Venten

.... Jeg venter! Og er fyldt med modstridende følelser. Det ene øjeblik kan jeg se de to streger for mig, kan mærke glæden, har planlagt hvornår og hvordan det skal fortælles, og er så tæt på at jeg slet ikke kan forestille mig andet end det er rigtigt... Og så.. Det næste øjeblik tænker jeg, at jeg ikke tror på det, at jeg ikke synes jeg har nogen som helst symptomer på, at det skulle lykkes denne gang... Suk.. Jeg venter...