Arbejdslivet

Idag er jeg startet på arbejde.. Altså det første "rigtige" arbejde som færdiguddannet. Igår sad jeg på sofaen og blev helt overvældet over, at det var sidste dag som studerende med fri disponering over min egen tid. Jeg kan aldrig igen slukke vækkeuret og tænke: "nej idag gider jeg bare ikke"..
Tilgengæld så glæder jeg mig til at komme igang med arbejdet, jeg glæder mig til alle de udfordringer jeg skal møde og jeg glæder mig til at skulle lære at bruge min viden i praksis. Og så må jeg forsøge at nøjes med at tænke nogle dage frem i stedet for at tænke hele arbejdslivet frem og hvor mange dages arbejde det er, og hvor mange dage det betyder, at jeg skal tidligt op og afsted selvom jeg ikke altid gider.. For i det store og hele så glæder jeg mig over at være nået hertil, og jeg glæder mig til, at den fritid jeg har tilgengæld ikke behøver at være strøet med dårlig samvittighed over ikke at læse! Det bliver skønt:)

Jeg tog de sidste Pergotime i lørdags. Ved ikke om det er fordi vi er gået igang med behandling at jeg har været lidt ustabil eller om pillerne virkelig kan spille en rolle. Har bare været et pendul her i weekenden rent humørmæssigt. Men igår og idag har pendulet heldigvis stået på positivt, og jeg har været fuld af overskud. Prøver at holde fast i dette og alle de positive tanker jeg nu kan få ud af situationen. Som f.eks. at sætte pris på at lære min mr. N bedre at kende, at nyde hvad vi har sammen og at virkelig sætte pris på den dag jeg bliver gravid, hvor fantastisk et mirakel det er.. For selvfølgelig sker det også for os en dag!

På torsdag er det scanningsdag. Er spændt på at se, hvad det bringer!