søndag den 3. januar 2010

Nyt år, gamle tanker

Et helt nyt år er kommet, et år der forhåbentlig fører en masse forandringer og glæde med sig. Jeg synes stadig jeg har svært ved at tro på, at det virkelig skal lykkes for os at få et lille sommerbarn. Jeg er stadig bekymret, angst for alle de ting der endnu kan nå at gå galt, og jeg har svært ved at turde knytte mig 100% til dette håb. Hvilket egentlig er noget værre vrøvl, for selv hvis der skulle gå noget galt denne gang, så ville det gøre præcis ligeså ondt som sidst, eller mere, uanset om jeg så prøver at beskytte mig eller ej. Det er svært at forklare følelsen, for det skal ikke forstås sådan at jeg ikke er glad for at være gravid! Jeg er lykkelig over at det er lykkes at komme så langt, jeg er lykkelig over at det kan lade sig gøre for os. Jeg tør bare ikke helt tro på at vi virkelig ender ved en lykkelig slutning. Og det er ret frustrerende!!

Så jeg forsøger af hele mit hjerte at tænke på alle de gode ting der er indtil videre. Jeg læser alle vegne, at nu skulle kvalmen være på retur og trætheden være aftagende. Men jeg bliver stadig temmelig utilpas om aftenen især - har heldigvis sluppet for at kaste op, men min mave laver rutscheture og danner 4 L luft hver aften. Og jeg er stadig helt vildt træt! Brysterne er blevet klart større, og de er stadig ømme. Mr. N synes de er fantastiske:) Og sidst, men slet ikke mindst er det jo ikke mindre end 6 dage siden at vi var til en fantastisk scanning, hvor den lille var lige præcis den størrelse den skulle være og alting bare så helt perfekt ud.


Der var både arme og ben, en lille rest af blommesækken (den del der ligner en hale!), moderkagen ligger foran ud mod min mave. Den var 2,65 cm lang sv.t 9+3 og jeg var 9+2. Termin er ifølge egne beregninger 31. juli, og han synes ikke der var grund til at ændre den. Han lavede endda 3D scanning og viste os, hvordan den lå derinde i sin lille fine hule og var godt beskyttet:)

Jeg har fået tid til nakkefoldsscanning den 28. januar - der er jeg 13+5/13+6. Jeg synes det er temmelig sent - det er jo absolut sidste dato det kan lade sig gøre på. Vil forsøge at ringe derud og se om den kan ændres, men sidste gang da jeg skulle bestille tid ville de slet ikke tale med mig, da jeg i princippet ikke hører til deres optageområde, og derfor kunne jeg ikke få lov at bestille tid til scanning! Men dengang gjorde jeg det så bare over nettet, hvilket jeg også har gjort denne gang. Hvis det ikke kan lade sig gøre at få en tidligere dato, så bruger jeg pengene på at få en vurdering i privat regi i stedet. Det koster godt nok 1200 kr, men sådan må det være. Min veninde som også var gravid (se nedenunder) var til NF for et par dage siden, men havde desværre en MA!! Det lød meget som vores historie - bortset fra de ikke har været i behandling, og derfor ikke har fået nogen tidlige scanninger. Fosteret var gået til i uge 6, ligesom vores. Vi havde en lang snak om det hele dagen efter - hun lød egentlig rimeligt fattet. Men så kom det hele godt nok tæt på igen, synes jeg. Så selvom risikoen er lille for os når nu scanning var så flot sidst, så er dette endnu en grund til at jeg ønsker en scanning før 13+5. Lidt hormonella er der vist gået i mig, så mr. N har ikke meget at skulle have sagt, selvom han i princippet synes det er unødvendigt. Men det er ikke altid muligt (faktisk ekstremt sjældent) at tale fornuft med hormonella:)

Det er vist lidt rodet det her indlæg, men det afspejler nok meget godt min tanker og følelser for tiden. Det kører op og ned mellem lykke og angst. Jeg forsøger at holde dem på den lykkelige side - det er bare ikke altid det lykkes. Og det må også være okay.

2 kommentarer:

  1. Godt nytår søde Håbet! Det er dejligt at Jeres scanning var helt perfekt... og ja, jeg tror sq på det denne gang. Men det er da også så nemt for os udenforstående. Jeg kan fuldtud sætte mig ind i din ambivalens mellem lykke og angst. Meget af tiden er jeg der stadigvæk. Men jeg bilder mig ind at det er normalt at føle på den måde og ikke mindst helt ok. Det er jo trods alt det allerallerstørste (og mest sårbare) vi står midt i.

    Knus

    SvarSlet
  2. Hej håb. Jeps frustation, glæde og angst er vidst en del af den periode du er igennem nu. Hvis det kan hjælpe vil jeg faktisk våge at påstå at det bliver bedre jo længere henne du er:o) Jeg bestilte også først min NF over nettet, ringede så der ind og fortalte "min historie" og så var der ingen problemer med at får en tid før. Sikke et skønt billede af den lille blob - og ja efter 9 fulde uger er der vidst kun 1 eller 2 % chance for at noget går galt!!!
    Knus

    SvarSlet