Tanker

Er barnløshed min straf? Er det straffen for at være en rask storesøster til en lillebror med et handicap? Er det straffen for at mit liv altid har været så nemt sammenlignet med hans? Er det straffen for at jeg ikke altid formår at sætte pris på alle de ting der kommer nemt til mig? Jeg ved ikke om jeg tror på Gud, men nogen gange tænker jeg at verden ville være nemmere hvis jeg gjorde. Så havde man i det mindste en man kunne skyde skylden på, en man kunne være vred på. Istedet bliver vreden vendt mod mig selv. Jeg har lyst til at skrige af frustration, af vrede men mest af alt af angst.. Skal barnløshed være min byrde i livet?

Negativ

Negativ test igår, murren i maven, ømme bryster og brunligt udflåd idag - mens venter lige om hjørnet. Og når det endelig skal være sådan, så må den egentlig godt komme idag så næste forsøg passer ind i planerne uden alt for meget bøvl..

Tænker meget på, om jeg selv gør noget galt. Har en forfærdelig skyldsfølelse over, at jeg ikke bliver gravid. Tankerne kredser især om, at jeg er temmelig pessimistisk, og allerede har haft tankegangen henne ved, at det måske ikke lykkes for os nogensinde at få børn. Ja til tider er jeg overbevist om, at det aldrig vil lykkes.. Og det til trods for, at jeg jo stadig har alderen med mig, at vi kun lige er startet og at statistikkerne stadig taler for at det nok skal lykkes. Kan mine negative tanker få en indflydelse? Al min logik siger, at selvfølgelig hænger det ikke sådan sammen, men en ting er logik og en anden ting er følelser. Og følelserne giver mig hele skylden. For når der nu ikke er noget fysisk galt med nogen af os, så må det jo være noget jeg gør galt..

Asocial og træt

Jeg drømte i nat, at jeg testede positivt. Stod er med en test med de flotteste to streger i hånden. Og jeg var så lykkelig.. Vågnede imorges, hvor det lige tog mig tre sekunder at finde ud af, at det bare var en drøm. Og endnu tre sekunder mere, at jeg ikke tror særlig meget på den drøm denne gang!

Er på kursus disse dage. Og kan mærke at alle de ting jeg går rundt med i hovedet gør, at jeg faktisk overhovedet ikke er i humør til at være social. Allerhelst vil jeg bare sidde over i hjørnet uden at tale med nogen og få dagen til at gå! Det er virkelig atypisk for mig ikke at være social, og mit pleaser-gen kan ikke lide det. Så jeg bruger alle mine kræfter på at være det alligevel, hvilket resulterer i, at jeg er helt smadret når jeg kommer hjem. Igår havde jeg så lidt lyst til at tale med nogen at jeg nærmest løb fra kurset, så jeg ikke behøvede at følges med nogen hjem!

Ægløsningssprøjte

Jeg tog en test for at se om ægløsningssprøjten stadig er i kroppen. Der var den svageste, svageste blå streg. Jeg kunne bare se at feltet ikke var ligeså hvidt som der plejer at være når jeg tager en negativ test. Et eller andet sted havde jeg måske nok håbet at den var bragende positiv, så var jeg da sikker på at ægløsningssprøjten virkelig havde god effekt. Omvendt betyder det her vel at den snart er ude af kroppen, og at hvis jeg så tester positivt i næste uge så er det ikke den der spiller ind..
Jeg har fundet årsagen til at jeg ikke rigtigt tror der er en chance for en positiv test denne gang. Jeg har tabt mig. Mine bryster er mindre end jeg længe kan huske, og min bukser strammer ikke spor. Sidste måned synes jeg at alting strammede og mine bryster var store.. Hvem skulle have troet at man kunne være ked af at have tabt sig?
Mr. N er ude at rejse så jeg sidder alene her til aften. Det er godt nok lang tid siden jeg har været alene hjemme, men nu kan jeg tilgengæld se masser af indholdsløse platte serier uden at høre ham brokke sig over det:) Så tilbage til Topmodel og alle deres fantastiske intriger og intetsigenhed:)

Symptomstatus

Symptomstatus er lig med ingen symptomer. Ingen prikken eller stikken i underlivet som sidst, ingen mens lignende smerter, ingen ømme bryster, ingen som helst symptomer.. Jeg tror ikke rigtigt på at det skulle være denne gang det lykkes. Måske det blot er forsvarsmekanismen der kicker ind da alt andet kører lidt tungt for tiden, så jeg blot forbereder mig på det værste.

Herhjemme kører det også lidt tungt. Både min egen familie og svigerfamilien er kede af det, og mr. N og jeg er kede af det, bekymrede og ikke mindst rigtigt trætte. Det går ud over hyggen, vi skændes, har ikke været i seng sammen i lange tider og er bare i energi underskud. Sjovt nok ikke måden at øge chancerne for en graviditet på.

Familiebekymringer

Det er mærkeligt.. Sidste måned fyldte alt det her behandlingshalløj en hel masse, til trods for at vi sådan set var på hjemmearbejde, og dermed ikke helt var under behandling. Denne måned var første gang med IUI, men der sker bare så mange andre ting, at jeg faktisk ikke har tænkt særlig meget over det. Måske jeg bare skal nyde det mens det varer?
Tankerne går mest til familien og de problemer der er der. Og det er vist rigeligt at tumle med, jeg er bekymret og ked af det. Jeg ved ikke hvad jeg kan gøre for at hjælpe os igennem. Og på arbejde er det hele skubbet langt væk - der er bare ikke plads til at forholde sig til det! Denne weekend har vi været en del sammen, og det både hjælper og gør mig mere bekymret på samme tid.
Lige nu tror jeg det er tid til at lave en kop te og så fordybe mig i Dronningeofret som jeg er igang med for tiden. Det har altid været min udvej når jeg har brug for at slippe lidt for alle tankerne.. Så kan man forsvinde dybt ind i et helt andet univers, hvor jeg ikke selv eksisterer.

Insemination

Har været sygdom i familien, og der har ikke været plads til meget andet hos mig! Det har godt nok været noget af en barsk omgang.. Men nu går det vist lige så stille fremad hos os alle. Og tiden er fløjet så pludselig er det idag jeg skal til IUI..
En lidt mærkelig tanke, at hvis det lykkes denne gang så har vi fået lavet et barn helt uden at være sammen imens!