Vores lille vidunder (og en lang fødselsberetning)

Den 3. august kl 06.35 fandt vores lille, fantastiske babypige sin vej til verden:) 50 cm og 2700 g, så noget mindre end vi havde regnet med, men fuldkommen perfekt og vidunderlig:)

Det startede mandag den 2. august, jeg var sammen med min bedste veninde, hendes mand og min lille gudson. Vi var ude at sejle og hyggede. I løbet af dagen kom der flere plukkeveer end jeg normalt havde, og de nev også lidt - ikke noget jeg ikke havde prøvet før, men bare hyppigere end tidligere. Omkring kl 20 siger S om ikke de kommer ret hyppigt, og vil få sjov tage tid på dem. Det viser sig at de kommer regelmæssigt med 8 min interval. Hun er helt oppe at køre over det. Vi tager hjem til en anden veninde et kort smut kl halv ti om aftenen og hygger der, hvor regelmæssigheden fortsætter. Plukkeveerne kan mærkes, men jeg kan sagtens tale og gå uden problemer og synes ikke de gør ondt. Begge mine veninder er nu helt oppe at køre, mens jeg selv tænker, at måske er det noget. Men jeg kan ikke rigtigt overskue at tro på det helt store, for så bare at finde ud af, at det går i sig selv igen når jeg kommer hjem og sover. Så jeg er temmelig tilbageholdende.

Kommer hjem halv tolv om aftenen og er faktisk sindsygt træt. Prøver at sove, tager to panodiler. Først virker det som om der går lidt længere mellem plukkeveerne nu - op til 12 min, og jeg skriver til mine veninder, at de roligt kan lægge sig til at sove, for jeg tror det går i sig selv igen. En halv time senere kommer de dog igen, nu med 7 min mellemrum, og omkring kl 1 om natten har de i en halv times tid bidt så meget at jeg må bruge vejrtrækningen til hjælp for at håndtere dem. Jeg ringer til mr. N der selvfølgelig var på døgnvagt denne mandag og siger, at han må gerne begynde at køre hjemad. Han skulle dog lige ordne en del ting, så han ringer kl kvart i to og siger at nu kører han og han er der om ca 1 time. Her bliver jeg lidt presset - for lige efter jeg havde ringet til ham begyndte veerne (som jeg nu synes de skal kaldes fra dette tidspunkt) at komme med 3-4 minutters interval. Jeg siger til ham, at han skal køre forsigtigt men han behøver ikke at køre langsomt!

Veerne bider re godt synes jeg, men har det fint i ve-pausen. Får lagt ting frem tasken til både babypigen og jeg. Kl 2 tager jeg et bad, hvilket er himmelsk og jeg står derinde i lang tid - har også overskud til lige at barbere ben:) Mr. N er hjemme kl kvart i tre, der synes jeg veerne har bidt rigtigt godt den sidste times tid og de kommer stadig med 3-4 min interval. Mr. N ringer til fødegangen, de synes det lyder stille og roligt, men jeg vil gerne ind og vurderes, for jeg tænker for mig selv, at hvis der ikke er sket noget så skal jeg have noget smertestillende, for ellers kan jeg ikke klare det!

Vi ankommer til fødegangen kvart over tre ca. Bliver hilst velkommen, der skal køres en CTG og blodtrykket skal måles. Er 3 cm åben og ingen livmoderhals. Mit BT er lidt for højt, så jeg skal lige ligge der lidt endnu. Får meget kvalme, kaster op, hvilket hjælper. BT falder rimeligt men er stadig lidt højt. Pludselig går vandet i en stor skylle, jordemoderen mærker igen og siger 3-4 cm åben, kl er omkring halv fire-fire om morgenen. Hun siger, at hun synes det ligner nogle gode veer og at når nu vandet er gået, så synes hun vi skal blive. Vi kommer ind på en fødestue, jeg husker at spørge om klyx og får dette.

Herefter synes jeg tingene begynder at stå noget uklart. Jeg var overrasket over, hvor kort tid er var mellem veerne, jeg havde regnet med flere pauser. Men de kommer rullende hele tiden, jeg tror der er max 2 min imellem dem. Vi skifter jordemoder midt i det hele og møder Lise. Jeg bruger vejrtækningen, står lænet ind over fødelejet med en stor sækkestol som jeg læner mig op ad. Bevæger bækkenet og tager dybe vejrtrækningerne, men det gør bare så hamrende ondt. Jeg ved faktisk ikke om mr. N og jordemoderen taler sammen, jeg er helt inde i min egen lille verden og bemærker ikke meget andet end smerten og så mr. N's hænder der holder på min lænd. Efter 1½ times tid siger jeg, at nu kan jeg ikke mere. Jeg er udmattet og smerterne er så voldsomme jeg ved ikke hvad ejg skal gøre. Jeg kan ikke længere styre dem med vejrtrækningen - har forsøgt med lattergas men det hjælper ikke på smerten og gøre mig bare utilpas og får mig til at have endnu mere kvalme og kaste op. Lise siger, hun lige vil mærke efter - og informerer mig så om at jeg nu er 8 cm åben!

Jeg ved bagefter at der så går ca ½ time mere, men det føles som om det er en evighed. Smerterne ruller ind over mig, jeg er ved at være desperat - og pludselig kommer der den her fornemmelse af, at det presser og jeg skal på toilettet. Lise mærker efter igen - 10 cm åben 2-2½ time efter vi kom ind!! Jeg får lov at presse - i starten har Lise fingrene inde, da hovedet skal hjælpes forbi symfysen, det er virkeligt ubehageligt synes jeg. De første pressegange synes jeg ikke rigtigt at jeg har nogen pressetrang, men jeg prøver at arbejde og presse. Og så pludselig kommer trangen samtidig med smerten, på den ene side føler jeg at mit underliv er ved at sprænge på den anden side har jeg bare lyst til at presse igennem. Fra jeg får lov at presse første gang og til hun er ude går der 35 minutter!!

Og så er hun der pludselig:) Ca. et sekund efter hun er kommet ud tager hun en kæmpe mundfuld luft og skriger på livet løs:) Hun er bare helt fuldkommen perfekt:) Jeg er så hamrende lykkelig at jeg bare smiler over hele hovedet. Tænk sig at vores lille vidunder er kommet til verden. Jeg synes fødslen gik temmelig stærkt, derfor det store behov for at skrive detaljerne ned. Jeg har det lidt som om jeg blev tabt på vejen fordi det gik så stærkt. Men nu er hun her - vi har det alle 3 godt:) Nu vil jeg skynde mig ind og sove lidt mens jeg kan..