Her er lidt stille. Jeg er startet på Pergotime igen som vanligt, vanlig dosis. Skal scannes allerede på dag 9 fordi CD10 og CD11 er i weekenden, og CD12 samt CD13 er jeg ikke hjemme. Så satser på, at scanning er fin og jeg kan tage Pregnyl og være klar til IUI på dag 14.
Prøver at holde fast i de positive tanker, men er egentlig bare utålmodig og frustreret. Var så heldig at det var Svend "himself" der scannede og lavede insemination sidste gang. Havde en lille snak med ham om, hvad der ville ske hvis ikke det lykkes i den omgang (hvilket det jo altså ikke gjorde). Han sagde, at han var helt sikker på jeg nok skal blive gravid, at alting så fint ud og jeg skulle tro på det, for han var sikker. Det gav mig enormt meget energi sidste cyklus, og gjorde at jeg ikke tænkte så meget over tingene. Men nu mangler jeg lige sådan en peptalk igen...
Ellers går det stille og roligt. Søger jobs, venter på svar, venter på samtaler og vil gerne snart have noget afklaring. Min hjerne er ikke helt tilstede i noget af det jeg beskæftiger mig med for tiden, særligt ikke behandlingsmæssigt. Jeg glemmer mine piller, hvilket aldrig er sket før. Men men... mon ikke det går alligevel?
Af en eller anden grund har jeg svært ved at få lov til at kommentere her, så der er en del indlæg, der er forsvundet, som jeg havde skrevet til dig. Æv.
SvarSletJeg kender alt til frustrationen og til at gå frem og tilbage mellem frustration og håbløshed og så håb. Alt det, man kan komme af betydning i de lægers ord, det er altså helt vildt.
Jeg håber du har modet tilbage, jeg er altså ret sikker på det kommer til jer, du har jo en god "statistik", heldigvis.