Historier der vækker min lille naive, håbefulde pige, der tænker at en dag lykkes det da også for os på helt naturlig vis, dem har man jo hørt om, læst om men endnu har jeg aldrig mødt dem. Det vil sige lige indtil det vennepar jeg fortalte var gravide kom til middag i fredags. De fortalte først at de var i behandling da de var blevet gravide, og uden specialt mange detaljer. Det jeg dog kunne forstå var, at det havde været gennem det offentlige og private system i lang tid og hun blev gravid ved deres sidste IVF forsøg - ellers havde de sagt at nu var det slut. Så mange, mange års behandling lå bag dem. Og denne gang har de sørme da formået at blive gravide helt uden hjælp og planlægning! Heldigvis blev jeg til min egen store lettelse blot glade på deres vegne, og misundelsen er minimal. For jeg kan jo sagtens forstå at det er et mirakel i sig selv og gud, hvor jeg under dem det.
Et sted dybt i mig kommer der dog det evige, konstante pres op - hvorfor er det lige at vi ikke kan blive gravide helt selv? Vi burde jo ligesom kunne, der er jo intet i vejen med os og jeg blev gravid ved insemination. Det er jo næsten ingen hjælp at få - så hvorfor lykkes det ikke?? Jeg ved ikke om det er nemmere at acceptere man har behov for hjælp hvis man har en god grund til at man skal have den. Men jeg synes i hvert fald det er svært, at der ikke er nogen god forklaring. For så kommer der bare endnu flere tanker op om, at så er det jo nok noget jeg gør forkert. Så er det nok fordi vi ikke har nok s.e.x, eller fordi jeg ikke fik/får en o.r.gasme, eller fordi jeg spiste noget forkert, eller fordi jeg ikke fortjener det......
Men men, lige nu er jeg startet på Pergotime, CD4 i dag, scanning på mandag. Og så er det da selvfølgelig denne gang der er lykkens gang. Selvfølgelig er det da det!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar