At fortælle familien det

Inden der kom de to fantastiske streger, var mr. N og jeg egentlig rimeligt enige om, at vi ville vente med at fortælle det til nogen, hvis det skulle lykkes, indtil vi var nået til omkring uge 12. Efter at det er lykkes at producere de to mest vidunderlige streger, besluttede vi at vi ville vente til første scanning, så vi vidste at der var liv derinde, og så ville vi fortælle det. Nu er det bare sådan, at mine forældre rejser på lørdag, og scanningen er først på mandag. Og jeg vil egentlig rigtigt gerne, at mine forældre var de første der fik af vide, at jeg er gravid! Så nu har vi taget beslutningen om, at vi vil fortælle dem det nu på fredag eller lørdag. Og jeg glæder mig helt usigeligt meget - samtidig med jeg er meget nervøs for på en eller anden måde at jinxe det!! Næste weekend igen (efter scanning) skal vi på tur med hele svigerfamilien, og så regner vi med at fortælle dem vores nyheder der. Og derfra bliver det vist bare ligeså stille og roligt som vi ser folk..

Jeg er stadig meget nervøs. Jeg tæller dagene til scanning (6 dage tilbage), og håber, håber, håber det virkelig er rigtigt. Mine br(y)ster er begyndt at få tydeligere vener, og de er også mere ømme end bare for et par dage siden. Men jeg har ikke skyggen af kvalme, jeg har ikke lyst til nogen sjove ting, jeg er ikke overfølsom overfor lugte eller lignende. Jeg er måske nok lidt mere træt end vanligt, men ikke vildt slemt. Nå ja, og så vågner jeg af uransagelige årsager omkring kl halv seks hver morgen. Og det er ikke engang fordi jeg skal tisse - jeg vågner bare! Mystisk! Jeg tror nok, at jeg er ved at overbevise mig selv om, at den virkeligt er der!! Jeg tror mere og mere på det for hver dag der går. Jeg er holdt op med at tage flere test, for nu er jeg overbevist om at der virkelig kommer to streger hver gang. Jeg håber på, at scanningen på mandag går godt, og at jeg bagefter har lidt mere ro i sindet. Er allerede begyndt at tænke på, om jeg mon kan få en scanning mere nogle uger senere. Men det må da være positivt at jeg tænker så langt frem og stadig regner med at være gravid:)