For at gøre en lang historie kort, så fik jeg taget kontrol blodprøver igår, som der kom svar på samme aften. Mr. N ringede derned, da jeg var på arbejde. Fik fat i sygeplejersken som fortalte at HCG var steget til 860 (på 42 timer), men at progesteron koncentrationen var faldet og det vidste hun ikke lige havd betød. Mr. N googlede sselvfølgelig og fandt en masse information om, at progesteron koncentrationen skal være stabil som minimum de første 12 uger og at den generelt skal stige støt hele graviditeten. Sygeplejersken ringede tilbage og sagde, at alting så fint ud men gav ikke lige koncentrationerne igen - som mr. N ikke helt havde fået fat på første gang. Så han endte med at køre hen til gyn. (for telefonerne var jo selvfølgelig lukkede), og fik heldigvis også fat i CC. Progesteron koncentratinen var i mandags 250 nmol/l og igår 223 nmol/l. Ifølge CC var det helt normale tal, ikke noget vi skulle bekymre os om, koncentrationen kunne svinge både grundet måleusikkerhed og grundet forskelle i min hydreringsgrad. Han var ikke bekymret og mente at det var rigtigt fine tal begge to med fin stigning i HCG.
Men jeg sidder tilbage og kan ikke slippe frygten. I min mave er en kæmpe knude af frygt for, at det lille fald alligevel skal have en betydning, og at noget ikke er fuldkommen som det skal være. Jeg tror også jeg er bange for at CC måske ikke har fortalt hele sandheden, at han skal have holdt noget tilbage - fordi der ikke er nogen grund til at vi går og bekymrer os om det, når det ikke behøver at betyde noget! Har forsøgt at google, læse bøger osv men kan ikke finde noget konkret om det - andet end jeg kan læse mig til, at min progesteron koncentration er høj, og også højere end normalt for gravide i 1. trimester. Jeg ville ønsker jeg kunne læne mig tilbage og tro på det nok skal gå denne gang, men det er bare så utrolig svært. Og lige nu er jeg bare bange!
uha det er svært når man ikke stoler på de læger, men såvidt jeg huskede så svingede mit tal altså også en lille smule frem og tilbage den første tid, og til sidst så stolede jeg på det når de sagde at alt var ok. men jeg kan udemærket godt forstå dig, synes du skal ringe CC imorgen og konfrontere ham med din frustration og nervøsitet. knus
SvarSletforresten ellers så stil spørgsmålet inde på www.gentagneaborter.dk, sygeplejerskerne er søde til at svare...
SvarSletÅh stakkels søde dig. Jeg ved intet om det, men kan lige forestille mig, hvor svært det må være at stole på at alt er ok. Det kan man nok kun, hvis man ikke har prøvet at alt handler om små dumme tal. Umiddelbart synes jeg det lyder som et meget lille udsving og at måleusikkerhed og hydreringsgrad virker som fuldstændigt troværdige forklaringer. Øv hvor er det dumt at du skal være bange. Jeg synes også du skal kontakte nogen i morgen og få afløb for det - og få dem til at trøste og overbevise dig. Men puha det er jo slet ikke nogen lille sag bare at komme igennem aftenen når angsten først har bidt sig fast.
SvarSletHan er sej, din Mr N hva?
Tak fru P, det vil jeg lige prøve. Og tak for jeres svar - jeg tror usikkerheden måske også kommer af at jeg ikke selv hørte hvad der blev sagt og hvordan. Men mr. N siger jeg ikke skal bekymre mig for det lød virkeligt overbevisende og kom prompte, uden tøven.
SvarSletOg ja, han er heldigvis sej min mr N:) Ved slet ikke hvad jeg skulle gøre uden ham!
Det er hårdt når man bare er bange konstant og der slet ikke er plads til at glæde sig. Jeg har ikke selv fået målt progesteron niveauet, så har desværre ikke nogen erfaringer på det punkt. Men jeg vil ligesom knock sige, at svaret lød tilforladeligt.
SvarSlethåber du får mere ro på i løbet af dagen og at lægen vil tage en god snak med dig.
Krammer
Ang. progesteron er det først når tallet er under 35 de bliver "urolige" Og der er jo lang vej derned :)
SvarSletKan sagtens forstå du er bekymret, det er svært at glæde sig når man før har mistet.
Min gynokolog sagde til mig - lad nu være med at tage sorgerne på forskud, du kan hverken gøre fra eller til, det hjalp mig en lille smulle og han har jo ret. Men man passer jo bare på sig selv ved heller ikke at tage glæderne på forskud?? Svær balance gang. Håber du måske kan glæde dig bare en lille smule også!
Knus