onsdag den 29. december 2010

Træthed og lykke

Man bliver så træt, når ens lille pige
ikke vil sove, men hellere vil skrige
sutten bliver givet, pigen bliver vugget
hos forældrene der bliver sukket

Tårerne de knuser morens hjerte
er det mon på grund af en smerte?
Er der noget jeg ikke har set,
har jeg ej grundigt nok ledt?

Bleen bliver tjekket, skiftet på ny
til hvilke midler må vi så ty?
ammes, bøvses, gylp og gråd
vi fortsætter for længe ad den samme tråd!

Endelig er natten omme,
forældrenes blikke er trætte og tomme,
pigen hun kigger, smiler og ler,
lykkeligt man på hende ser.

Trætheden mærkes i hele kroppen,
man er slet ikke på toppen,
men et lille smil fra vores elskede pige,
så må trætheden for lykken vige.

1 kommentar:

  1. Hvor er det smukt! Sikke evner du har :-) Rigtig glaedelig jul til jer alle tre og godt nytaar.

    SvarSlet