20 uger i dag, halvvejs igennem. Og var til MD scanning i dag, som viser en sund og rask lille dreng i maven! Er helt forbløffet over at der kan være en dreng derinde:) Men glædeligt overrasket.
Synes ellers det går rimeligt godt, hvilket jo altid er nemt at sige efter 6 dages ferie. Er blevet sygemeldt fra mine nattevagter efter at jeg allerede i uge 16+ begyndte at have rigtigt mange plukkeveer. Havde en rigtig travl vagt og dagen efter havde jeg nærmest konstant plukkeveer, medmindre jeg lå helt bom stille. Men bare jeg rejste mig op eller sad på en stol var maven helt spændt. Så ved 1. jordemoder besøg i uge 18+4 kiggede hun blot på mig og sagde, hvad tror du selv jeg siger nu? Jeg føler mig som en stor belastning, og slet ikke rigtigt i stand til at acceptere at det er sådan det er, samtidig med jeg er lidt lettet over ikke at skulle være helt bombet i flere dage efter hver nattevagt!
Jeg har desuden fået mig nogle ømme baller og lænd, særligt hvis jeg går for længe ad gangen eller bare i normalt tempo i ca 100 meter. Det er vildt belastende, for det passer ikke rigtigt til mit temperament st skulle slentre alle vegne. Men der er kontant afregning når jeg får lavet for meget i form af kraftige smertee i lænden og ned i ballerne, og til tider også foran. Desuden får jeg også væsentlig flere plukkeveer! Så det er ikke meget motion jeg får for tiden. Tænker jeg vil i gang med at svømme, men skal lige tage mig sammen. Savner lidt en svømme buddie der kan lokke mig afsted:)
Inden påske havde vi en lille syg pige med 40 i feber i 5 dage. Nej hvor var hun sølle! Vågnede konstant, sov max 1 time ad gangen om natten og havde det bare rigtigt dårligt. Og vi var to meget trætte forældre. Jeg må indrømme at tanken om en lille baby der skriger, skal ammes og vågner konstant lige pludselig blev lidt skræmmende. Og mine tanker kredser meget om, hvordan jeg skal få tid nok til begge to, hvordan jeg stadig gerne vil kunne være der for A, og hvordan vi skal få tingenen til at hænge sammen herhjemme. Men jeg tænker, at det vel er meget normalt når det er nummer 2 man venter?
tirsdag den 2. april 2013
torsdag den 7. marts 2013
16+2
Vi overlevede en ferie til Lalandia:) Og havde faktisk en rigtig hyggelig tur. Stedet levede op til samtlige af mine fordomme, men det viste sig jo at være fuldkommen lige meget for A havde en fest. Og så havde vi det også:) Det var simpelthen fantastisk at se hende i vandet, hun elsker det bare. Og var helt med på at vi skulle i svømmehallen hver dag og helst hele tiden! En af aftenerne var vi ude at spise, buffet mad som var rimeligt fint. Ikke nogen særligt romantisk restaurant, men der var et legerum, hvor A kunne sidde, hvilket resulterede i at vi faktisk sad næsten 1½ time over maden og spiste samtidig med at vi havde tid til at føre en helt almindelig samtale. Det var jo et mirakel i sig selv:)
Nu er ferien ovre og hverdagen i gang igen. Jeg synes trætheden er lidt mindre overvældende. Nattevagterne slår stadig benene væk under mig dagen efter, men jeg er hurtigere ovre dem end før. Tilgengæld havde jeg ekstremt mange plukkeveer efter min sidste nattevagt. Det spændte og spændte, så det var ubehageligt, og det kom uanset om jeg blot sad på en stol. det eneste der fik dem væk var at komme helt ned at ligge stille i længere tide. Knap så nemt med en 2½ årig i huset! Jeg er spændt på, om det er sådan det bare skal være fra nu af, eller om det var et tilfælde. Der var ikke så mange plukkeveer på selve nattevagten, eller også havde jeg bare for travlt til at registrere dem! Skal tiljordemoder i slutningen af marts og tænker lige at tage en snak med hende om, hvor meget der er er ok.
Ellers synes jeg maver vokser ligeså stille og roligt. Er begyndt at mærke de første små spark. Føles mere indvendigt end jeg husker det med A. Går ind i maven eller ned mod underlivet, men er efterhånden temmelig sikker på det er baby der siger hej. A taler meget om baby i maven i perioder, og vi læser bøger om hvad der sker i mors mave. Det er godt nok hyggeligt:)
Nu er ferien ovre og hverdagen i gang igen. Jeg synes trætheden er lidt mindre overvældende. Nattevagterne slår stadig benene væk under mig dagen efter, men jeg er hurtigere ovre dem end før. Tilgengæld havde jeg ekstremt mange plukkeveer efter min sidste nattevagt. Det spændte og spændte, så det var ubehageligt, og det kom uanset om jeg blot sad på en stol. det eneste der fik dem væk var at komme helt ned at ligge stille i længere tide. Knap så nemt med en 2½ årig i huset! Jeg er spændt på, om det er sådan det bare skal være fra nu af, eller om det var et tilfælde. Der var ikke så mange plukkeveer på selve nattevagten, eller også havde jeg bare for travlt til at registrere dem! Skal tiljordemoder i slutningen af marts og tænker lige at tage en snak med hende om, hvor meget der er er ok.
Ellers synes jeg maver vokser ligeså stille og roligt. Er begyndt at mærke de første små spark. Føles mere indvendigt end jeg husker det med A. Går ind i maven eller ned mod underlivet, men er efterhånden temmelig sikker på det er baby der siger hej. A taler meget om baby i maven i perioder, og vi læser bøger om hvad der sker i mors mave. Det er godt nok hyggeligt:)
fredag den 22. februar 2013
Uge 14 og vinterferie
Tiden går og maven begynder så småt at vise sig. Bukserne strammer så jeg er hoppet i graviditets tøjet allerede. Jeg har stadig en lille gnavende frygt for, at noget går galt, stadig svært ved at tro på at der ligger en lille levende baby derinde. Jeg ved ikke helt hvad der skal få mig overbevist, andet end tiden forhåbentlig. Frygten kommer særligt fra, at jeg synes den lille lå så utrolig stille til scanning! Tror jeg må ud at købe batterier til min Angel Sound, den brugte jeg også en del med A, forhåbentlig kan den virke beroligende igen.
I dag går vi på 1 uges ferie. Den skal fejres med fastelavnsfest i morgen, og så har vi hoppet ud i mit alletiders mareridt og bestilt en tur til Lalandia!!! Jeg forsøger at pakke alle mine fordomme langt, langt væk, og tænker for mig selv, at A formentlig vil synes det er rigtig sjovt. Og hvis hun har det sjovt, så har vi det jo også sjovt. Og så er det bare lidt nemmere, med en lille hytte, hvor der er mulighed for at vi kan sidde om aftenen og tale sammen uden konstant forstyrre hende i sin søvn. Og jeg må vel acceptere på et eller andet tidspunkt, at vi er blevet en børnefamilie, hvor sådan nogen ting bare nogen gange er nemmere. Men når A er blevet lidt større - og vi er blevet lidt rigere - så skal vi altså på road trip i New Zealand. Det er min store drøm at komme tilbage dertil, og jeg forestiller med en autocamper, solskin, vand og fantastisk smuk udsigt, og så bare os der triller rundt og hygger, krammer og leger.... Men so far så bliver det altså i Lalandia det sker!
I dag går vi på 1 uges ferie. Den skal fejres med fastelavnsfest i morgen, og så har vi hoppet ud i mit alletiders mareridt og bestilt en tur til Lalandia!!! Jeg forsøger at pakke alle mine fordomme langt, langt væk, og tænker for mig selv, at A formentlig vil synes det er rigtig sjovt. Og hvis hun har det sjovt, så har vi det jo også sjovt. Og så er det bare lidt nemmere, med en lille hytte, hvor der er mulighed for at vi kan sidde om aftenen og tale sammen uden konstant forstyrre hende i sin søvn. Og jeg må vel acceptere på et eller andet tidspunkt, at vi er blevet en børnefamilie, hvor sådan nogen ting bare nogen gange er nemmere. Men når A er blevet lidt større - og vi er blevet lidt rigere - så skal vi altså på road trip i New Zealand. Det er min store drøm at komme tilbage dertil, og jeg forestiller med en autocamper, solskin, vand og fantastisk smuk udsigt, og så bare os der triller rundt og hygger, krammer og leger.... Men so far så bliver det altså i Lalandia det sker!
torsdag den 14. februar 2013
NF scanning
Nakkefoldsscanning gik rigtig fint. Et styks levende lille myr, der dog var noget mere stille til scanning end A nogensinde var. Det var en meget hurtig og ikke særlig meddelsom scanningsdame, der næsten hele tiden bevægede ultralydshovedet så det var svært at nå at se den lille rigtigt. Men risikoen var lille, 1:11.000, så det var jo dejligt. Termin nu sat til 20.8.13!
Ellers går tingene stille og roligt derud af. Der er fortsat masser af arbejde for os begge, og jeg synes ikke rigtigt trætheden vil slippe sit tag i mig. Efter nattevagter er der en fortsat lidt trætheds kvalme, lidt nedsat appetit, og som noget nyt lidt spændinger i maven. Ved ikke om det virkelig kan være plukkeveer allerede? Det føles lidt sådan, den der knugende fornemmelse, men alligevel lidt mere uspecifikt end det jeg ellers husker. Næste scanning er den 2.4, jordemoder engang i slutningen af marts. Er så småt begyndt at fortælle det rundt omkring nu - har fortalt det mere officielt på arbejde, og der er også lidt flere veninder der får det af vide i løbet af ugen.
Ellers går tingene stille og roligt derud af. Der er fortsat masser af arbejde for os begge, og jeg synes ikke rigtigt trætheden vil slippe sit tag i mig. Efter nattevagter er der en fortsat lidt trætheds kvalme, lidt nedsat appetit, og som noget nyt lidt spændinger i maven. Ved ikke om det virkelig kan være plukkeveer allerede? Det føles lidt sådan, den der knugende fornemmelse, men alligevel lidt mere uspecifikt end det jeg ellers husker. Næste scanning er den 2.4, jordemoder engang i slutningen af marts. Er så småt begyndt at fortælle det rundt omkring nu - har fortalt det mere officielt på arbejde, og der er også lidt flere veninder der får det af vide i løbet af ugen.
onsdag den 6. februar 2013
12+0
12+0 i dag, og fortsat lige uvirkeligt. Den sidste uge har været præget af tragiske oplevelser på arbejde, og en syg lille pige herhjemme. Trætheden har været overvældende, A er en lille pjevset pige fortsat, der er ked af det når man afleverer hende, og hvis verden går itu over de mindste små ting. Så der har ikke været meget tid til at tænke på den lille, der forhåbentlig ligger derinde og har det godt. Om 6 dage er det tid til NF. Ligesom sidst er jeg lige nu primært bekymret for om der overhovedet er liv. Tankerne om, hvad vi gør hvis NF kommer ud med dårlige odds ligger der selvfølgelig også, men de kan ikke rigtig komme op til overfladen for de kræver at jeg tror på, at den lille er levende. Og det er fortsat lidt svært.
Men kroppen gør ellers sit bedste. B.rysterne er blevet større og tunge, maven vokser og er faktisk lidt svær at skjule - særligt når jeg nærmer mig eftermiddagen. Jeg er stadig træt, synes stadig ting lugter helt ekstremt voldsomt, måske lidt mere kortluntet.
Vi har fortalt vores familier det, faktisk allerede efter den første scanning, og en enkelt veninde har fået det fa vide, men ellers vil jeg gerne lige have NF overstået. Der er dog et par stykker der har gættet det på arbejde, fordi jeg har en tendens til at blive svimmel og utilpas på nattevagterne. Og så har min chef fået det af vide, da jeg denne måned er hårdt presset med nattevagter og derfor har måtte bede om fri i dagtiden så jeg har tid til at komme mig ovenpå vagterne.
Men kroppen gør ellers sit bedste. B.rysterne er blevet større og tunge, maven vokser og er faktisk lidt svær at skjule - særligt når jeg nærmer mig eftermiddagen. Jeg er stadig træt, synes stadig ting lugter helt ekstremt voldsomt, måske lidt mere kortluntet.
Vi har fortalt vores familier det, faktisk allerede efter den første scanning, og en enkelt veninde har fået det fa vide, men ellers vil jeg gerne lige have NF overstået. Der er dog et par stykker der har gættet det på arbejde, fordi jeg har en tendens til at blive svimmel og utilpas på nattevagterne. Og så har min chef fået det af vide, da jeg denne måned er hårdt presset med nattevagter og derfor har måtte bede om fri i dagtiden så jeg har tid til at komme mig ovenpå vagterne.
onsdag den 23. januar 2013
10+0
Tiden går både ekstremt langsomt og meget hurtigt! Jeg er fortsat nervøs, til trods for to fine scanninger, så er jeg stadig ikke overbevist om at jeg virkelig er gravid. NF ligger den 12.2 og den er der bare lang tid til. Omvendt kan jeg ikke helt forstå, at det er 10 fulde uger i dag.
Jeg er fortsat træt, omend nok lidt mindre efterhånden. Det er dog lidt svært at afgøre for nattevagterne tager virkelig mange kræfter og gør at jeg er ekstremt træt i dagene efterfølgende.
Min lugtesans er blevet hysterisk! Jeg kan slet ikke holde ud at lugte til perfume, den nye hårspray er ikke blevet brugt de sidste 5 uger, og hvis der er nogen der brækker sig på arbejde, så er jeg i problemer. Den anden dag måtte jeg flygte fra Føtex - hvorfor er det alle mennesker ryger og drikker? Det lugtede hvert fald sådan! Pyha..
Kroppen forandrer sig også ligeså stille og roligt. BH'en strammer, og maven er oppustet. Har dog ikke taget på endnu og kan stadig være i de fleste af mine bukser.
I dag er det tid til vandrejournal. Og så skal tiden bare gå til de 12. februar.
Jeg er fortsat træt, omend nok lidt mindre efterhånden. Det er dog lidt svært at afgøre for nattevagterne tager virkelig mange kræfter og gør at jeg er ekstremt træt i dagene efterfølgende.
Min lugtesans er blevet hysterisk! Jeg kan slet ikke holde ud at lugte til perfume, den nye hårspray er ikke blevet brugt de sidste 5 uger, og hvis der er nogen der brækker sig på arbejde, så er jeg i problemer. Den anden dag måtte jeg flygte fra Føtex - hvorfor er det alle mennesker ryger og drikker? Det lugtede hvert fald sådan! Pyha..
Kroppen forandrer sig også ligeså stille og roligt. BH'en strammer, og maven er oppustet. Har dog ikke taget på endnu og kan stadig være i de fleste af mine bukser.
I dag er det tid til vandrejournal. Og så skal tiden bare gå til de 12. februar.
torsdag den 10. januar 2013
8+1 og scanning
Gav efter for min bekymring og ringede til CFC, der heldigvis var søde og sagde jeg selvfølgelig bare skulle kommer.
Så i dag var jeg inde og hilse på et dejligt lille vidunder, der var vokset præcist som den skulle, havde et hjerte der slog som det skal og meget mere lignede noget jeg kan genkende som et barn, end den lille klump af celler som vi så første gang for 1 uge siden. Jeg er mega lettet. Håber på at kunne slå katastrofe tankerne lidt fra nu og bare læne mig tilbage mens tiden den går, og alting forhåbentlig bliver ved med at se godt ud!
Så i dag var jeg inde og hilse på et dejligt lille vidunder, der var vokset præcist som den skulle, havde et hjerte der slog som det skal og meget mere lignede noget jeg kan genkende som et barn, end den lille klump af celler som vi så første gang for 1 uge siden. Jeg er mega lettet. Håber på at kunne slå katastrofe tankerne lidt fra nu og bare læne mig tilbage mens tiden den går, og alting forhåbentlig bliver ved med at se godt ud!
Abonner på:
Opslag (Atom)