Det går ligeså stille fremad. Det er ved at være lang tid siden tårerne har været der, og i løbet af dagen går det oftest fint. Men inderst inde, når jeg lige stopper op og mærker efter, så er den der stadig den ufattelige følelse af tab, det store gnavende hul i maven der bare gør ondt. Der var bare så mange ting vi havde glædet os til, så mange at det slet ikke kan beskrives.
Igår havde vi 1års bryllupsdag. Desværre blev jeg kaldt på arbejde i løbet af lørdagen, men det gav tilgengæld mr. N mulighed for at planlægge en fantastisk lørdag aften for os. Kom og hentede mig i sit bryllupstøj, kørte mig på hotel, havde bestilt romantisk 5 retters middag på en hyggelig lille italiensk restaurant. Det var en fantastisk aften, og en aften hvor vi fandt lykken frem over at vi to havde fundet hinanden. Og lige præcis det vi trængte til efter de sidste mange hårde dage.
På lørdag venter et bryllup inkl. barnedåb. Jeg kan mærke tabet rumstere i bunden af maven ved tanken om at gå ind i en kirke og fejre et lille barn. Og jeg vil så gerne bare være lykkelig på deres vegne, for det er jo fantastisk for dem at de har fået en smuk og rask lille dreng. Men det gør bare så ondt. Vi havde glædet os så meget til at være en del af klubben med børn, det var nu det var vores tur..
Det lyder som om du har fundet dig en ret fantastisk mand. Jeg er sikker på at I kæmper Jer igennem sorgen, selvom det er forfærdeligt.
SvarSletHåber solen snart skinner på Jer igen!
Sender dig lige et knus med på vejen op igen. Og ja der bliver længere mellem tårene, men ja det tager tid at hele, når man lige troede lykken havde ramt en. Men ja tænk på det positive, du VAR gravid. Det skal nok lykkes igen. Dejligt at høre at i har hinanden og kan trøste hinanden. Det betyder meget at man er 2 mand om at dele sorgen.
SvarSletKnus Happy