Barsel alene

Så er mr. N startet på arbejde igen. Vi var begge lidt nervøse i mandags, men indtil videre er det gået ganske fint:) Jeg synes dog det er lidt hårdt at være alene med Astrid, særligt når hun tager sig en skrigetur eller bare er en hængetrold, der synes hun skal være på armen hele tiden. Men tilgengæld smelter hun mig også bare når hun giver mig et smil eller når hun en sjælden gang imellem falder til ro og ligger og sover på brystkassen:)

Jeg har to veninder, der har fri i denne måned og havde glædet mig til at skulle underholdes lidt af dem. Men deres børn hiver infektioner med hjem fra institution og smitter deres mødre, eller holder dem hjemme hos syge børn. Så alle vores aftaler bliver aflyst, hvilket gør, at jeg altså savner noget selskab, der svarer med andet end skrig når man taler! Næste fredag skal jeg mødes med mødregruppen for første gang - er meget spændt, håber at møde nogen jeg kommer godt ud af det med, for ellers skal jeg finde underholdning andre steder fra. Det ville bare være dejligt at have nogen jeg kan mødes med, tale med og fylde dagene ud med lidt andet end amning, bleer og skiftning, putning, trøstning og vaske tøj, handle ind og vaske op. For det er ca. hvad jeg har fået dagene til at gå med indtil videre. Men tilgengæld har jeg haft succes med mine delmål - nemlig at komme i bad og komme udenforx1 dagligt. Og det er lykkes:)

I tirsdags var Astrid til 5 ugers us. 4,1 kg, 56 cm og 38 om hovedet. Og ellers bare rigtig fin:) Men det vidste jeg jo godt:) Næste us. er min 8-ugers us., hvorefter jeg glæder mig til at komme igang med at træne igen. Fik anbefalingen at vente til efter 8 ugers us. - ikke fordi selve undersøgelsen skulle gøre til eller fra, jeg fik jo ikke nogen stor bristning. Men blot fordi, det skulle være en god ide lige at give musklerne i underlivet tid til lige at komme sig og blive lidt stærke igen, inden man hopper på step bænken. Men jeg glæder mig til at træne kroppen igen:)