Et stort, fedt, grimt monster boende i min mave. Det har lange, tynde, grimme fingre som det bruger til at grave alle de grimme følelser frem med. Det finder de grimmeste og tarveligste sider frem, fylder mig med misundelse, tomhed, sorg.. Det gør min krop tung og ugidelig, den fjerner alt mit håb! Jeg forsøger at stille det tilfreds, prøver først at anerkende at dette også er sider af mig og prøver at sige, at det er helt okay at have det sådan. Men monsteret graver bare videre indtil de grimme følelser er så overvældende, at jeg kun ser gravide maver, barnevogne og lykke hos dem der triller dem. Jeg kan ikke længere se de mørke rander under øjnene på forældrene, jeg kan ikke se dem der skændes og går fra hinanden, jeg kan ikke se udmattelsen, og jeg kan ikke se den lykke der faktisk bor hos mig selv.. Herefter forsøger jeg at dulme monsteret med chokolade, så det ikke længere kan mærkes i maven på mig, så det bliver så mæt at det ikke har energi til at finde flere grimme ting frem. Men det er blot en kortvarig fred..
Om lidt for monsteret endnu mere at grave frem.... Barselsbesøget venter!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar