Den anden tid

Hvis tingene var gået anderledes så ville jeg idag have siddet med spænding og forventning i maven og ventet på at veerne skulle starte. For så ville jeg langt om længe været nået terminsdatoen. Hvis ikke min lille babypige lå og sparkede lystigt i maven, så tror jeg denne mærkedag ville have været virkelig slem at komme igennem. Istedet har den egentlig ikke fyldt så meget i bevidstheden - måske snarere siddet ubevidst og været skyld i den lidt triste følelse jeg har haft indeni i dag.

Men jeg er heldig. For her sidder jeg, 21 uger henne i morgen, med hvad der ligner, føles og håbes på er en sund og rask lille pige. Og jeg glæder mig mere end jeg kan beskrive. Jeg glæder mig til at se hende, holde om hende, røre ved hende, dufte til hende, lære hende at kende, og jeg glæder mig til hele det liv vi skal til at starte. Jeg fortæller hende ofte, hvor meget jeg glæder mig - omend hver gang får hun også af vide, at til trods for at jeg næsten ikke kan vente med at møde hende, så må hun tidligst komme ud til juli!:)