lørdag den 29. december 2012

6+3

Trætheden kom snigende omkring juleaften, og nu er jeg bare træt konstant. Uanset om jeg ingenting laver eller masser af ting laver, så er kroppen bare tung og træt og hovedet ligeså. Jeg har de sidste 4-5 dage desuden haft noget utilpashed/let kvalme. Det er der døgnet rundt, sidder lige i maven og lidt som sure opstød. Det gør at jeg absolut ikke har lyst til noget som helst mad. Tilgengæld så ved jeg efterhånden også at kvalmen er værre når jeg er sulten. Det er altså en dårlig kombi! Men okay, ingen bræk, så ingen brok:)

Til trods for at der er kommet de flere symptomer, så er jeg stadig nervøs for scanning. Fortsat nervøs for om der er liv, om vi virkelig har lov at være så heldige at det er vores tur nu.

Oveni melder der sig også tanker om hvordan vi klarer to børn, hvordan jeg skal få tid til at hygge med min dejlige A når der er en lille ny, og en på forhånd dårlig samvittighed. Jeg ved ikke helt hvor de kommer fra de her tanker, for jeg troede da jeg havde været dem igennem i ventetiden på barn nummer 2. Men åbenbart ikke nok! Nu er der ikke sålænge til scanning som der har været, og jeg krydser fingre for at det går godt!!

fredag den 21. december 2012

Juleglæder

Her sker ikke så meget. Jeg arbejder, venter, arbejder og venter. Jeg synes fortsat ikke det vrimler med symptomer, og når jeg laver noget kan jeg helt glemme jeg er gravid. Men jeg er da oppustet om aftenen, har til tider lidt ømme b.ryst.vorter sådan on-off, min lugtesans er helt klart skærpet, jeg er mere grådlabil end vanligt og måske, måske ikke lidt mere træt.

Lige nu er jeg kommet hjem fra en ellers ok stille og rolig nattevagt, har sovet to timer, og er helt rundt på gulvet med mega træthed og lidt kvalme. Men det kan jeg altså også godt have på andre tidspunkter, hvor jeg ikke er gravid! Jeg tog tilgengæld en test mere - i dag efter nattevagt, dvs ikke på morgenurin. Teststregen dukker op inden det lyserøde har bevæget sig hende til kontrol stregen, og den kommer ligeså hurtigt og tydeligt som kontrol stregen gør. Så på testene går det da den rigtige vej!

Jeg håber virkelig at der er et fint hjerteblink, at at tingene går lige som de skal. På den ene side er det kommet totalt bag på mig, at det er juleaften om 3 dage. På den anden side er der længe, længe til!

A er tilgengæld helt fantastisk at dele juleglæde med i år. Hun danser rundt om vores træ mens hun synger, hun spørger konstant om julemanden har været der med en gave til hende, hun elsker "Julemandens lille lærling", hun har selv pyntet træet herhjemme. Og jeg kan faktisk ikke helt vente med at hygge med hende juleaften, trisse rundt og gøre klar, åbne lidt gaver i løbet af dagen, og danse om juletræ. Det er lang tid siden jeg har glædet mig sådan til jul, men jeg glæder mig sådan til at se hende opleve det hele:)

tirsdag den 18. december 2012

Gravid til det modsatte er bevist!

Kunne ikke få de samme slags test som jeg indtil videre har brugt da jeg var i matas i går. Så nu er det en anden slags. Men streg nummer to kom indenfor de første 10 sekunder, var meget tydelig efter et minut og efter 1½ lige så tydelig som kontrol stregen.

Jeg kan mærke humøret svinger meget. Jeg er temmelig grådlabil og græder over alle de platteste ting - lidt problematisk i juletiden, hvor der køres tykt på i TV med søde juleting. Eller forfærdelige ting, som gør at folk ikke får holdt jul! Op og ned kører humøret, og lunten kan godt være temmelig kort. Selv overfor min lille elskede A, som bare er så sindsygt stædig og ikke lige gider det hun bliver bedt om for tiden. Og så tuder jeg igen bagefter, fordi jeg føler mig som den dårligste mor i verden. Tænker der må være bare lidt hormoner i spil, for at jeg kan blive så uligevægtig!!

Kropsmæssigt synes jeg ikke der er det store at komme efter. Lige i går og i morges havde jeg ømme b.ryst.v.orter. Ved ikke om jeg er mere træt end vanligt. Det synes jeg egentlig ikke jeg er.

Den 3. januar er tid til scanning. Jeg venter i spænding, håber virkelig der er liv derinde! Så indtil videre er jeg vel gravid, indtil det modsatte er bevist! Havde vist ikke forestillet mig, at jeg ville have tid til at tænke helt så meget over det denne gang. Men det lykkes mig at skrabe temmelig mange timers "obsessing" sammen i løbet af en dag:):) Hjælper selvfølgelig heller ikke at have fridage:)

fredag den 14. december 2012

Op og ned

Det går op og ned, frem og tilbage. I morges var testen hurtigere positiv end tidligere, og stregen måske lidt tydeligere. Nu er jeg så småt på vej på nattevagt. Så i morgen er det udelukket at teste på morgenurin, hvorfor der ikke bliver testet. Og jeg har heller ikke flere teste hjemme. Søndag har jeg fødselsdag og planer for hele dagen. Mandag har jeg nok ikke nået at købe nogle teste endnu, så nu bliver der lidt pause i det her tisseri. Så måske en ny test i starten af næste uge. Og indtil da forsøger jeg at bevare håbet og troen på, at måske vi har lov at være heldige denne gang. Lige nu føles den 3. januar meget, meget langt væk!!

torsdag den 13. december 2012

Bio?

Synes ikke det går i den rigtige retning. Testen i morges var næsten fire min om at blive positiv. Og jeg synes stregen så mindre tydelig ud i dag. Og det var helt bestemt på morgenurin! Jeg synes det er frustrerende. Gider ikke mere ventetid!! Der er stadig ikke nogen graviditets symptomer, men på den positive side heller ikke nogen tegn til at mens er på vej. Jeg tænker mest af alt om det er en biokemisk graviditet? Men der er jo ikke noget jeg kan gøre andet end at vente og vente og vente og se hvad der sker....

onsdag den 12. december 2012

Testerier dag II

Tog (selvfølgelig) en ny test i morges. Første test var i stykker, og gav ingen streger - hverken kontrol eller test streger! Så måtte mase tre dråber urin mere ud, efter at jeg jo ligesom havde tisset. Test nummer to viste to streger. Men jeg synes der gik lang tid før nummer to streg kom - over et minut tror jeg. Så nåede jo både at tænke at nu var løbet kørt igen og at måske testen i går var forkert. Men den kom altså, streg nummer 2. Og den kunne da efter 5 minutters tid klare en strakt arm. Og når man ser på den nu er man slet ikke i tvivl om at der er en streg. Men jeg føler mig langt fra overbevist! Tænker at tage endnu en test i morgen, og håber virkelig at stregen kommer både hurtigere og tydeligere frem! Ellers overvejer jeg seriøst om jeg skal plage mig til at få taget en blodprøve. Det skal man nemlig ikke have når man er i IUI behandling.

Jeg føler mig ikke spor gravid. Jeg synes ikke jeg har nogen symptomer af nogen art, andet end jeg er træt. Men som sagt før er der mange andre rigtig gode forklaringer på det. I følge mr. N er jeg dog ret så moody - hvilket jeg på ingen måde kan relatere til:) Men der er jo ikke andet at gøre ned at vente og se. Og jeg forsøger at sige til mig selv, at jeg jo ikke bliver mindre ked af det hvis det ikke går denne gang, uanset hvad jeg gør, så jeg kan ligeså godt glæde mig. Så det prøver jeg så på!

tirsdag den 11. december 2012

Testerier

Testdag er i morgen. Og jeg har ikke helt kunne finde ro, har været rastløs og debatteret frem og tilbage, om jeg nu skulle tisse på sådan en test eller ej. På den ene side, så vil jeg jo gerne bare vide svaret. Og på den anden side, så kan jeg slet ikke overskue at kigge på endnu en negativ test. Så i går aftes besluttede jeg mig for at teste her til morgen. Men da det blev morgen kunne jeg ikke mande mig op til en negativ test, og lod være. Nu sover min lille pige til middag og min test trang blev for stor! Så testet blev der på en svag middagsurin!

Og sørme om jeg ikke kan se en fin lille ekstra streg!!! Jeg har prøvet at uploade billedet men blogger vil ikke samarbejde. Jeg har hjertebanken, og er spændt, men også nervøs og synes det er temmelig angst provokerende. Jeg krydser mine rystende fingre for at stregerne bliver ved at blive der!!