lørdag den 4. december 2010

Astrid 4 måneder

I går blev Astrid 4 måneder! Og jeg kan slet ikke fatte, hvor tiden er blevet af (nok en af de mest brugte sætninger i hjemmet her for tiden). Min dejlige lille pige havde en god dag i går, med store smil og næsten ingen brok. Hvilket var tiltrængt for i forgårs var hun tæt på at blive solgt, eller afleveret på den institution jeg var ude at se på der!! Nøj, hvor var hun bare træls, skreg konstant, intet virkede, skrigen under amning, skrigen i barnevogn, skrigen lige meget hvad jeg gjorde herhjemme Vores loft har en fin sort plet hvor min hjemmesko tilsidst ramte det da jeg i frustration over at hun for 20.000 gang den dag skreg da jeg prøvede at amme hende, sparkede skoen af med fuld kraft!! Aldrig i mit liv havde jeg troet at et lille uskyldigt barn kunne gøre mig så vred og frustreret. (Inden i melder mig til kommunen, så havde mr. N altså Astrid på det tidspunkt og var gået ud af stuen, så det var bare mig og sofaen der var vidne til mit lille hidsigheds tantrum).

Og omvendt, aldrig i mit liv havde jeg forestillet mig, hvor meget lykke Astrid kunne bringe ind i mit liv, hvor meget mit hjerte smelter når hun sender mig et smil, hvor ufatteligt jeg synes det er, at hun er en lille del af mig. Min lille elskede pige, der nu er umulig og ikke vil sove. Så jeg må vist hellere rende ind igen, og så må det blive til indlæg lidt senere i stedet...

2 kommentarer:

  1. Hun lyder som en bestemt lille dame, der byder på både udfordringer og masser af glæde. Nu er jeg desværre ikke selv ekspert på området, men mon ikke det er sådan at have børn! Min søster var selv meget hysterisk som lille, men blev pludselig meget rolig, da hun blev ældre. Ved mig var det omvendt. Min mor mener, at min søster fik raset ud, da hun var lille. Så forhåbentlig kan I se frem til fred og ro, når hun bliver ældre.

    SvarSlet
  2. JA det er virkelig modstridende følelser, sådan et lille menneske kan vække i en. Hun lyder som en dame med personality! :-)

    Jeg håber at julemanden kommer med masser af søvn til dig og lille Astrid!

    SvarSlet