HCG var på 80. Den er taget på dag 3+5 - men de mente de nok ville tage en ekstra blodprøve da HCG ikke er så højt. Så jeg håber og krydser for, at den lillebitte celleklump der ligger derinde sidder det rigtige sted og forbliver der.

Venten

Jeg tripper rundt om mig selv herhjemme. Der er åbenbart sket en fejl med blodprøverne så de først er ved at blive analyseret nu. Så stadig intet svar!! Og nu begynder jeg så småt at blive nervøs.. Tænk hvis det ikke er noget alligevel, tænk hvis det er en biokemisk, tænk hvis der er noget galt.. Kom nu!!

Hjertebanken

Har talt med gyn, men desværre var der ikke kommet svar på blodprøverne endnu. Først imorgen formiddag kan jeg få svar.. Og jeg forsøger at berolige min hjertebanken, men er pludselig angst for at de 2 streger var ren indbildning fra min side, eller at der skal være noget galt!! Suk.. Lang tid til imorgen..

Testerier

Har taget to teste idag.. Og ialt er der 3½ streg!! Den første test fik en svag streg med det samme. Den er på ingen måde ligeså tydelig som kontrol stregen, men den var der og kunne ses i strakt arm også. Næste test var den ikke ligeså tydelig. Mere som en svag blå skygge, som dog i mine øjne bestemt var der. Den kom også indenfor 30 sek..
Og jeg er helt rundt på gulvet, ryster, er temmelig grådlabil, ved ikke om jeg tør tro på det her!! Har været hos gyn og fået taget blodprøver som jeg forhåbentlig kan få svar på i aften. Bare typisk at både mr. N og jeg har vagt idag og slet ikke er hjemme, og først ses imorgen aften. Jeg ved slet ikke hvad jeg skal tænke eller tro. Har bare stortudet:) Og ringede til mr. N på arbejde, der også tog sig en tudetur:) Krydser ben, fingre, arme, hår, ja alt hvad der krydses kan for at det her er virkeligt...

Limbo

Det ene øjeblike tænker jeg, at denne gang må være gangen. Det burde jo kunne lykkes for os.. Det næste tænker jeg, at jeg synes ikke jeg har nogen symptomer og burde jeg ikke det? Et eller andet - kvalme, lyst til mærkelig mad, ømme bryster, mærkeligt udflåd - bare et eller andet lille clue på, at det er nu det sker! Men der er ingenting. Det eneste jeg har er nogle uspecifikke fornemmelser i maven, nogle gange tolkes de som mens smerter, andre gange som at der måske kunne være ved at ske lidt positivt dernede. Jeg er så utålmodig, jeg er rastløs, jeg er død hamrende træt af at vente..

Invasion

Min neutralitet er blevet invaderet. Invaderet af en mail fra en veninde med nyheden om at hendes mave bliver større og større fordi de nu også er gravide.. Suk.. Jeg bliver så utålmodig - nu må det simpelthen snart være vores tur i køen!! Min hjerne har en mærkelig kobling, det er som om at når der er andre der melder ud at de er gravide, ja så tror jeg ikke på jeg selv er det. Som om der kun findes et bestemt antal gravide der kan være tilstede på en gang, ja og de nåede at tage vores plads blandt dem. Min ellers så logisk tænkende og temmeligt vidende hjerne står helt af mht. graviditet. Der er kun plads til følelsernes mening - og den skifter ca. hvert 3. sekund, og har overhovedet intet tilovers for logik!

Idag har jeg det bare mærkeligt. Det er som om der sidder en knude midt i min mave - en knude af tristhed, frygt, håb. Og den er ulidelig at rende rundt med, gør mig rastløs og irriteret. Den vokser kun af at jeg så absolut ingen symptomer har - bortset fra nogle niv og engang imellem mens lignende fornemmelse. Suk, dybt dybt suk.. På onsdag har jeg besluttet mig for at tage en test. Det er dag 14 efter ægløsningssprøjten, og dagen før jeg forventer mens. På torsdag skal jeg til børnefødselsdag med 4 gravide veninder.. SUK!

Schweiz

Hvordan går det så nu? Tja - jeg tæller dage, hver morgen når jeg står op tænker jeg at så er der en dag mindre til jeg ved besked. Jeg har de sidste 2 dage haft nogle niv i min højre side, som jeg (forgæves) prøver at lade være med at tolke alt for meget på! Indtil videre er jeg neutral, ja jeg er faktisk så neutral at jeg er Schweiz. Ikke optimist, ikke pessimist - men forsøger bare at tage en dag ad gangen og beskæftige min hjerne med helt andre ting. Det bliver dog som altid sværere og sværere. Jeg ved ikke rigtigt mht. forventingerne - ingen tvivl om at jeg håber denne gang skal være vores gang, men omvendt så tror jeg alligevel ikke helt på det. Alting ser jo perfekt ud alle gangene. Denne gang var der to fine follikler på hhv. 20 og 22 mm, fin slimhinde og 90 millioner kampklare soldater - i teorien burde der kun være et udfald i den situation...