Pregnylen blev givet i torsdags og vi blev sendt hjem med beskeden om, at de næste 24-36 timer jo var de gode tider. Underforstået - se at komme i omdrejninger. Det er sjovt som at pregnylen går ind så går lysten ud! I min verden medfører pregnylen et kæmpe pres, nu skal der arbejdes på sagen. Og jeg synes at ordet hjemmearbejde, med vægt på arbejde, dækker meget godt. For det er altså lidt af et arbejde at grave lysten frem når man absolut skal.. Og samtidig kører tankerne i hovedet: var det nu nok gange? Ramte vi nu lige præcis det rigtige tidspunkt? Er der ikke noget med at chancen er større hvis kvinden også får en (o)rgasme? Burde vi ikke gøre det i hver fald fire gange? Dårlig samvittighed over at vi måske ikke fik gjort det nok gange.. Og de kører i ring og i ring og i ring!
Og nu sidder jeg så her, er frusteret over, at denne gangs chance er overstået, frusteret over at vi i stedet for at finde lysterne frem endte med at skændes, frusteret over at jeg ikke kan gøre hverken fra eller til længere, frusteret over at have dårlig samvittighed (er det virelig meningen man skal have dårlig samvittighed over ikke at "arbejde" nok gange, over at det er svært at få lysten frem?), og i det hele taget bare godt og grundigt frustreret. Og det vel at mærke meget tidligt inde i de to ugers venten!
Jeg prøver at tænke positive tanker, prøver at forestille mig at der inde i min krop foregår et sandt mirakel. Og så er ventetiden ellers begyndt..
Øv, det lyder dælme også frustrerende! Jeg husker det alt for godt (inden sygeplejerskerne begyndte at klare det for os... også ret uromantisk).
SvarSletJeg vil krydse fingre og tæer for, at besværet og ventetiden bliver belønnet med et par fine streger!