Verdenens grusomhed

Jeg ved ikke helt hvordan jeg skal starte eller slutte dette indlæg. Ved ikke helt hvordan jeg skal få tankerne skrevet med så de giver mening.. But here it goes.

Jeg kan til tider blive skræmt ved tanken om ansvaret, ved tanken om alle de tarvelige, forfærdelige ting der kan ske mit lille barn i denne verden. Nogen gange kan jeg kun få øje på alle de voldelige, drabelige, undertrykkende, negative og forfærdelige ting der sker i verdenen. Og så bliver jeg bange. For hvordan skal jeg beskytte min lille pige mod den hårde verden? Hvordan skal jeg kunne se hende bevæge sig ud i verdenen uden at være ved at gå til af angst for alle de ting der kan ske hende. Og vi taler ikke kun om de "dagligdags"ting som at nogen er misundelige, nogen kan mobbe, nogen der driller, eller at hun falder og slår sig. Jeg tænker også på tilfældige overfald af uskyldige mennesker, der bliver ydmyget eller arret for livet. På voldtægt. På krig og død. På naturkatastrofer. Og så bliver jeg så angst og bekymret og ked af det. For hvad er det dog for en verden jeg har kæmpet for at sætte børn i?? Og hvordan skal jeg dog beskytte min lille, fantastiske, længe ventede og højt elskede smukke pige??