Pletblødning?

Havde pludselig lidt friskt blod da jeg var på toilettet i dag. Og har siden haft brunligt udflåd. Ikke mere frisk blod at se. Det er cd23 i dag. Har aldrig før haft pletblødninger uden for cyklus. Ved ikke helt, hvad jeg skal tænke. Lige nu synes jeg det føles som om mens er på vej, så måske det bare er en tidlig menstruation? Og ellers kan jeg jå ligeså godt være ærlig og sige at mit hoved famler efter muligheden for at det kan være en implantationsblødning. Har I oplevet det? Og hvornår i cyklus?

CD22-symptomjagt

Hvis jeg kort skal beskrive mine symptomer er det, at der ingen er. Men det er så frustrerende at læse når man leder efter beviser for, hvilken retning man er på vej i en anden gang. Så hvis jeg skal gå i detaljer:

1) træt, men det er formentlig fordi der bare har været/er mega træt i vores lille hjem med nattevagter og kurser på skift

2) oppustet, har siden iui følt mig oppustet, men vist mere subjektivt end noget andet for tøjet passer stadig

3) bumser, har fået lidt uren hud på konden og i panden... Men har også levet temmelog usundt på det sidste

4) øget cm (cervikal mucus-tager den engelske version, så lyder det mere klinisk og mindre klamt:-)), men det kan ligeså godt være business as usual på det her tidspunkt i min cyklus

5) kort for hovedet, har følt mig umotiveret sur, kort for hovedet uden at kunne sætte en finger på hvorfor

Tja, en masse ingenting. Det kan jo betyde alt og ingenting, men jeg tror mest på det sidste denne gang. Og er et eller ander sted allerede på vej videre. Svend sagde, at når man før var blevet gravid ved iui så prøvede man5-6 ganege førend man tænkte på andre muligheder. Dette er gang nummer fire.....

Træt

Til trods for, at vivhar travlt, at der er for meget arbejde og lidt for mange sociale ting der er blevet presset ind, at jeg er træt konstant og bare vil sove - til trods for alle de ting, så tænker jeg alt for ofte på behandling, på dette forsøg og det nlste og det næste.. Jeg er træt af at køre rundt i det samme, og træt afmig selv og min krop. Sidste gang var Svend ene mand tilstede og derfor så fortravlet jeg ikke nåede at stille spørgsmål. Jeg har for første gang fået konstateret en cyste på 4 cm. Og ville have hørt ham om man så skal scannes inden ny stimulering osv. Men det var en forjaget oplevelse, og måske det er med til at optimismen ikke rigtig er tilstede denne omgang. Kan vist ikke rigtig andet end at brokke mig i dag! Nu holder jeg mund i stedet for og spiser en masse chokolade....

Venter igen

Så venter vi igen. 4. IUI i forsøget på at få lillebrøster. Denne omgang synes jeg, at jeg er flad helt fra starten af. Har ligesom ikke rigtig energien til noget. Men måske det blot hænger sammen med en virkelig hård arbejdsuge? På den positive front (eller noget) så fandt jeg ud af at tage Ovitrellen helt selv. Normalt er det mr. N der giver mig den, men da jeg ikke var hjemme, så blev jeg jo nødt til at klare det selv. Og det var jo intet som helst problem heldigvis:)

På arbejdsfronten går det fremad. Jeg har fået en ny 1 årig stilling indenfor det fag jeg gerne vil, så det er mega fedt. Og jeg har lige været på et fantastisk kursus, hvor jeg efterfølgende blev spurgt om jeg ville være underviser. Så det er optur:)Men tilgengæld har det taget på kræfterne, og med en nattevagt i går til i dag, så er ejg i dag helt helt flad.

Og der er slet ikke tid til at være flad. Det er mr. N's fødselsdag i dag:) Og om lidt kommer der 9 gutter til aftensmad og øl. I morgen kommer 2 x svigerinde og lørdag kommer svigerforældrene og bliver resten af weekenden. Og så starter vi næste uge med en nattevagt mere, og så en til i løbet af ugen! Kan slet ikke overskue hvordan jeg skal komme igennem, men det er vist noget med en dag ad gangen. Omvendt så giver det mindre tid til at tænke for meget over behandling og succesrater, og om det nogensinde kommer til at lykkes at blive til en familie på mere end tre (hvilket lyder så helt utroligt forkælet i mine ører at jeg er lidt flov over at skrive det - men det er jo det håb jeg lever med nu, og det er næsten ligeså stort som længslen efter A!)

Et andet sted

Her er lidt stille. Jeg er startet på Pergotime igen som vanligt, vanlig dosis. Skal scannes allerede på dag 9 fordi CD10 og CD11 er i weekenden, og CD12 samt CD13 er jeg ikke hjemme. Så satser på, at scanning er fin og jeg kan tage Pregnyl og være klar til IUI på dag 14.

Prøver at holde fast i de positive tanker, men er egentlig bare utålmodig og frustreret. Var så heldig at det var Svend "himself" der scannede og lavede insemination sidste gang. Havde en lille snak med ham om, hvad der ville ske hvis ikke det lykkes i den omgang (hvilket det jo altså ikke gjorde). Han sagde, at han var helt sikker på jeg nok skal blive gravid, at alting så fint ud og jeg skulle tro på det, for han var sikker. Det gav mig enormt meget energi sidste cyklus, og gjorde at jeg ikke tænkte så meget over tingene. Men nu mangler jeg lige sådan en peptalk igen...

Ellers går det stille og roligt. Søger jobs, venter på svar, venter på samtaler og vil gerne snart have noget afklaring. Min hjerne er ikke helt tilstede i noget af det jeg beskæftiger mig med for tiden, særligt ikke behandlingsmæssigt. Jeg glemmer mine piller, hvilket aldrig er sket før. Men men... mon ikke det går alligevel?

CD1

I går var test dag med et styks negativ test. Alligevel lever der et hemmeligt lille håb for der er ømme brystvorter, hvilket jeg aldrig før har prøvet medmindre jeg var gravid. Men i dag starter vi forfra...

Sidder her med ømme b.rystvorter som startede i går aftes. Og en totalt
negativ test i dag. Hvad kan jeg så bruge ømhed til?