Jeg drømte i nat, at jeg testede positivt. Stod er med en test med de flotteste to streger i hånden. Og jeg var så lykkelig.. Vågnede imorges, hvor det lige tog mig tre sekunder at finde ud af, at det bare var en drøm. Og endnu tre sekunder mere, at jeg ikke tror særlig meget på den drøm denne gang!
Er på kursus disse dage. Og kan mærke at alle de ting jeg går rundt med i hovedet gør, at jeg faktisk overhovedet ikke er i humør til at være social. Allerhelst vil jeg bare sidde over i hjørnet uden at tale med nogen og få dagen til at gå! Det er virkelig atypisk for mig ikke at være social, og mit pleaser-gen kan ikke lide det. Så jeg bruger alle mine kræfter på at være det alligevel, hvilket resulterer i, at jeg er helt smadret når jeg kommer hjem. Igår havde jeg så lidt lyst til at tale med nogen at jeg nærmest løb fra kurset, så jeg ikke behøvede at følges med nogen hjem!
Hejsa. Jeg ville bare lige sige sidst jeg drømte jeg testede positivt, viste det sig at være sandt. Jeg drømte godt nok der var 2 mega tydelige streger - og på den rigtige test var den meget svag, men den var der :o) Håber din drøm bliver til virkelighed!
SvarSletOg så kender jeg godt det der med at være lidt asocial - det kommer lidt i perioder for mig. Tror det er fordi man ikke orker det, kan overskue mennesker med alle deres spørgsmål. Men spring ud i det - det plejer du at være hyggeligt nok alligevel!
Jeg reagerer i perioder helt på samme måde. Så kan jeg ikke forholde mig til andre mennesker og deres "normale" liv med "normale" problemer og uforståenhed over for det man går igennem... og så vil jeg helst være fri.
SvarSletJeg håber at drømmen bliver til virkelighed inden længe!
Ja, det er lige præcis sådan jeg har det. Andre menneskers "normale" problemer er helt uoverskuelige for mig for tiden. Jeg prøver taktikken med ikke at involvere mg i dem, hvilket er temmelig meget nemmere sagt end gjort:)
SvarSletOg så ville det da kun være fantastisk hvis min drøm skulle vise sig at blive til virkelighed:)
Mon egentlige "normale" mennesker synes at vi har et luksusproblem? Og når nu vi mere eller mindre frivilligt lægger krop og sjæl i disse forsøg, så er vi vel selv uden om det?
SvarSletEgentlig ville jeg bare lade dig vide, at du altid må "brokke" dig hos mig. Jeg skrev vist en gang, at det blev nemmere med tiden... jeg må have ment behandlingspauserne ;0)
Knus fra et træt nervevrag