Pasning

I går blev Astrid passet!! For allerførste gang (næsten - har været passet af mormor og morfar i 1½ time da vi spiste brunch en dag), hjemme hos sin mormor og morfar, mens mr. N og jeg var til koncert! Puha, det var svært.. For det første bare logistikken i at skulle nå at være hjemme igen hos dem inden Astrid vågnede og skulle spise, inden brysterne sprak til koncert og inden savnet havde nået at gnave så stort et hul i min mave at man kunne se lige igennem mig. Vi var hjemme hos min far om eftermiddagen, min mor kom forbi også så de begge var der til at passe. Fik spist tidlig aftensmad med dem. Astrid blev ammet lidt over seks og puttet klokken halv syv - hun var helt vildt træt. Og så sov hun heldigvis da vi skulle køre klokken syv.

Vi var til koncerten halv otte, talte med min mor ved ni-tiden, der sov hun men havde lige været vågen et kvarters tid. Og så var vi hjemme halv tolv, hvor hun vågende og fik bryst. Så det gik jo objektivt set ganske fint. Men hold da op, hvor jeg savnede hende. Jeg havde troet jeg ville kunne slappe lidt mere af og nyde, at mr. N og jeg var ude på tomandshånd, hvilket jeg har savnet. Men det var godt nok svært. Tog mig selv i at sidde med tårer i øjnene og ondt i maven af ren og skær savn!!!!! Temmelig fjollet når man kom hjem til sin lille datter, der jo var blevet passet så godt på og knap havde nået at opdage, at vi ikke var der..

To dage før pasning havde vi forsøgt at give Astrid flaske, bare for at være sikre på, at hun ville tage den hvis hun nu skulle vågne og være sulten mens vi var væk. Og til trods for, at jeg til tider synes det er drøn besværligt a være bundet af de her bryster, at skulle op om natten flere gange, ikke bare kunne gå ud af en dør som det passer mig fordi det skal passe med amning hvis der er nogen andre der skal se efter hende... Ja på trods af alle de ting, så var det med tårer løbende ned ad kinder at jeg så min lille pige sidde hos sin far og få flaske. Det var bare helt, helt forkert og ganske frygteligt!! Det er altså ikke nemt at blive klog på sig selv... Men når jeg tænker nærmere over det, så er det jo rart at vide, at hun vil tage en flaske, hvis det skal blive nødvendigt en dag. Jeg frygtede, at hun ikke ville tage brystet bagefter, men det var der heldigvis ingen problemer med.

Og i dag er hun bare lige en lillebitte tand mere dejlig fordi jeg savnede hende så meget i går. Hun smelter mit hjerte min lille pige, som pludselig er blevet stor. Tænk hun passer nu str. 62 og skal om ikke længe op i str. 68 tror jeg. Og i dag har hun bare sendt de mest bedårende smil. Jeg elsker hende simpelthen så højt, at jeg næsten ikke kan holde ud hun sover til middag nu. Jeg må lige ind og kigge lidt på hende endnu engang:)