torsdag den 17. februar 2011

Astrid med bid i

Klink-klink sagde det mod koppen i går aftes. Og så igen mod skeen. Og når man kigger rigtigt godt efter, så kan man se den første lille bitte tand titte op ad tandkødet. den er endnu ikke helt brudt frem, men den er der og kan både ses og mærkes:) Astrid sidder hele tiden med tungen eller fingrene dernede ved det sjove ru område, som ikke plejer at være i hendes mund. Det ser så kært ud.

Jeg har aldrig rigtigt troet på alle de her historier om at børn får røde kinder, dårlig mave, feber osv. fordi der kommer tænder. Selvfølgelig giver det mening at de savler, at de bliver pylrede osv. for det gør jo ondt, men resten har jeg altid været skeptisk overfor. Men jeg må jo indrømme, at i tirsdags havde Astrid så røde kinder, at jeg overvejede om hun var ved at blive syg, om hun var blevet smurt med noget hun ikke kunne tåle eller hvad? De var virkelig, virkelige røde! Måske der er noget om snakken alligevel??

Dagene går slag i slag, jeg hygger mig med min lille pige. Søvnen har ikke været optimal de sidste dage, og det slider mig. Slider, så jeg bliver en sur, gnaven kone, der bider af min mand og er for træt til at tænke rationelt, i stedet tænker jeg kun med de trætte følelser, og det kommer der ikke meget godt ud af! Gud, hvor jeg savner min søvn. Det er en klassisk "mere, vil have mere" situation, for egentlig er det gået fremad med søvnen, amningen ved 1-tiden er blevet droppet. Men så kom der lige en tandfe på besøg, og så blev mr. N forkølet hvilket er ensbetydende med, at han snorker, hvilket betyder at jeg bliver vækket af både Astrid OG mr. N. Ikke spor optimalt!

Og når man taler om søvnen, så vågner lille pigen:) Så var den formiddagslur vist overstået, men hey, hun sov da også i 25 minutter!!

1 kommentar:

  1. Astrid og Felix lyder som et par, som kunne holde sig vågne sammen. Det der sove-rytme-noget, det er noget forbandet, ik?

    SvarSlet