Hverdag

Hverdagens trummerum har ramt os. Og så alligevel ikke, for med skiftende arbejdstider og weekend arbejde, så har det ikke været mange fridage vi har haft sammen. Og jeg synes i det hele taget, at det det er svært at få tingene til at hænge sammen, og har det som om jeg konstant er bagefter, konstant er træt og aldrig har tid til at komme ovenpå! Trods dette er tanken om nummer to blevet en der fylder, der spiller puds med min krop, laver om på cyklus og får mig til at håbe på at der denne gang skulle være to streger. Men det er der ikke! Jeg ved ikke helt hvad jeg skal sige til det, kan mærke at nogle af de gamle tankemønstre dukker op, og at tiden omkring forventet mens tidspunkt fylder væsentlig mere end vanligt. Jeg ved ikke hvordan jeg skal lukke af for det. Det irriterer mig, at det overhovedet skal have lov at fylde, for så længe har vi jo endnu ikke prøvet, og så mange gange bliver det jo desværre heller ikke til, så chancerne er ikke optimale. Forsøger virkelig at slappe af - jeg er bare ikke spor god til det..

A er vidunderlig:) Jeg er overvældet over, hvor stærkt det går for tiden, hvor meget hun forstår og hvor meget hun forsøger at sige. Hun efteraber alt hvad hun kan komme til og siger også en del forståelige ting efterhånden. Der bliver sagt mor, far, tak for mad, nej, ja, hej hej, kom mor, mere mælk, babu babu, og så en hel masse dyrelyde f.eks. ko, kat, hund, får, and, abe, tiger, bjørn, hest, gris. Der bliver også sagt traktor, nini (nisse), brum brum når der kommer biler og en gang imellem kommer det et godnat. Nå ja, og så maá = møs:):) Hun er fantastisk, smuk, kærlig - og så helt ekstremt stædig og med lidt af et temperament efterhånden:)