onsdag den 23. januar 2013

10+0

Tiden går både ekstremt langsomt og meget hurtigt! Jeg er fortsat nervøs, til trods for to fine scanninger, så er jeg stadig ikke overbevist om at jeg virkelig er gravid. NF ligger den 12.2 og den er der bare lang tid til. Omvendt kan jeg ikke helt forstå, at det er 10 fulde uger i dag.

Jeg er fortsat træt, omend nok lidt mindre efterhånden. Det er dog lidt svært at afgøre for nattevagterne tager virkelig mange kræfter og gør at jeg er ekstremt træt i dagene efterfølgende.
Min lugtesans er blevet hysterisk! Jeg kan slet ikke holde ud at lugte til perfume, den nye hårspray er ikke blevet brugt de sidste 5 uger, og hvis der er nogen der brækker sig på arbejde, så er jeg i problemer. Den anden dag måtte jeg flygte fra Føtex - hvorfor er det alle mennesker ryger og drikker? Det lugtede hvert fald sådan! Pyha..
Kroppen forandrer sig også ligeså stille og roligt. BH'en strammer, og maven er oppustet. Har dog ikke taget på endnu og kan stadig være i de fleste af mine bukser.

I dag er det tid til vandrejournal. Og så skal tiden bare gå til de 12. februar.

1 kommentar:

  1. Det er sådan det skal være. Alt skal lugte grimt og man skal være træt. Jeg kender godt det med at tiden både går alt for hurtigt og alt for langsomt. Men snart er du ovre første store milepæl med NF scanning og så kan du forhåbentlig nyde det. Det er i hvert fald stort.

    SvarSlet