positive side heller ikke nogen tegn til at mens er på vej. Jeg tænker mest af alt om det er en biokemisk graviditet? Men der er jo ikke noget jeg kan gøre andet end at vente og vente og vente og se hvad der sker....

Testerier dag II

Tog (selvfølgelig) en ny test i morges. Første test var i stykker, og gav ingen streger - hverken kontrol eller test streger! Så måtte mase tre dråber urin mere ud, efter at jeg jo ligesom havde tisset. Test nummer to viste to streger. Men jeg synes der gik lang tid før nummer to streg kom - over et minut tror jeg. Så nåede jo både at tænke at nu var løbet kørt igen og at måske testen i går var forkert. Men den kom altså, streg nummer 2. Og den kunne da efter 5 minutters tid klare en strakt arm. Og når man ser på den nu er man slet ikke i tvivl om at der er en streg. Men jeg føler mig langt fra overbevist! Tænker at tage endnu en test i morgen, og håber virkelig at stregen kommer både hurtigere og tydeligere frem! Ellers overvejer jeg seriøst om jeg skal plage mig til at få taget en blodprøve. Det skal man nemlig ikke have når man er i IUI behandling.

Jeg føler mig ikke spor gravid. Jeg synes ikke jeg har nogen symptomer af nogen art, andet end jeg er træt. Men som sagt før er der mange andre rigtig gode forklaringer på det. I følge mr. N er jeg dog ret så moody - hvilket jeg på ingen måde kan relatere til:) Men der er jo ikke andet at gøre ned at vente og se. Og jeg forsøger at sige til mig selv, at jeg jo ikke bliver mindre ked af det hvis det ikke går denne gang, uanset hvad jeg gør, så jeg kan ligeså godt glæde mig. Så det prøver jeg så på!

Testerier

Testdag er i morgen. Og jeg har ikke helt kunne finde ro, har været rastløs og debatteret frem og tilbage, om jeg nu skulle tisse på sådan en test eller ej. På den ene side, så vil jeg jo gerne bare vide svaret. Og på den anden side, så kan jeg slet ikke overskue at kigge på endnu en negativ test. Så i går aftes besluttede jeg mig for at teste her til morgen. Men da det blev morgen kunne jeg ikke mande mig op til en negativ test, og lod være. Nu sover min lille pige til middag og min test trang blev for stor! Så testet blev der på en svag middagsurin!

Og sørme om jeg ikke kan se en fin lille ekstra streg!!! Jeg har prøvet at uploade billedet men blogger vil ikke samarbejde. Jeg har hjertebanken, og er spændt, men også nervøs og synes det er temmelig angst provokerende. Jeg krydser mine rystende fingre for at stregerne bliver ved at blive der!!

Træt venten

Testdag nærmer sig med raske skridt. Og mit testmonster stikker sit store hoved frem. Jeg har mens lignende fornemmelser i underlivet sådan on-off. Og har på den ene side lyst til at teste så jeg bare kan få af vide, at den er negativ og så få det overstået. På den anden side, så ved jeg jo af erfaring, at en negativ test før tid ikke er ensbetydende med at løbet er kørt. Hold nu op hvor kan man blive træt af ventetid. Og primært så er jeg bare træt for tiden. Konstant og hele tiden træt. Underskud fra nattevagter og så har vores nætter båret præg af en lille pige der har haft lidt vågen tid sådan ca omkring kl 3 i mange, mange, mange nætter. Oftest falder hun i søvn igen når hun kommer ind i vores seng, men det der med at skulle have afbrudt søvn, have nattevagter hvor man ikke sover og så mere afbrudt søvn - det er altså ikke optimalt.

I går blev hun syg, min lille pige. Havde 39,0 hele dagen, og i dag det samme. Så vi er hjemme, hende og jeg. Kigger ud på sneen, som vi egentlig begge gerne ville ud i, men ingen af os har overskuddet til det. Ville ønske der kom nogle flere interessante ting på Ramasjang, når nu hele ens egen DVD kollektion bliver affærdiget af en pige, der mener hun har set det hele lidt for mange gange (hvilket hun nok også har).

Mere venten

Har testet Ovitrellen ud af kroppen i dag - eller det lyder som om, at jeg fysisk har drevet Ovitrellen ud af kroppen, og det har jeg jo ikke. Men tog en test, og den var bragende negativ! Så nu venter og venter jeg. Og håber er pludselig ikke eksisterende. Huden opfører sig som om den er PMS'et, og humøret stadig ligeså. Jeg håber det bare skyldes træthed, men jeg har mine tvivl! Eneste såkaldt "positive" symptom er at jeg synes min mave er enormt oppustet efter bare en enkelt bid mad. Og det kan man så bruge lang tid på at tænke over, om det nu skyldes det ene eller det andet. Nu må det gerne snart være den 12.12!!!

Brok!

Jeg sidder her med den paradoksale følelse af at tiden snegler sig afsted samtidig med at jeg slet ikke kan følge med! Jeg vågnede i morges og tænkte, jeg kan da lige tage en test. Og så tænkte jeg - nej der er kun 2 dage til testdag, så kan jeg ligeså godt vente. Indtil det gik op for mig at det IKKE er nu på onsdag der er testdag, men først næste onsdag! Jeg synes det er en forfærdelig lang venteperiode denne gang. Om det så er fordi håbet er lidt større, eller fordi jeg bare er træt af at vente, det ved jeg ikke helt. Men jeg synes det er vildt at der stadig er over 1 uge til testdag!!!

Og jeg er gnaven, rastløs, træt og i dårligt humør uden at vide hvorfor i dag. Jeg føler mig tyk og oppustet, og det giver mig sjovt nok kun lyst til at spise endnu mere usundt og begrave mig selv under en dyne med en pose slik ved min side. Jeg synes virkelig at mavedellen har fået sit eget liv det sidste stykke tid, uden at jeg egentlig synes jeg har gjort noget anderledes end jeg plejer. Mon det bare er alderen der er ved at trykke lidt på stofskiftet, så fedtfordelingen bliver anderledes? For vægten er umiddelbart rimeligt stationært. Eller også er det bare mig der har fået mere fokus på den der mavedelle og synes at den er helt forfærdelig og kan ses i alt mit tøj uanset hvad jeg gør.

Nej hvor jeg brokker mig! I morgen bliver forhåbentlig en bedre dag!!