1 måned

Imorgen er Astrid 1 måned gammel. Og jeg har lært, hvad det vil sige at tiden flyver afsted!! Hun er vokset - vores egen vægt siger omkring 3900 g nu, så det er over 1 kg siden fødslen. Men hun spiser også godt.

Normalt er det stadig hver 3. time - men igår og i nat meldte hun sig hver 2. - 2½ time. Og vi prøvede at trække tiden ved at underholde, danse, give hende sutten og alt hvad vi ellers kunne finde på. Men hun bliver skrup hysterisk og skriger, så det gør ondt i mor hjertet. Og intet kan trøste eller får hende til at græde mindre før end hun bliver lagt til brystet! Jeg tænker på om hun er igang med et vækst spring og derfor skal stimulere mælkeproduktionen? Jeg ved ikke helt om det virkelig passer, at de laver sådan nogen ting, men hun har i hvert fald meldt sig tidligere og taget fra i længere tid ad gangen end vanligt! Jeg håber det snart går over - ville egentlig gerne at der kunne gå lidt længere tid mellem amningerne om natten, jeg synes efterhånden det er hårdt!

Ellers er hun jo bare verdens 8. vidunder:) Jeg synes stadig hun sover utrolig meget. Hun er mest vågen her om morgenen/formiddagen. Så prøver vi at lege med hende, bevæge arme og ben, vise hende dukkerne fra Lamaze, se i hendes lille bog, og tale med hende. Hun er rigtig god til at løfte sit hoved, selvom hun ikke altid er helt tosset med at ligge på maven. Jeg synes hun har givet mig nogen forsigtige smil, men endnu har hun ikke smilet sådan at vi var helt overbeviste om, at det var bevidst og rettet mod os. Jeg glæder mig til at det (forhåbentlig snart) sker. Hun er begyndt at komme med flere lyde, har bl.a. fået en meget lys og hjerteskærende klynke lyd. Og så er hun begyndt at lave spytbobler, omend det heller ikke ser så bevidst ud endnu.

Lige nu ligger hun vågen inde i vuggen. Hun er overtræt - eller det er i hvert fald hvad jeg tror. Har været vågen i to timer, falder i søvn i vores arme men våger når vi ligger hende. Så nu får hun lov at ligge lidt i fred derinde, sålænge hun ikke brokker sig. Så plejer hun at falde i søvn på et tidspunkt.

På mandag starter mr. N igen på arbejde, det har været skønt at have ham hjemme i næsten 5 hele uger. Og vi er begge lidt spændte på, hvordan det kommer til at gå når han starter. Jeg frygter morgenerne, hvor jeg er helt smadret efter en dårlig nat, og han ikke er der til lige at være den der skifter eller trøster blot for en enkelt stund. Og han frygter trætheden når han skal koncentrere sig på arbejde. Men - jeg glæder mig også til at komme ind i en rutine med Astrid, og så finder vi forhåbentlig ud af det hele.