Flytterod og kasser, inter internet. A er stoppet i vuggestue, startet i børnehaven og næsten smidt bleen. Jeg er starter på barsel og skal til at vænne mig til det nye liv. Jeg skal ind i rytmen og vænne mig til tanken om, at det næste længe stykke tid handler om nogen andre end mig. Nemlig og vores fantastiske store pige og som om den dejlige lille dreng der vokser i min mave.
Jeg kan ikke komme mig over hvor stor A er blevet. Hun har bare taget det så flot med flytningen, og tænk at hun nu næsten har smidt bleen helt! Min store, elskede, vidunderlige pige. Som er så glad og smilende, som taler dagen lang og forklarer mig om alting. Der kigger på mig om aftenen og siger godnat mor med stjerner i øjnene der fortæller hvor dejlig hun synes jeg er. Som hiver op i trøjen og fortæller lillebror hvad det er hun ser i tv eller at han gerne må få en af hendes boller, og at hun i øvrigt savner ham! Det er så sødt:) jeg er meget spændt på hvad der sker når han kommer til verden men glæder mug til at se de to sammen. Og bliver stadig overrasket og overvældet over at kærligheden til A kan blive ved med at vokse. Jeg ser på hende og kan få helt ondt i hjertet fordi hun er så dejlig, fordi tiden flyver afsted og fordi jeg lige om lidt må dele min tid. Så jeg prøver at huske på hver dag at nyde lige nu og her - også når det er syvogtyvende gang jeg skal bede hende om at tage tøj på eller holde op med noget. Men når jeg som i aften putter mig ind til hende i hendes seng og hin smiler til mig, putter sin kind ind til min og fortæller historie om en krokodille så kan verden ikke blive bedre!
Og om lidt så kommer der en lillebror. Selvom det er svært at forestille sig så ved jeg vi kommer til at elske ham ligeså højt og jeg glæder mig til alle se smukke og særlige øjeblikke der gør at det er det hele værd.
Lille drengen vokser som han skal. Vi mangler stadig et navn, jeg kan slet ikke finde noget jeg rigtigt synes om! Men håber det kommer, om ikke andet så når han kommer! Der er seks uger og nogle dage til termin. Lang tid og samtidig ingen verdens tid... Tankerne kredser om fødslen og som sidst om jeg kan klare det. Men også meget om alt det der kan gå galt og lige nu skal det bare overstås og han skal komme ud, håbe det godt og jeg skal helst ikke sprække fra ende til anden eller få andre grimme komplikationer.
Men inden vi når dertil skal vi lige på plads, fejre tre års fødselsdag og så er vi klar:)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar