At dele glæden

Det er nu 2 uger siden jeg første gang mærkede liv. Det er kun blevet tydeligere, og jeg nyder det mere end jeg kan beskrive når den lille giver lyd fra sig derinde. Imorges var det en hel lille gymnastik øvelse den fik lavet:) Jeg har prøvet at holde mr. N's hånd på maven, vi har været tålmodige, men har ikke kunnet mærke det. Jeg synes ellers godt jeg i et stykke tid har kunnet fornemme bevægelserne i fingerspidserne.

Idag da jeg lå på sofaen, læste min bog, så begyndte den lille at give lyd fra sig. Mr. N var lige kommet hjem, lagde hånden lidt tungere på maven end ellers og pludselig sagde han: var der ikke noget der? Lige efter at jeg havde mærket den lille:) Det er kæmpe stort at kunne dele lykken over at kunne mærke den lille med ham, jeg lå bare der og smilte over hele femøren med tårerne i øjenkrogen, og så blev vi begge belønnet med endnu et lille puf derinde fra.

Ellers har Angelsounds været til stor glæde. Både som beroligelse, hvis jeg får indt i maven eller ikke synes jeg har mærket den lille så meget en dag. Men også til at dele glæden overt kunne høre hjertet, høre den bevæge sig rundt. Og ikke kun med mr. N men også med de kommende mormor og morfar, onkel samt oldeforældre. Og mine veninder. Og hver gang er det fantastisk at få lov at dele glæden, og fantastisk at se glæden i deres øjne over det lille liv der vokser inden i mig. Jeg føler mig så heldig når jeg ligger der og lytter til mit lille barn, og har muligheden for at dele det med dem der betyder mest her i livet:)

(Lidt sødsuppe rørstrømsk kan jeg vist godt være!!! Tror det er hormornerne der spiller mig et puds - de får skylden for mange ting:))