Et andet sted

Her er lidt stille. Jeg er startet på Pergotime igen som vanligt, vanlig dosis. Skal scannes allerede på dag 9 fordi CD10 og CD11 er i weekenden, og CD12 samt CD13 er jeg ikke hjemme. Så satser på, at scanning er fin og jeg kan tage Pregnyl og være klar til IUI på dag 14.

Prøver at holde fast i de positive tanker, men er egentlig bare utålmodig og frustreret. Var så heldig at det var Svend "himself" der scannede og lavede insemination sidste gang. Havde en lille snak med ham om, hvad der ville ske hvis ikke det lykkes i den omgang (hvilket det jo altså ikke gjorde). Han sagde, at han var helt sikker på jeg nok skal blive gravid, at alting så fint ud og jeg skulle tro på det, for han var sikker. Det gav mig enormt meget energi sidste cyklus, og gjorde at jeg ikke tænkte så meget over tingene. Men nu mangler jeg lige sådan en peptalk igen...

Ellers går det stille og roligt. Søger jobs, venter på svar, venter på samtaler og vil gerne snart have noget afklaring. Min hjerne er ikke helt tilstede i noget af det jeg beskæftiger mig med for tiden, særligt ikke behandlingsmæssigt. Jeg glemmer mine piller, hvilket aldrig er sket før. Men men... mon ikke det går alligevel?

CD1

I går var test dag med et styks negativ test. Alligevel lever der et hemmeligt lille håb for der er ømme brystvorter, hvilket jeg aldrig før har prøvet medmindre jeg var gravid. Men i dag starter vi forfra...

Sidder her med ømme b.rystvorter som startede i går aftes. Og en totalt
negativ test i dag. Hvad kan jeg så bruge ømhed til?

Scanning og jobsamtale

Scannings dag på mandag. Har en lidt travl dag lige den dag. Kommer hjem fra nattevagt, skal til jobsamtale og så til scanning. Håber jeg får sovet bare lidt på vagten, men tror desværre ikke jeg skal regne med det. Søndag nattevagter er bare altid travle! Er spændt på jobsamtale, ved ikke helt hvad jeg skal forvente mig, om jeg skal have noget med... Satser på at adrenalin og nervøsitet holder mig vågen og frisk nok til samtalen, så jeg ikke bare sidder og giver et dårligt indtryk fordi jeg næsten ikke kan tænke af træthed!

Rend og hop

Den der stemme den kan bare f*cke af. Mens kom til morgen. Og jeg er mest af alt pisse sur. På min latterlige krop der ikke kan finde ud af at gøre som den skal og på mit endnu mere latterlige hoved der kan vælge at tro at kroppen er gravid når testen er negativ. Rend og hop!!!!

Mærkelige overbevisninger

Jeg kan simpelthen ikke forklare hvad det er der sker. Men et eller andet sted i mit hoved sidder der en stemme, som er fuldkommen overbevist om, at jeg er gravid. Og jeg ved ikke, hvad katten den stemme baserer det på. Der var absolut ingen tegn på den test, der blev taget i formiddags. Men der er nogle niv/jag i mit underliv og engang imellem et stik i brystet, og tilsyneladende så har stemmen ikke brug for mere, førend den er overbevist. Og jeg er skræmt fra vid og sans, for jeg frygter skuffelsen. Jeg frygter, at testen på lørdag er præcis ligeså negativ som den fra i dag. Og jeg ved på forhånd slet ikke, hvad jeg skal gøre af mig selv....

Drømme og testerier

Drømte jeg var gravid i nat. Jeg var til NF scanning og vi kunne vildt tydeligt se ansigtet på vores lille smukke baby der lå derinde og havde det godt. Den havde godt nok noget vand mellem kraniet og hovedbunden, men det var jo bare fordi jeg havde fået steroid kur de første 8 uger af graviditeten!!! Og det betød ingenting....
Næste drøm var mere blot en føleles. Det var følelsen af, hvordan brysterne kan spænde og prikke når mælken løb til.

Ensbetydende med at jeg her til morgen var helt overbevist om, at denne gang selvfølgelig er den gang hvor det lykkes. Særligt fordi jeg, hvis jeg skal være helt ærlig, har haft en god fornemmelse fra starten af. Baseret på det faktum at vi faktisk også sådan var rigtig sammen på den der måde det er meningen man skal lave børn sammen på. Både to dage før og på selve IUI dagen. Så med spænding i maven tog jeg for lige tre minutter siden en test... Negativ!

 Imorgen er det to uger siden IUI, så lørdag er officiel testdag. Og jeg får flashback - for præcis samme situation stod jeg i for snart tre år siden. Se her.. Jeg håber, håber, håber blot på at udfaldet denne gang er den samme som sidst.
Jeg er faktisk lidt angst overfor det hele, for lige nu føler jeg mig så optimistisk at man skulle tro det ikke var en negativ test jeg lige havde stået og kigget på. Jeg synes nogle gange at det blot bliver længere og længere at falde!