2. jordemoder besøg

Tiden flyver og egentlig ligger der et rigtigt rodet indlæg om mine forventninger til mig selv og det at have gæster, hvordan vi bor og alle mulige andre ting. Men det må vente indtil der er mere styr på tankere.. Eller også kan det få lov at ligge bare til mig selv.

Har været til 2. jordemoder besøg idag. Babypigen bliver skudt til at blive en lille kæmpe, men det var vel også forventeligt når begge hendes forældre vejede 4500g ved deres fødsel! Jeg tror jeg ender med at blive glad hvis der står et 3-tal først, men sandsynligheden er vist ikke så stor.

Ellers så talte vi en anelse om fødslen. Den begynder så småt at fylde en del i mine tanker. De fleste af mine veninder lyder som om de synes det er meget tidligt. Men jeg tror jeg har behov for at forsøge at forberede mig så godt jeg kan. Særligt fordi jeg godt ved, at at jeg et eller andet sted har en urealistisk forventning til mig selv om, at jeg kan tage smerterne med ophøjet ro og være hende den tavse, seje kvinde, der bare klarer fødslen uden at være til besvær for nogen.. Og dette billede stemmer ikke helt overens med, hvordan jeg normalt er i pressede situationer - jeg er nemlig sådan en der bliver ultra kort for hovedet, monster irritabel og til tider giver op i ren frustration. Og jeg har jo ikke den valgmulighed at jeg kan give op. Så jeg prøver at ændre billedet af, hvad der er en "god fødselsopførsel" i mit hoved, ændre forventningerne til, at det må være okay at blive frustreret, vred og bide hovedet af folk - og at jeg (forhåbentlig) ikke er den eneste, der reagerer sådan i pressede situationer.

Maven vokser, vægten står lige for tiden lidt stille og siger plus 5 kg siden start. Plukkeveerne er begyndt at blive meget tydeligere end de var for nogle uger siden. Jeg tror jeg mærkede den allerførste omkring uge 20, hvor maven en dag blev helt hård mens jeg lå og slappede af. Nu kommer de jævnligt i løbet af dagen. Det spænder en anelse i bunden af maven uden at gøre rigtigt ondt, men tydeligst er vandladningstrangen der står på sålænge plukkeveen er der. Igår måtte jeg sande, at der er begrænsninger for, hvad jeg kan klare i løbet af dagen. Arbejdet havde fyldt lidt for meget, var ude at cykle/gå en tur, og det endte i plukkeveer der kom så snart jeg rejste mig op. Så mr. N stod endnu en gang for madlavningen, mens jeg sad på en stol og snittede grøntsager:) Men det er vel egentlig også meningen jeg skal skrue ned for tempoet snart?