Tænk, så gik der 1 uge. 7 dage med vores lille vidunder af en pige, der bare bliver smukkere og smukkere som dagene går. Jeg synes det går okay herhjemme. Er overvældet, og følelserne springer frem og tilbage mellem yderste lykke og afgrundsdyb angst. Kærligheden vokser og sår dybe, lykkelige spor i mit indre. Aldrig havde jeg forestillet mig, at jeg kunne elske et andet lille menneske så højt! Når jeg lukker øjnene om aftenen inden jeg skal sove, så står hendes ansigtstræk printet ind på nethinden. Og nu er navnet kommet på plads, vores datter er så gudesmuk, hendes navn er Astrid.
Amningen går vist fint nok. I starten suttede hun konstant, op til 18 gange i døgnet, til tider i 45 min ad gangen! Så løb mælken til og nu er det lidt bedre. Igår blev det til 9 gange i alt. Sundhedsplejersken var her i går, og Astrid havde allerede taget på i vægt så hun nu er over sin fødselsvægt. Vægten var 3060g, men det var dog med body og ble på. Men dejligt at hun har taget på - vi har været lidt bekymrede fordi hun var så lille i forhold til, hvad vi havde regnet med. Men alting ser fint ud, og hun virker sund, rask og glad for det meste. Hun sover ca 3 timer i streg om natten de sidste par nætter, hvilket gør, at jeg synes overskuddet er rimeligt:)
Og ellers så er jeg nyforelsket - i Astrid og i mr. N. Han er bare fantastisk, ordner ALT det praktiske, handler, vasker, laver mad, og er så god sammen med Astrid, at det smelter mit hjerte. Mit hjerte svulmer af kærlighed lige nu til de to vigtigste mennesker i mit liv.
suk.... hvor er det bare skønt at høre, glæder os til at se billeder af den smukke pige...
SvarSletDejlit at høre i har det godt og at i er som nyforelsket - det er bare en fantastisk tid med en lille nyfødt :o) Suk...:o)
SvarSletÅh tillykke tillykke tillykke herfra! Sidder og græder rørte tårer over din fødselsberetning og det lille fine menneske, der nu er jeres lille pige! Hvor er det bare helt fantastisk, og det lyder som om det går vildt godt! Og dejligt med hvad der lyder som en god og gnidningsfri fødsel. Fedt!
SvarSletNyyyyd det, det er en FANTASTISK tid. Og tillykke igen!