fredag den 22. oktober 2010
Hvorfor?
Hvorfor skriger min dejlige lille pige, hver eneste gang hun skal slå en prut? Hvorfor er der ikke noget af det jeg gør der hjælper? Hvorfor kan jeg ikke finde ud af at trøste hende når hun har skreget en halv time klokken 5 om morgenen? Hvorfor har jeg endnu ikke lært at aflæse hendes signaler? Hvorfor føles det her mor-halløj til tider bare så overvældende svært? Hvorfor skælder jeg ud på min dejlige mand, når han bare prøver at hjælpe? Hvorfor har jeg udviklet mig til en rappenskralde, der skælder og smælder når tingene ikke bliver gjort på min måde? Hvorfor føler jeg mig alt for ofte som verdens dårligste mor, der bliver træt af sit ønskebarn når hun ikke kan trøste? Og verdens dårligste kone, og veninde og måske i det hele taget verdens dårligste person uden styr på noget som helst....
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ja det er benhårdt ind i mellem. Men trøst dig med at alle nye mødre føler sig frustrerede og når deres egen mur ind i mellem. Det er ikke lyserød lykke hele tiden. Men det bliver nemmere hen ad vejen, det gør det amar.....
SvarSlet