Tristhed

Igår og idag har været slemme. Igår havde jeg kvalme hele dagen fordi jeg var så ked af det. Idag begyndte jeg at stortude på vej til bussen fordi der kørte politibiler forbi med sirenerne tændt. Ved ikke hvad der sker for mig. Synes ellers lige det var begyndt at gå fremad.. Men nu er der bare denne her kæmpe, tunge, sorte dyne af tristhed der har lagt sig henover mig. Det gør ondt at bevæge kroppen, det kræver ustyrligt mange kræfter at holde mig oprejst. Jeg er bare ked af det, så ked at jeg måtte bide mig i læben for ikke at begynde at græde på kursus idag, så jeg brød grædende sammen da en af de lidt mere perifere veinder stod der med sin smukke gravide mave og spurgte hvordan det gik, så at jeg er så træt, så træt at jeg ville ønske jeg kunne gå i vinterhi og først vågne op når solen skinnede på mig igen.. Nogle dage så orker jeg bare ikke at være til når det skal gøre så ondt!